- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
472

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fladeindholdet var 16/7 88: 2420 Td. Ld., hvoraf 1200 vare besaaede (deraf
med Hvede 127, Rug 130, Byg 476, Havre 234, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til
Modenh. 31, til Grøntf. 50, Kartofler 46, andre Rodfr. 94), medens der henlaa til
Afgræsn. 393, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 18, Skov 22, Moser og Kær 220,
Byggegr. 21, Veje, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1893: 190 Heste, 881
Stkr. Hornkv. (deraf 566 Køer), 305 Faar, 623 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 243,5 Td. Der var 21 Selvejergaarde med 181,7,
13 Arvefæstegd. med 42,8, 64 Huse med 19,1 Td. Hrtk., og 45 jordløse Huse
(Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 883 (1801: 456, 1840: 416, 1860:
672, 1880: 879), boede i 175 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 23 levede af immat. Virksomh., 509 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 15 af Fiskeri,
171 af Industri (25 af Teglbr.), 31 af Handel, 14 af Skibsfart, 54 af andre Erhv.,
25 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Drøsselbjærg med Kirke, og Skole; Mullerup med
Biskole, Kro, Mølle, Bageri, 2 Købmænd, Teglværk og Bryggeri; V. for
Byen Mullerup Havn (omtr. 10 F. dyb) med Toldkontrolsted, Lods (der
lodser i Farvandet mellem Rersø og Halskov, „Musholmbugt“), Telegrafstation
og Statstelefon til Helsinge og Rersø, Kalkovne, Kornmagasiner
og Købmandshandel.

Hovedgaarden Bøstrup har 86¾ Td. Hrtk., 877½ Td. Ld., hvoraf
80 Eng, 100 Mose og Kær, 27½ Gaardsplads og Have, Resten Ager;
desuden høre til Godset af Fæstegods 4 og af Arvefæstegods 63¾ Td.
Hrtk., Drøsselbjærg og Bakkendrup Kirker; Ejendommens Jorder ligge i
Drøsselbjærg, Gjerslev, Gjørlev og Bakkendrup Sogne samt (8¼ Td. Hrtk.)
i Kirkestillinge S., Sorø Amt. — Desuden Avlsgaarden Mullerupgd., 35
Td. Hrtk., omtr. 368 Td. Ld., hvoraf 50 Mose og Eng, Resten Ager; til
Gaarden høre et Bryggeri og Øen Musholm (81 Td. Ld.) i Helsinge Sogn
(se S. 470).

Drøsselbjærg S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører
i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 341. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Bøstrup.

Drøsselbjærg Kirke bestaar af Skib, der ved 2 firkantede murede Piller er delt
i 2 Afdelinger, hver med 3 Fag Krydshvælvinger, Taarn, der er bygget i Flugt med
den søndre Afdeling, og paa Nordsiden et gammelt Vaabenhus, der nu er inddraget i
Kirken, samt Gravkapel. Det hvælvede Taarnrum er i den nyere Tid gjort til Vaabenhus.
Kirken skal oprindelig have været et Bedekapel for Munkene i Antvorskov
Kloster og var da etskibet og opført af utilhuggen Kamp i Rundbuestil; senere er
den bleven udvidet med Munkesten, ligesom Taarnet er blevet tilføjet; Taarn og
Vaabenhus have Kamgavle. Altertavlen er i Renæssancestil fra 1625, Prædikestolen
ligeledes, fra 1588; Sandstensdøbefont. Paa Altervæggen i det sydl. Skib et
gammelt Krucifiks; i en Niche ved Alteret et Skab med en udskaaren Figur af den hellige
Andreas paa Korset. I Kapellet hvile Medlemmer af Familierne Paasche og Svitzer
til Bøstrup; i Væggen et Marmorepitafium med allegoriske Figurer over Justitsraad
H. G. Faith († 1795) og Hustru. — Paa Kirkegaarden et 1894 opf. Ligkapel.

Bøstrup Hovedgaard er oprettet omtr. 1660 af Rentemester Henr. Müller og fik
1689 Privilegier som adelig Sædegaard. Müller efterlod Gaarden til sin Datter Anna
Catharine (gift med Caspar Bartholin til Kornerupgd., † 1663), der sad i trykkende
Omstændigheder (Godset var endog en Tid sekvestreret paa Grund af resterende
Skatter og pantsat til N. Chr. Paludan) og 1702 skødede den til Sønnen Major Casp.
Bartholin, efter hvis Død 1730 Søkvæsthuset maatte overtage Gaarden, som det
1741 solgte for 14,500 Rd. C. (Godset var 437 Td. Hrtk.) til Generalauditør Joachim
Barner Paasche, som byggede en ny Hovedbygning, og hvis Enke 1778 solgte den
til Kammerraad Laur. Svitzer, der atter 1791 solgte den for 55,500 Rd. til Justitsraad
H. G. Faith. Dennes Arvinger solgte den 1796 for 89,000 Rd. til Kaptejn Jan
Christoffer v. Deurs, i hvis Familie den forblev, indtil den 1880 købtes for 750,000
Kr. af den nuv. Ejer, Apotheker, Etatsraad Chr. D. A. Hansen, der har gjort meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free