Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nord- og Sydsiden samt Vaabenhus og Sakristi, begge paa Nordsiden. Det ældste Parti,
Skib og Kor, er vist fra 12. Aarh. og er opfort af utilhuggen Kamp og Fraadsten,
blandet sammen, og med Fraadsten til Indfatning af Døre og Vinduer; i Korrundingen
er der et, nu tilmuret rundbuet Vindue, og et lignende ses paa Skibets Nordside.
Senere er Kirken bleven overhvælvet, og Taarn og de andre Dele ere tilføjede til
forskellige Tider, alt af Munkesten, dog med Iblanding af Kamp. Ved Kirkens
Restauration 1864 fandtes Kalkmalerier (i Korrundingens Hvælving Christus i Højsædet,
paa den halvrunde Korbues Underflade Medailloner med Fremstilling af de christelige
Dyder, osv.), som ere blevne restaur. 1893 af Prof. Kornerup (se Kornerup, i
Aarb. f. n. Oldk. 1868, S. 43, og M. Petersen, Kalkmalerier, S. 107). Ny udskaaren
Alterramme med Billede af J. L. Lund (fra 1853): Christus i Gethsemane; udskaaren
Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. I Kapellet paa Nordsiden den gamle
Altertavle og en Ligsten i Væggen over Laurids Jørgensen (Oxe), fra 1460. I Koret
er indmuret en Ligsten over Præsten Jens Pedersen Todberg, † 1667. Den ene
Klokke er fra 1368. — Paa Kirkegaarden er Forfatteren Emanuel Henningsen († 1886)
begraven; i Ligkapellet findes et gammelt Krucifiks.
Buerup Kirke er opført 1887 efter Tegn. af Arkitekt V. Klein af røde Mursten
med Taarn og Spir. Altertavlen (Christus) er en Kopi efter Giovanni Bellini. Kirken
er bekostet af Selchausdals dav. Ejer, Ch. Selchau og skænket til Sognet, hvis nordl.
Del er henlagt til den, indtil en Deling af Sognet finder Sted. Et Ligkapel er opf. 1895.
Sæbygaard skal have tilhørt Esbern Snare, som siges at være død der (1204) ved at
falde ned af en Trappe. Gaarden var siden et kglt. Len, hvorefter senere Sæbygaards
Amt benævnedes. Fru Elne, Per Broks Datter, mageskiftede 1376 sin Tredjedel i Seby
og Sebi Fang til Dronning Margrethe, som 1379 indløste Sæby og Sæby Fang fra
Erik Pilemand, der havde haft Godset i Pant for 115 Mark Sølv. 1494 var Hr. Jørgen
Lauridsen (Oxe) vistnok Lensmand paa Sæbygaard. Aar 1664 fik Rentemester Henr.
Müller den af Kronen for 184,038 Rd., hvorefter den ejedes af dennes Enke og Datter
Sophie, der var gift med senere Kommerceraad Johannes Fincke, hvis Arvinger solgte
den 1719 ved Auktion for 37,250 Rd. til Gehejmeraad Fr. Chr. Adeler til Dragsholm osv.
(† 1726), der atter 1720 skødede Gaarden til sin Svigersøn Lars Benzon til
Hagestedgaard. osv. († 1742). Derefter ejedes den af Sønnen Niels Benzon, hvorpaa den
ved Auktion 1761 købtes af Hedevig Sophie, Grevinde Levetzau, f. Komtesse Rantzau
(† 1775), Enke efter Gehejmeraad Fr. Chr. Greve Levetzau, og efter hende gik den i
Arv til Oberst Fr. Siegfr. Rantzau, der 1779 solgte den for 72,000 Rd. til Major,
senere Oberst Arnoldus Falkenskiold († 1819). Denne, der udlagde Halvdelen af
Hovedgaardens Jorder til Bøndergaarde og gav Bønderne Hoverifrihed mod en Pengeafgift,
udlagde Parcelgaardene Frihedslund og Falkenhøj, der senere bleve solgte
fra Sæbygaard (se ndfr.). Falkenskiold solgte Sæbygaard 1797 for 175,000 Rd.
til Kancelliraad Paasche, der 1799 afhændede den for 206,000 Rd. til Grev
Rantzau-Ascheberg. Denne solgte den 1801 for 240,000 Rd. til Kammeraad Astrup, der 1803
ogsaa købte Løvegaard og 1806 solgte dem begge til Kammerjunker Hoppe for 500,000
Rd. Gaarden købtes derpaa 1829 af Grev Lerche til Lerchenborg for 112,448 Rd.,
og han afhændede den 1837 for 132,588 Rd. til cand. phil. J. Busch, hvorefter den 1881
for 980,000 Kr. erhvervedes af den nuv. Ejer, Etatsraad A. Nygaard. — Hovedbygningen,
der skal være opført 1741, er af Grundmur i to Stokværk og er restaureret 1881.
Gaarden ligger meget smukt, har en stor Have og er besunget af Th. Kingo i hans
Digt „Carsten Atkes Afsked fra Løve Herred“ (mærk ogsaa „Sæbygaards Koklage“).
Efter en Brand 1880 ere næsten alle Udbygninger opførte paa ny eller ombyggede.
Frihedslund blev i Falkenskiolds Besiddelse, da denne solgte Sæbygaard 1797, men
1800 blev den atter forenet med Sæbygd.; 1809 solgte Kammerjunker Hoppe den
til Bachmann; 1823 solgtes den til Grevinde Rosencrone f. Hjelmstjerne, 1824 til
Major Rothe, hvis Søn 1850 afhændede den til Lieutenant Saxtorph, og denne solgte
den 1860 til Vald. Hvidt, hvis Søn, cand. phil. D. Hvidt ejer den nu (fra 1895). —
Falkenhøj blev solgt fra Sæbygaard i Beg. af 19. Aarh. Nuv. Ejer er Simonsen.
Selchausdal hed tidligere Gundetved og tilhørte 1339 Matheus Jönesson; 1489
ejedes den af Margrethe Ottesdatter Limbek, Jon Billes Enke, hvis Datter Margrethe
ægtede Niels Henriksen, Stamfader for Slægten Arenfeldt, der begyndte som
Landstingsskriver, senere var Landsdommer i Sjælland og endte som Rigsraad og
Rigskansler. Han lod 1528 paa Kongens Retterting i Nyborg tage Vidisser af to gamle
„uforfalskede“ Pergamentsbreve, hvoraf det ene var et af 11 Mænd udstedt Ridebrev
med 12 (!) hængende Indsegl om Markeskel mellem Gundetved og Orebodhe, udstedt
1354 paa Dansk (!), det andet et af Landsdommer Johannes Gørsting 1368 (!) udstedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
