Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helsinge Kirke er en usædvanlig stor Landsbykirke med en smuk Kamgavl mod
Ø., et i Forhold til Kirken temmelig lavt Taarn mod V. og et højt smukt Vaabenhus
med Kamgavl mod S. Kirken er opført af Munkesten, Skib og Vaabenhus paa
Granitsokkel. Skibet er ved to Rækker Murpiller, 3 i hver Række, delt i et Midtskib
og 2 Sideskibe, hver med 4 Fag Krydshvælvinger; ligeledes have Taarnrummet, der
ved en Mur er skilt fra Skibet og bruges til Sakristi, og Vaabenhuset Krydshvælvinger.
Kirken, der er stærkt dekoreret, blev 1868 restaureret under Ledelse af
Arkitekt Hans J. Holm. Ved samme Lejlighed restaureredes ogsaa Altertavlen, der
er et Billedskærerarbejde, som forestiller Nadveren. Prædikestolen er ligeledes et
Billedskærerarbejde i Renæssancestil fra 1588. Til venstre for Alteret staar Kirkens
gamle mærkelige Granitdøbefont med udhugne Billeder af St. Paulus, St. Peter, St.
Knud og St. Olaf. Lukkede Stole fra 1868 i gammel Stil. I søndre Skib hænger et
gammelt Krucifiks, i Vaabenhuset et Maleri med Portrætter af Sognepræsten Frands
Pedersen Kønig, † 1694, og Hustru. Den ene Klokke er fra 1370. — Paa Kirkegaarden,
hvor der (1889) er opført et Ligkapel, ligger begravet Provst P. Herschend Bøgh,
† 1872. Fra en Gravkælder i Kirken, hvor der endnu staar nogle Kister uden Navn,
nedgravedes 1884 paa Kirkegaarden 6 Kister, hvoraf der paa de tre stode Navnene
Ulr. Fr. Brüggemann til Elvedgaard († 1735), Oberstlieutenant Vald. Brüggemann
(† 1793) og Oberst Chr. Wilcken († 1759). — I Helsinge var Th. Kingo personel
Kapellan 1661–68. — Aar 1596 udgik Kongebrev til bedste for Præst og Kapellan
i Helsinge, da Præstegaarden var brændt.
I Helsinge har der fra gammel Tid boet adelige Slægter. Johannes Pedersen de
Helsinge, som 1356 oplod Kong Valdemar Gods i Mynge og Helsinge, maa rigtignok
antages at have boet i Helsinge i Holbo Herred, men han havde samme Gods i
Pant af Torbern Tuesen, som mærkelig nok synes at høre hjemme i Kirke-Helsinge;
thi blandt Sorø Klosters Velgørere nævnes Two Thorbernssøn de Kirkehelsinge,
provinde Løwehæret. Aar 1335 nævnes Hans Ingvarsen i Helsinge. Snart efter kom
Gaarden til Slægten Moltke. Den tilhørte 1383 Fru Eline, Arnold Moltkes
Efterleverske, Evert Moltke 1392-1424, Valdemar Evertsen Moltke 1438–47. Aar 1463
nævnes en Væbner Grubbe af Helsinge, som kunde være den med Moltkerne
beslægtede senere Rigskansler Evert Grubbe, hvorefter Gaarden skal være kommen til
Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak). — Den nuv. Helsingegaard er oprettet 1720 af
sammenlagte Bønderjorder, bl. a. Rersø, og ejedes af en vis Niels Wulf, hvorefter
den solgtes til Raadmand Høberg i Kalundborg, der afhændede den til Fru
Brüggemann (Enke efter Ulr. Fr. Brüggemann til Elvedgd., † 1735), hvis Arvinger solgte
den 1754 for 11,000 Rd. (i Skødet kaldes den Hovedgaard, Takst 14½ Td. Hrtk.)
til Mag. David Schmidt og Chr. Bonsach. Ved Auktion 1780 solgtes den for 13,200
Pd. til Justitsraad, senere Etatsraad Knud Holtermann, der 1791 skødede den for
22,000 Rd. til Mich. Rasmussen, Forpagter paa Egemarke, som 1803 frasolgte Rersø
til Beboerne og 1806 solgte Helsingegd. (med Helsinge Kirke) for 34,000 Rd. til C.
Greve Moltke til Aagaard, med hvilken den derefter var forenet, indtil den frasolgtes
til Selveje 1868.
Rersø, der allerede nævnes i Vald. II’s Jordebog (Rethærsø, Rethæsø), har tidligere
været en Ø, men er nu ved en Dæmning over det flakke Sund forbunden med
Landet. Øens Beboere fik af Dronning Margrethe Frihed for Kornlandgilde og
Pengetiende, „fordi Landet var da for Skovs og Krats Skyld ikke tjenligt til andet end
Fægang og Fiskefang“. Senere bleve disse Privilegier fornyede, først af Chr. I 1454,
sidst af Fr. V 1747, og det gælder endnu, at Beboerne ere fri for at betale
Kongetiende og Kornafgifter. Nu er Halvøen aldeles skovløs. Endnu minder en Del i
Beboernes Levemaade, Dialekt, Bohave osv. om, at den har været en Ø.
Paa Rersø findes som Vidnesbyrd om dens Bebyggelse alt i Stenalderen et Par
fritstaaende Dyssekamre. Af de mange Oldtidsminder i den øvrige Del af Sognet
er der ved Dalby fredlyst en anselig Høj med en uudgravet Jættestue, ved
Kirke-Helsinge et Dyssekammer og ved Vinde-Helsinge en Gravhøj, „Lindehøj“.
Drøsselbjærg Sogn, Anneks til Helsinge, omgives af dette, Gjerslev
Sogn, Sorø Amt (Slagelse Herred) og Store Bælt. Kirken, mod S. i Sognet,
ligger omtr. 1½ Mil N. V. for Slagelse og 2¼ Mil N. N. Ø. for Korsør.
Den sydvestl. Del af Sognet er bakket og leret med stejle Skrænter ud
mod Bæltet (Mullerup Klint), den øvrige Del er temmelig flad med lerede
Jorder. I den østl. Del af Sognet ligger Maglemose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
