- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
506

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fladeindholdet var 16/7 1888: 4112 Td. Ld., hvoraf 1094 besaaede (deraf
med Hvede 1, Rug 409, Byg 300, Havre 268, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til Modenh.
27, til Grøntf. 27, Kartofler 34, andre Rodfr. 10, Spergel og Lupiner 10), medens
der henlaa til Afgræsn. 670, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1081, Have 18, Skov 246,
Moser og Kær 77, Hede 788, Flyvesand 51, Byggegr. 19, Veje, Vandareal m. m. 68
Td. Kreaturhold 1893: 228 Heste, 982 Stkr. Hornkv. (deraf 579 Køer), 615 Faar
og 955 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk var 1/1 95: 132,7 Td.
Der var 45 Selvejergaarde med 115,3, 1 Arvefæstegd. med 4,3, 106 Huse med 12,3
Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 804 (1801: 488, 1840:
637, 1860: 780, 1880: 817), boede i 170 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 41 levede af immat. Virksomh., 409 af Jordbrug, 21 af Fiskeri, 71 af
Industri, 20 af Handel, 155 af Skibsfart, 29 af andre Erhverv (alle Daglejere), 48
af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. En stor Del af Rørvigs Beboere ernære
sig ved Skibsfart; der er ogsaa en Del Fiskeri (Sild, Rødspætter og Torsk).

I Sognet: Rørvig Kirke, beliggende højt og ene i øde Omgivelser, og
Byerne: Rørvig, omtr. 1/6 Mil S. Ø. for Kirken, havde 1/2 1890 104 Gaarde
og Huse og 496 Indb. (1801: 303, 1880: 520), Skole, Kro, Andelsmejeri,
Mølle, Toldoppebørselskontrol, Baadehavn (4 F.) og Bro, Lodseri (til de
forskellige Punkter i Isefjord) med Lodsoldermand, under hvem ogsaa
Spodsbjærg Lodseri henhører, Telegrafstation og Badested[1]; Nakke med Skole. —
Paa Hesselø med 1 Gaard ligger paa Øens højeste Punkt (65 F., 20,4 M.)
et Fyrtaarn, 72 F. højt, hvidt fast Fyr, Lysvidden 4 Mil, Flammens
Højde o. H. 115 F.[2].

Rørvig S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms
Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og
Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr.
samt 2. Udskrivningskr.’ 12. Lægd. Kirken ejes (fra 1870) af Sognets Beboere.

Rørvig Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn, Vaabenhus paa
Syd- og Sakristi paa Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, var opført (vist ved
1200) af Munkesten i Rundbuestil; i Slutn. af den katolske Tid forlængedes Skibet
mod V., Kirken overhvælvedes, og Taarnet blev tilføjet; Vaabenhuset med fladt
Loft er fra en lidt senere, Sakristiet er fra den nyeste Tid; det nuv. Taarn er opf.
1852, da det gamle maatte nedbrydes paa Grund af Brøstfældighed. Kirken er
restaureret ved Aar 1870. Altertavlen er (fra 1868) af Roed: Christus paa Korset med
Maria og Johannes ved Siderne; den gamle, godt udskaarne Altertavle fra Slutn. af
den katolske Tid er restaureret af Magn. Petersen og ophængt 1894 i Skibet;
Prædikestol i Renæssancestil med Aarstallet 1584; Sandstensdøbefont. I Skibet et
gammelt Egetræskrucifiks. Paa den største Klokke fra 1642 staa Navnene Jørgen
Vind og Ingeborg Ulfstand samt deres Vaaben. — Et vistnok helt ugrundet Sagn
lader Marsk Stig blive begravet i Kirken 1293 (naar Holger Parsberg ved Aar 1677
siger, at han har set paa Altertavlen afbildet Marskens Lig i fuld Legemsstørrelse
med hans to Døtre ved Siden, er det vist en Misforstaaelse af den gamle Altertavle, der
forestiller Gudfader med den afsjælede Frelser paa Skødet. Forøvrigt nævnes ogsaa
i en Embedsbog fra 1756 et Billede, som for har hængt i Kirken og forestillet hans
Ligfærd). Og ikke mere paalideligt er det andet Sagn, der vei mest har bidraget til at
gøre Rørvigs Navn bekendt, nemlig „Bruden fra Rørvig“ (se Henr. Steffens, Gesch.
Breslau 1824, S. 291, og Thiele, Folkesagn, I S. 194), der beretter om, hvorledes
formummede Personer fra et uden for Kysten opankret Skib tvinger Præsten (der var
ingen Præst i Rørvig!) til om Natten at forrette en Vielse i Kirken, hvorefter Bruden
bliver skudt, og de fremmede drage bort med Liget (paa Stedet hedder det endog,
at „den russiske Prinsesse“ blev begravet i Kirken).


[1] Ved Rørvig Toldsted, der selvfølgelig kun har Betydning med Hensyn til Tilsyn og Forsyning
af forbisejlende Skibe til og fra de andre Toldsteder ved Isefjord, vare Told- og
Skibsafgifterne 1895 372 Kr.; der indkom 43 og udgik 34 Skibe, henholdsvis med 140 og 139 Tons
Gods fra Udlandet, medens der indkom 115 og udgik 84 Skibe i indenrigsk Fart; Rørvigs
Handelsflaade var ved Udg. af 1895 5 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 343 Tons.
[2] Omtr. 1½ Mil N. N. Ø. for Hesselø ligger den farlige Lysegrund med kun 3 F. Vand over
laveste Sted; 1892 er der paa et Granitfundament rejst et Fyr — hvidt Blinkfyr, Synsvidde
over 2 Mil, Flammens Højde o. H. 45 F. — som ved et Urværk passer sig selv, saa at det
slukkes om Dagen (se Vignetten S. 504).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 13:46:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free