- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
500

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved hvis Udtørring Sognet har vundet 339 Td. Ld. Mod N. ligger Snevris
Skov. Gennem Sognet gaa Holbæk-Kalundborg Landevej og den nordvestsjæll.
Jærnbane; Slagelse-Værslevbanen skal have sit Udgangspunkt ved Værslev.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2558 Td. Ld., hvoraf 1320 besaaede (deraf med
Hvede 188, Rug 101, Byg 511, Havre 242, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh.
71, til Grontf. 16, Kartofler 29, andre Rodfr. 151), medens der henlaa til Afgræsn. 312,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have 38, Skov 150, Moser og Kær 55, Byggegr. 22,
Veje, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 185 Heste, 1018 Stkr. Hornkv.
(deraf 694 Køer), 168 Faar, 713 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 256 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 163,9, 4
Arvefæstegd. med 64, 2 Fæstegd. med 9,6, 71 Huse med 18,6 Td. Hrtk. og 41 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 789 (1801: 402, 1840: 689, 1860: 767, 1880: 835),
boede i 156 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 63 levede af
immat. Virksomh., 486 af Jordbrug, 125 af Industri, 4 af Handel, 62 af andre Erhverv,
16 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Værslev med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole,
Mølle og, noget N. for Byen, Jærnbanestation med Telegrafstation;
Asminderup med Skole, Fattiggaard for Værslev Sogn (opr. 1882; 39
Pladser) og Andelsmejeri (Vindebrink). Desuden Skovbakke Huse.

Hovedgaarden Birkendegaard, ved Landevejen, har 232¾ Td. Ager
og Engs Hrtk. og 5 Td. Skovsk., deraf under Gaarden 95 Td. Hrtk., omtr.
1020 Td. Ld., hvoraf 229 Eng og Sø, 116 Skov, Resten Ager; til Godset
høre af Fæstegods 17, af Arvefæstegods 1207/8 Td. Hrtk., 7 Lejehuse samt
Viskinge og Værslev Kirker; Gaarden ligger i Værslev, en Del af Godset
i Viskinge og Hjembæk Sogne. Avlsgaarden Værslevgaard har 42 Td. Hrtk.,
367 Td. Ld., alt Ager undt. 7 Td. til Gaardsplads og Have; 11 Fæste- og
Lejehuse; en Del af Arealet ligger i Ubby Sogn. Avlsgaarden Aldersro,
27¼ Td. Hrtk. 250 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager; 8 Huse med 20
Td. Ld. Desuden mærkes Asminderupgaard.

Værslev S., der danner en egen Sognekommune, men i gejstl. Henseende
er forenet med Annekset Jordløse (foruden Sognepræsten er der ansat en
Kapellan pro loco), hører under Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg),
Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg .Lægedistrikt, 2.
Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
361. Lægd. Kirketienden tilhører Ejeren af Birkendegaard.

Værslev Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, to Vaabenhuse (hvoraf det paa
Nordsiden nu er inddraget i Kirken) og Sakristi. Den ældste Del, Skib og Kor, er
opført af utilhuggen Kamp; der er Spor af det oprindelige, ligeledes af Kamp opførte
Taarn; senere er Koret forhøjet med Munkesten, Kirken er bleven overhvælvet, og
Taarn og de andre Bygninger ere tilføjede, af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse
af Kamp. Korbuen og Aabningen fra Taarnrummet ere spidse; Sakristiet har
spidsbuet Tøndehvælving, Vaabenhuset paa Sydsiden Bjælkeloft. Altertavle og
Prædikestol ere i sen Renæssancestil, den første med den velsignende Christus som
Midtparti; Granitdøbefont med rundbuede Felter paa Kummen. Paa Skibets Østgavl
er der fundet Spor af Kalkdekorationer. Udskaaret Krucifiks paa den nordre Mur. I
Vaabenhuset 3 Ligstene, hvoraf den ene har Indskriften Antonie Møller Maren
Anckers Datter 1651, den anden er over Ole Hemmingsen, Forpagter paa Birkendegaard,
† 1781, og den tredje over Præsten Dan. Riemann, † 1781 (de skulle tidligere
have ligget paa Kirkegaarden). I Korgulvet en Egetræsplanke med Gravskrift over
Præsten Anders Jensen Calundborgs Hustru, † 1619.

Birkende var oprindelig et Len under Roskilde Bispestol. Aar 1435 udstedte Jens
Torbernsen (Sparre) til Biskop Jens sit Genbrev paa Byrkynghe Gaard og By, som
han havde i Leje i sin Livstid. I Beg. af 16. Aarh. havde Jens Daa dette Len, som
Erik Madsen Vasspyd fik efter ham; derefter havde Jørgen Navl 1558–65, og 1565
Kongens Enspænder Christen Elkjær Gaarden, som siden blev underlagt Kalundborg.

Den nuv. Birkendegaard oprettedes 1684 af Gehejmeraad Jørgen Bielke († 1696)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free