- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
481

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Roskilde), der indsattes nye Vinduer, og paa Nordsiden Ø. for Vaabenhuset tilføjedes en
lille Bygning med Pulpitur for den Lercheske Familie. Udskaaren, anselig Altertavle
fra den katolske Tid (omtr. 1500) med Fløje; rigt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil
fra 1634; Granitdøbefonten er den oprindelige. I Vaabenhuset (før bag Alteret) en
Ligsten fra 1304 over Præsten Eskilds to Døtre (se Aarb. f. nord. Oldk., 1887, S. 112);
foran Kortrinnet Ligsten over Catharina Hedevig Ipssen, Jagt- og Skovinspektør Joh.
Voltens Hustru, † 1798. — Paa Kirkegaarden Begravelser for den Lereheske Familie,
deribl. et Monument over Chr. Alb. Greve Lerche, † 1885.

Lerchenborg. Alt Krongodset i Kalundborg Amt skødedes 14/5 1664 til Holsteneren
Gabriel Marselis, der ved at skaffe Fr. III store Laan selv var bleven en af Kronens
betydeligste Kreditorer. Det store Jordegods, over 5000 Td. Hrtk., deltes efter Gabr.
Marselis’ Død mellem hans Sønner Frants og Joh. Marselis, af hvilke den første
ejede den vestl. Del, nemlig Kalundborg Ladegaard med Gods, og Johan den østl.
Del. Begge afhændede dog snart deres Gods i Sjælland. Frants Marselis solgte sin
Del 1703 (se S. 396) til Carl Ahlefeldt til Langeland, der nedlagde Byen Østrup
og af dens Jorder oprettede Hovedgaarden Østrupgaard, det senere Lerchenborg.
Efter Ahlefeldts Død 1723 udlagdes Kalundborg Ladegaard, Østrupgd. og Astrup
til Gehejmeraadinde Walter, efter hvis Død Godserne solgtes til den engelske
Købmand Chr. Watkinson (se videre S. 396), hvis Arving John Thornton afhændede dem
1742 til General, Gehejmeraad C. Lerche, der som nævnt opførte Lerchenborg
Hovedbygning og i de nærmeste Aar købte største Delen af det øvrige Marseliske Gods
(saa at sige hele Kalundborg Amt), saa at han ejede 7 Herregaarde — Kalundborg
Ladegaard, Østrup, Astrup, Birkendegaard (som han erhvervede 1743), Vesterbygd.
(1750), Agnsøgd. (1751) og Dauerupgd. (1752) — 13 Kirker m. m., ialt henved 4400
Td. Hrtk. Han blev 1751 optagen i Grevestanden, men oprettede ikke noget
Lensgrevskab, som i saa Fald efter hans Død vilde være faldet til Kronen, da han ikke
havde Børn, derimod 18/4 1755 Stamhuset Lerchenborg, til hvilket andre Linier af
Slægten fik Successionsret. Han gjorde Østrupgd. til Hovedsædet i Stamhuset og gav
den 1751 det nuv. Navn. Han døde 1757, hans Enke, f. Grevinde Leiningen-Westerburg,
først 1800. Godset arvedes af Chr. Lerches Næstsøskendebarns Søn, Gehejmeraad
Georg Flemming Lerche, hvis Søn Amtmand Chr. Cornelius Lerche († 1850) allerede
fra 1793 havde bestyret Stamhuset, og som 1804 ved Faderens Død arvede det,
efter at det var tilladt for samme at substituere en Fideikommiskapital paa 934,400
Rd. D. C. Han oprettede 28/5 1818 af Gaardene Lerchenborg og Agnsøgaard det nuv.
Grevskab og besad foruden dette ogsaa i længere Tid de andre til det forrige
Stamhus hørende Godser, som han dog efterhaanden afhændede (se under disse). Efter
hans Død gik Grevskabet over til Sønnesønnen Chr. Albrecht Lerche († 1885), hvis
Søn, Hofjægermester C. C. L. Greve Lerche er den nuv. Besidder. — Den særdeles
vei vedligeholdte Have er for største Delen, som den nu er, anlagt i det 19. Aarh.
og for det meste i engelsk Stil; men oprindelig har den været i fransk Stil, og en
Del er endnu bevaret (se S. 480); ved en Undersøgelse 1896 har man søgt at klare
sig Planen for dette, i sit Slags storartede Haveanlæg (se Gartnertidende 1896 Nr.
17, hvor der findes en Grundplan af Haven, som den formentlig har set ud, tegnet
af Landskabsgartner Edv. Glæsel). Fra den saakaldte „Iskælderbakke“, som ogsaa
har været inddraget i det tidligere Anlæg, er der en vid Udsigt. Ved Svanedammen
er der 1877 af Godsets Beboere rejst en Æresstøtte af Granit med Portrætmedailloner
af den forrige Besidder, C. A. Greve Lerche og Hustru.

Sognet har været meget rigt paa Oldtidsminder (omtr. 150), men nu er en stor
Del forsvunden. Gravhøjenes Plads er særlig paa Asnæs, i For- og Vesterskov,
medens Stenmonumenterne mest gruppere sig om Aarby og Melby. Ved Aarby er
der fredlyst en Høj med to sammenstødende Jættestuer, „Ormshøj“, hvorfra et af
Nationalmuseets største og vigtigste Jættestuefund.

Rørby Sogn omgives af Aarby og Tømmerup Sogne, Skippinge Herred
(Værslev S.), Ubby og Svallerup Sogne samt Store Bælt. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. Ø. for Kalundborg. De i Midten
noget højtliggende og bakkede (højeste Punkt Mogensbanke, omtr. 130 F.,
41 M.), mod N. og S. mere jævne Jorder ere for det meste lerede, dog
ved Store Bælt noget sandede og stenede; flere Mosestrækninger (Bavnemose,
Tranemose, Rørmose). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Kalundborg,
som ved Rørby deler sig i Vejene til Sorø og Slagelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free