- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
461

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fløje ere omhyggeligt restaurerede i 2. Halvdel af 19. Aarh. Midtfløjen er i sin nuv.
Skikkelse (undt. den søndre Del, der blev opf. omtr. 1760) bygget af Gamst 1855.
Haven (12 Td. Ld.) er omlagt i de sidste Aar under Ledelse af Landskabsgartner
Glæsel. I det hele have Ejerne siden 1854 gjort meget for Gaarden og Godset;
saaledes ere Udenomsbygningerne opførte fra nyt af; ligeledes er en stor Del af
Bøndergodset bortsolgt, dels til Selvejendom, dels til Arvefæste. (Se om Vedbygd.
Vedel Simonsen, Familie-Efterretninger om de danske Ruder, 2 Bd., Odense 1845. —
Ogsaa Tegn. af ældre nord. Arkitektur, 2. Sml., 3. Række, Nr. 17).

Der vides at have været i Sognet 12 Langdysser og ligesaa mange Runddysser
og fritstaaende Dyssekamre; men de fleste ere sløjfede. Ved Konradineslyst ere dog
fredlyste 3 Langdysser, 1 Runddysse og 1 Dyssekammer og ved Ruds-Vedby 1
Langdysse. Ø. for Byen ved Landevejen til Sorø staar et 5 F. højt Egekors, der
skal være til Minde om et Drab (se D. Atl. II, 423, og Hofm. Fund. VIII, 265).

Skjellebjærg Sogn, Anneks til Tersløse (der i gejstl. Henseende hører
til Løve Herred, men i øvrigt hører under Merløse Herred), omgives af
Merløse Herred (Tersløse og Nidløse S.), Rerslev, Ruds-Vedby og Ørslev
Sogne samt Sorø Amt (Slagelse Herred), hvorfra det adskilles ved Tude
Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil N. N. V. for Sorø
og 2 Mil N. N. Ø. for Slagelse. De for en stor Del lerede Jorder ere
højtliggende og meget bakkede (Sobjærg, 209 F., 65,4 M.); kun mod S. ved
Tude Aa er der lavere Engstrækninger. Mod N. ligger Vase Skov. Gennem
Sognet gaar Kalundborg-Sorø Landevej. Ruds-Vedbybanen kommer til
at gennemskære Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2147 Td. Ld., hvoraf 1024 besaaede (deraf med
Hvede 10, Rug 213, Byg 383, Havre 207, Ærter og Vikker 25, Blandsæd til Modenh.
64, til Grøntf. 32, Kartofler 42, andre Rodfrugter 47), medens der henlaa til Afgræsn.
278, Høslæt, Brak, Eng m. m. 371, Have 15, Skov 400, Moser og Kær 20, Byggegr.
15, Veje, Vandareal m. m. 24. Kreaturhold 1893: 176 Heste, 589 Stkr. Hornkv.
{deraf 394 Køer), 291 Faar, 612 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 159,5 Td. Der var 10 Selvejer gaar de med 45,7, 9
Arvefæstegd. med 23,6, 21 Fæstegd. med 56,9, 57 Huse med 22,7 Td. Hrtk. og 15
jordløse Huse (over ½ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 586 (1801: 289,
1840: 406, 1860: 486, 1880: 611), boede i 116 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 26 levede af immat. Virksomh., 365 af Jordbrug, 5 af Gartneri,
84 af Industri, 14 af Handel, 68 af andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 6 vare
under Fattigv.

I Sognet ligger Byerne: Skjellebjærg, ved Landevejen, med Kirke og
Skole; Herrestrup med Andelsmejeri; Sobjærg med Mølle og Bageri;
Taaderup. Desuden Knapsholm, Hebberge og Præsteskov Huse.

Skjellebjærg S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører
under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg)
og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Holbæk Amts 3.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 346. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.

Skjellebjærg Kirke er i sin ældste Del, Skib og Kor med Korrunding, opført i
Rundbuestil af raat tilhuggen Kamp med tilhugne Kvadre paa Hjørnerne og med
Anvendelse af Fraad- og Limsten i Vinduesindfatningerne; flere af de rundbuede
Vinduers Konturer ses endnu. I den yngre Middelalder fik Kirken spidsbuede
Krydshvælvinger, mod V. tilføjedes et ret anseligt Taarn, der ogsaa fik Krydshvælving og
sattes i Forbindelse med Skibet ved en Spidsbue, og Skibets østre Gavl og
Korgavlen fik Kamtakker, alt væsentlig af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af
Kamp, især i Taarnets nederste Del. Senere tilføjedes et Vaabenhus paa Skibets
Sydside. Ved Kirkens Restauration 1862–63 indsattes overalt spidsbuede Vinduer.
I de sidste Aar er der fundet Kalkmalerier i Korrundingen og Korbuens Underflade,
som ere restaur. af Kornerup 1894, og som synes at stamme fra Slutn. af 13. Aarh.
Alterramme og Alterbillede (Christus), det sidste malet af N. Simonsen, ere fra 1865
(den gamle Altertavle fra 1605 ligesom nogle i Træ udskaarne Figurer fra Kirken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free