- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
503

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordbr., 80 af Industri, 23 af Handel, 18 af Skibsfart, 40 af deres Midler, og 14 vare
under Fattigv. Stor Gaaseavl.

I Sognet Byerne: Sejrby omtr. midt paa Øen, nær ved Vestkysten,
med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1890), Lægebolig, Kro, 2
Andelsmejerier (hvoraf det ene Tadebæk), 2 Møller, Købmænd og Havn
(7 F. ved den vestl. Mole, men i selve Havnen kun 3–4 F.); Kongstrup
med Mølle; Mastrup. Paa Øens Nordvestpynt ligger Sejrø Fyr, hvidt
Blinkfyr, Lysvidde omtr. 4 Mil, Flammens Højde o. H. 100 F., ved Fyret
er ansat en Fyrmester og 1 Assistent; Telegrafstation. Mellem Sejrø og
Fyret ligger en Skole (Vesterskole). Om Overfarten til Sjælland se S. 474.

Sejrø, der danner en egen Sognekommune, hører under Skippinge Herreds
Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 369. Lægd. Kirken tilhører Øens Gaardejere.

Sejrø Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, to Vaabenhuse, et paa Nord- og et
paa Sydsiden, og Sakristi paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført
af Munkesten med spidsbuede Vinduer, Døre og Korbue; Kirken er overhvælvet;
Taarnet og de andre Bygninger ere opførte af Munkesten og Kamp; Skib og Kor
ere næsten helt dækkede med Munketegl. Paa det sydl. Vaabenhus, der nu benyttes
til Materialhus, er Gavlen opført 1872 af gule Mursten; midt paa Gavlen et Solur fra
1743. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil; Midtpartiet er et Oliemaleri: Nadveren;
Prædikestolen er ligeledes udskaaret Renæssancearbejde; Granitdøbefont med rundbuede
Felter. Paa Muren bag Alteret og paa Hvælvingerne findes nogle overkalkede
Kalkmalerier. I Koret en Mindetavle for den af Jens Rostgaard foretagne Restauration af Kirken
1696. Den ene Klokke er skænket af Fred. Rostgaard 1713[1]. I Sakristiet ere Præsterne
Søren Marcussen, † 1663, Oluf Rasmussen Pochstein, † 1682, og Erik Christophersen,
† 1.704, begravne. — Kirkegaardsmuren er af Munkesten og tækket med Munketegl.

Sejrø (i Vald. II’s Jordebog kaldet Syrø, hos Saxo Syra; Folkene kaldes
„Sireboerne“) har efter de mange Oldtidslevninger været beboet lige fra Stenalderens
Begyndelse. N. V. for Sejrby findes Rester af en Køkkenmødding fra den ældre
Stenalder; ved Mastrup ligger en fredlyst Langdysse — den eneste Stengrav paa
Øen —, kun 31 F. lang. Fra Broncealderen hidrøre de fleste af de henved 60 Gravhøje
(2, „Eskebjærg“ og „Bukkebjærg“, ere fredlyste), og som Minde fra den senere
Jærnalder haves et stort Sølvfund (Ringe, Spænder, Kæder, Monter og et Thorshammersmykke)
fra en Banke ved Strandkanten nær ved Sejrby. Den saakaldte „Skanse“,
paa Øens Sydøstspids, en lav Jordvold i Form af en Trekant (hvor man har fundet
Spor af en Mur) og med Aabning ind til Øen, stammer fra en senere Tid. —
Beboerne have tidligere haft Ry for deres Overtro; nu findes der vei ikke mere her end
andetsteds; de have en særegen Dialekt (se P. R. Thorsen, Sprogarten paa S., Kbh.
1887–89). — Ved Sejrø slog Kong Erik Emune Kong Niels’ Søn Magnus i et Søslag
1131. Saxo fortæller, at Erik Emune modtog Efterretningen om Kong Niels’ Drab
1134, da han laa under Sejrø; det er ligeledes Saxo, der beretter om det
æventyrlige Sammenstød mellem Esbern Snare og en vendisk Flaade 1170 under Sejrø. —
Fred. VII besøgte øen 1859.

Sejrø skødedes 1667 af Kongen til islandsk Købmand i Kjøbenhavn, Poul
Christensen, der havde haft den i Pant; dennes Arvinger solgte den 1692 til
Amtsforvalter Jens Rostgaard, der 1710 afhændede den til Fætteren Fred. Rostgaard, som
gjorde en Del for Øen (se Chr. Bruun, Rostgaards Levned, S. 407) og indlemmede
den i Stamhuset Kraagerup (se S. 66). Da Stamhuset ophævedes 1800, blev Øen
solgt til Kammerraad Rommedahl, der 1805 afhændede Gaardene til Beboerne.

Paa Øen findes en Samling af Kristtjørn (omtr. 50 Træer, Ilex Aquifolium), der
ikke andre Steder paa Sjælland vokse vildt, og som er den største Samling saa langt
mod Øst i Europa (se Naturen og Mennesket, XI S. 420 fl.). Paa Sejrø, ligesom paa
Nekselø, findes Klokkefrøer, men ingen Ræve, Rotter eller Muldvarpe.

*



[1] Paa Klokken staar: „Mig Friederich Rostgaard har til Seierøe Kirke givet, For han i Pesten
blev ved Helbred og ved Livet“. Vedrørende Sagnet om den anden Klokke (fra 1621) se Hofm.
Fund. VIII 227.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free