- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
511

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sønner at ægte Pigerne, ja hun haanede dem endog engang, da de indfandt sig i
Kirken. Saa besluttede Jomfruerne selv at hævne deres Skam, og da de Julenat kom
til Messe i Kirken, havde de hver sin Dolk med sig; da nu Fruen med sine Sønner
ogsaa kom ind i Kirken, anfaldt de hver sin Elsker og dræbte dem. Til Straf for
denne Helligbrøde blev Kirken lyst i Ban af Pave Urban V. 1367, og først 1373
lykkedes det Hr. Ebbe at faa Bansættelsen hævet og sine Døtre absolverede ved
Roskildebispen Niels Jacobsens Mellemkomst. Til Minde om dette skal der i Kirken
have været nogle Malerier, hvorpaa Hr. Ebbe saas knælende for Paven og Jomfruerne
med Afladsbrevene (de fandtes efter Sigende endnu i Slutn. af 18. Aarh.). Saa
længe Bansættelsen stod paa, skal der være holdt Gudstjeneste i et lille Kapel, der
efter Sagnet laa Øst for Højby paa Helene- eller Ellingebjærg, medens det efter en
anden Beretning har ligget mod V.; i Virkeligheden har man ved Lumbsaas’ østre
Byskel fundet Spor af en Bygning ved oppløjede Murbrokker, ligesom der i Byhegnet
sidde flere Munkesten. Sagnet om Hr. Ebbes Døtre er bevaret i to Folkeviser (se
Arahamson, Nyerup, og Rahbek, II S. 273).

Paa Borgevangs Marker, ikke langt fra den fordums nordre Bred af den nu udtørrede
Højby Sø, ligger Voldstedet af en Borg „Borrebakken“ eller „Storeborg“, der
nu er helt overgroet, og tæt N. V. derfor findes den saakaldte „Jomfruborg“, en
lille rund Banke, hvorpaa der skal have staaet et Taarn. Det er efter Sagnet Hr.
Ebbes Borg og Døtrenes Jomfrubur.

Vist er det i alt Fald, at der i Højby fordum har ligget en Hovedgaard. Aar 1349
pantsatte Jakob Karlsen (Rani) de Høghby alt sit Gods i Højby til Jakob Mus, og
1354 pantsatte ligeledes Ingerd, Peder Haraldsens Efterleverske, alt sit Gods her til
sin Søster Fru Thyre Josephsdatter; 1362 gav Jak. Karlsens Sønner Karl og Ludvig
en Fuldmagt til Gotskalk Hemmingsen om at indløse alt deres fædrene og mødrene
Gods i Ods Herred, deribl. Hovedgaarden i Høwby, som deres Fader havde pantsat
til Johannes Madsen, hvilket Gods de alt tilskødede samme Gotskalk, der atter 1365
afstod sin Rettighed til Kong Valdemar, som ogsaa udkøbte Jakob Mus’ Arvinger.
Maaske er Gotskalk dog atter efter Kongens Død kommen i Besiddelse af Højby.
Han gav i alt Fald 1377 sin Datter Christine i Medgift alt sit Gods i Højby.

Lumbsaas Kirke er opført 1895–96 (indviet 13/8 1896) i romansk Stil af røde
Sten efter Tegn. af Arkitekt Clemmensen og bestaar af Skib og et 52 F. højt Taarn.
Omkring Kirken er der anlagt en Kirkegaard, og umiddelbart op til denne er
Kapellanboligen opført.

Anneberggaard er opr. paa Fred. III’s Tid paa den nedbrudte Landsby Mosbys
Grund af Rentemester Henr. Müller, der opkaldte den efter sin Datter Anna Catharina,
gift med Dr. Caspar Bartholin (se S. 472) og skænkede hende den. Senere
ejedes den af Emanuel Texeira til Dragsholm, hvis Søn Samuel Texeira solgte den
1692 til Materialforvalter, senere Assessor i Admiralitetskollegiet, Gunde Vossbeen,
som fik den oprettet til Hovedgaard 1694 og atter 1697 afhændede den tillige med
Ellingegaard (se nedfr.) til Assessor Hans Leegaard. Han solgte Gaardene 1705 (med
Hovedgaardstakst 49¾ Td. Hrtk.) til Assessor Chr. Wildenradt, hvorefter de fra 1724
ejedes af Kommerceraad Peder Svane og senere af Kammerraad og kgl. Forvalter
Jakob Hansen, der 1770 solgte dem med tilliggende Gods, Vig og Rørvig Kirker for
46,000 Rd. til Forvalter Henr. Rosted, hvorefter de ved Auktion solgtes 1776 til
Chr. VII. Kronen solgte 1801 Anneberggd. for 21,212½ Rd. til Inspektør F. V. Trojel
(L. Fribert har dog haft Del i Gaarden), hvis Enke solgte den 1814 til Kaptejn Fr.
Buchwald († 1874); dennes Datter Charlotte Buchwald ejer den nu. — Hovedbygningen
er opført 1856 i italiensk Stil i to Stokværk med Kælder.

Ellingegaard pantsattes 1390 af Fru Gertrud Grubbe til hendes Svigersøn Hr.
Gevert Bydelsbak, hvis Enke 1408 afstod Ellinge og Ellinge Mølle til Dronning
Margrethe. Senere tilhørte Gaarden Roskilde Bispestol; 1492–1501 var Jens Lauridsen
Baden bispelig Lensmand, og 1541 havde hans Broder Peder Lauridsens Enke Fru
Kirstine Holck Ellinge, som efter Reformationen inddroges under Kronen. 117. Aarh.
ejedes den af Rentemester Henr. Müller, efter ham af Dr. Thom. Bartholin, († 1680),
hvis Enke Magdalene Rohde solgte den til Mogensen Rasch, som 1694 afhændede
den til ovennævnte G. Vossbeen, der 1695 fik den oprettet til Hovedgaard, og fra nu
af var den forenet med Anneberggd. indtil 1801, da Kronen solgte den for 26,920
Rd. til Forpagter paa Gaarden H. J. Egtved. Denne overdrog Gaarden 1830 til sin
Svigersøn Proprietær H. Jensen, der 1843 solgte den til cand, jur. Jacob Holm, som
ombyggede Hovedbygningen 1846 og 1868 tilkøbte Klinte Sø (se S. 510). Efter
Holms Død solgte Dødsboet Ejendommen 1894 til den nuv. Ejer, afdødes Søn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free