- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
466

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

53 levede af immat. Virksomh., 845 af Jordbrug, 307 af Industri (46 Teglbr.), 45 af
Handel, 119 af andre Erhverv, 36 af deres Midler, og 69 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gjerslev med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr.
8/4 1866; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 29,362 Kr.,
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1191 Kr., Antal af Konti 188), Kommunens
Fattiggaard (30 Pladser), Teglværk og Andelsmejeri (Stensbjærg); Løve,
ved Landevejen, med Kro og Andelsmejeri; Knudstrup med Skole (opf. 1886
i Stedet for den nedlagte Skole i Løve) og Teglværk. Desuden Bredelænge,
Toelstanghuse og Kjeldsomgaarde Huse. Paa Løve Mark Roneshøj Skole.

Hovedgaarden Løvegaard har omtr. 46 Td. Hrtk., 465 Td. Ld., alt
Ager; desuden hører til Ejendommen en Del Bøndergods med omtr 5 Td.
Hrtk. og Gjerslev Kirke.

Gjerslev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Løve Herreds
Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 342. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Løvegaard.

Gjerslev Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn og et tidligere
Begravelseskapel (inddraget i Kirken) paa Nordsiden, samt et Sakristi og et gammelt Vaabenhus
paa Sydsiden, der nu er inddraget i Kirken, og til hvilket der er tilbygget et nyere
Vaabenhus. Skib og Kor, ligesom Vaabenhusene, ere væsentlig opførte af utilhuggen
Kamp, det øvrige mest af Munkesten. Kirken er overhvælvet; paa Skibets nordre
Side findes Spor af de gamle Vinduer; mellem Taarn og Skib er der Spidsbue. Altertavle
med to drejede Søjler og med et malet Kors i Midten og ovenover et gammelt
Krucifiks; Granitdøbefont. I Kapellets Hvælving findes der Kalkmalerier (Lidelseshistorien).
I Skibet Tavle over de i de slesvigske Krige faldne fra Sognet.

Aar 1164 og 1181 omtales (S. R. D. IV 470, 567) Gesleue Sogn med et dertil
hørende Kapel.

I Knudstrup har fordum ligget en Hovedgaard. Sølve eller Sylvester Nielsen
af Knudstrup nævnes 1395; han førte i sit Vaaben en Spore. Kort efter kom Gaarden
til Slægten Flemming, nemlig Hr. Herman Flemming, hans Søn Hr. Joachim
Flemming, den yngre Herman Flemming, dennes Enke Fru Anne Eriksdatter (Thott),
hvis Søn Jacob Flemming døde 1544 som sidste Mand af Slægten i Danmark. Aar
1607 mageskiftede Jørgen Skovgaard sin Part i Gaarden til Kronen; men
Hovedlodden synes at have tilhørt Fru Karen Pax, Erik Vasspyds, der 1616 solgte den
til Chr. Friis til Kragerup, som atter mageskiftede den til Kronen. Endnu 1620
erhvervede Kronen en Part i Gaarden af Fr. Reedtz. Snart efter er den vel bleven
nedlagt. Ved Opførelsen af den nye Skole i Knudstrup 1886 fandtes Murrester og
Fundamenter af en Bygning, der syntes at stamme fra 16.–17. Aarh., og som mentes
at hidrøre fra Knudstrup.

I Løve har der ogsaa ligget en Hovedgaard. Fra 1413 skrev den ovennævnte
Sølve Nielsen sig til Løve; men en enkelt Gang, 1421, kaldes han Foged i Løve,
saa at han muligvis ikke har ejet Hovedgaarden. — Den nuv. Løvegaard er først
oprettet 1722 af Wigant til Gundetved (S. 455), efter hvem den ejedes af Major
Caspar Bartholin til Bostrup, Major Ventin og derefter (fra 1733) af Søstrene Frøknerne
Sophie, Margareta og Catharine Fincke, som 1742 solgte den (dengang Hovedgaardstakst
50 Td. og Bøndergods 237 Td. Hrtk.) til Jens Rasmussen Fischer eller Fisker,
der atter 1745 solgte den til Jens Bremer og Hans Lauridsen. Bremer skødede den
1763 til Prokurator Niels Hansen, der 1766 solgte den til Gehejmeraad Fr. Raben,
som Aaret efter afhændede den til Lieutenant Niels Oschatz, hvorefter den ved
Auktion 1773 købtes for 4120 Rd. af den dygtige Landmand, Bonden Hans Jensen
Bjerregaard († 1781), som 1778 skødede den for 9000 Rd. til Kammerherre, Oberst
Chr. Fr. Holstein. Denne solgte den 1788 for 16,500 Rd. til Regimentskvartermester
Fr. Chr. Plum, som 1793 afhændede den for 29,000 Rd. til Forvalter H. Tolderlund,
hvorefter den 1803 for 60,000 Rd. købtes af Kaptejn Astrup til Sæbygaard, der 1806
solgte begge Gaardene til Kammerjunker Hoppe (Lovegd. for 120,000 Rd.). Senere
er den gaaet gennem mange Hænder; senest har den været ejet af Borchorst og
Etatsraad Appeldorn. Nuv. Ejer er fra 1895 Hr. Trock.

I Gjerslev synes 1349 at have boet Jakob Pedersen Spink; 1407 skrev Poul
Jakobsen sig af Gjerslev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:48 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free