- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
465

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

20 levede af immat. Virksomh., 388 af Jordbrug, 101 af Industri, 22 af Handel, 9
af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Havrebjærg, tæt ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Sparekasse (opr. 26/4 1874; 31/3 1895
var Sparernes samlede Tilgodehavende 12,972 Kr., Rentefoden 34/5 pCt.,
Reservefonden 435 Kr., Antal af Konti 85). Andelsmejeri og Mølle ; Blæsinge,
der er udflyttet; Krænkerup, hvori en Gaard paa over 12 Td. Hrtk. (Arvefæste
under Kommunitetet, 195/8 Td. Hrtk., 155 Td. Ld., hvoraf 2 Skov,
Resten Ager).

Havrebjærg S., hvortil Gudum S. i Slagelse Herred, Sorø Amt, er Anneks,
men som danner en egen Sognekommune, hører under Løve Herreds
Jurisdiktion (Hong), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 43. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.

Havrebjærg Kirke bestaar af et anseligt Skib og lige afsluttet Kor, Taarn i Vest,
stort Vaabenhus paa Skibets Syd- og Sakristi paa Korets Nordside. Skibet, der
stammer fra den ældre Middelalder, er opført af utilhuggen Kamp med tilhugne
Hjørnekvadre; Spor af Vindue og Dør i Rundbuestil. I den yngre Middelalder har
Kirken faaet spidsbuede Krydshvælvinger, ligesom Taarnet og Vaabenhuset med
Kamgavle ere opførte af Munkesten med Granitsokkel. Hen imod Reformationen
(vistnok 1529) er Koret blevet nedbrudt og Skibet forlænget mod Ø.; det nye Korparti
fik Gavl med rig Blindingsdekoration, alt af Munkesten, dog med Anvendelse af
Kamp. Kirken er bleven restaureret 1863–64. Alterrammen er udskaaren i
Renæssancestil med Friisernes Vaaben og Aaret 1594 og Hardenbergernes Vaaben; i
Midtfelterne findes Billedgrupper (med Fremstillinger af Lidelseshistorien), der skrive sig
fra den tidligere Altertavle; Prædikestolen fra 1630 er rigt udskaaren og malet;
Granitdøbefont med Rebsnoning, vistnok fra Kirkens ældste Tid. Karakteristisk Degnestol
fra 1. Halvdel af 16. Aarh. I Koret et anseligt Krucifiks og nogle udskaarne Figurer
fra den senere Middelalder. De i D. Atl. (VI, S. 248) omtalte Ligstene, hvoraf den ene
var prydet med en Nonne og Indskriften „Virgo diva“, og den anden laa over Præsten
J. Günther, † 1770, ere forsvundne (se J. B. Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 49).

Johannes Niclisson dictus Blæsinge pantsatte 1328 Gods i Haleby til Esbern
Ingversen. Aar 1486 mageskiftede Markvard Tinhuus til Antvorskov Kloster sin
Hovedgaard i Blæsinge.

Trods sin Lidenhed er det dog det Sogn i Herredet, der vides at have indeholdt
de fleste Gravhøje (omtr. 30); største Delen er dog nu forstyrret. Ved Blæsinge
ligger en fredlyst Runddysse.

Gjerslev Sogn omgives af Havrebjærg, Solbjærg, Finderup, Helsinge
og Drøsselbjærg Sogne samt Sorø Amt (Slagelse Herred). Kirken, mod Ø.
i Sognet, ligger henved 1½ Mil N. for Slagelse. De for det meste lerblandede
Jorder ere mod N. temmelig jævne med store Mosestrækninger (en
Del af Maglemose; ved Reguleringen af Bostrup Aa have de lave
Mosestrækninger vundet meget i Værdi), mod S. mere bakkede og sandede.
Gennem Sognet gaar Slagelse-Kalundborg Landevej. Slagelse-Værslevbanen
vil komme til at gennemskære Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3769 Td. Ld., hvoraf 2034 besaaede (deraf med
Hvede 142, Rug 274, Byg 746, Havre 396, Ærter og Vikker 29, Blandsæd til Modenh.
72, til Grøntf. 146, Kartofler 81, andre Rodfr. 117), medens der henlaa til Afgræsn.
481, Høslæt, Brak, Eng m. m. 860, Have 43, Moser og Kær 276, Byggegr. 30, Veje,
Vandareal m. m. 75 Td. Kreaturhold 1893: 337 Heste, 1345 Stkr. Hornkv.
(deraf 878 Køer), 589 Faar, 1078 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 374,9 Td. Der var 67 Selvejergaarde med 298,3 7
Arvefæstegd. med 19,4, 2 Fæstegd. med 8,3, 124 Huse med 48,9 Td. Hrtk. og 70
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1474 (1801: 647, 1840: 1145, 1860: 1514,
1880: 1553), boede i 302 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:29 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free