Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Daa, Jørgen Vind, Christoffer Urne m. fl. Dragsholm var en af Rigets anseligste
Fæstninger, hvorfor det ogsaa ofte benyttedes som Statsfængsel. Af Fangerne kunne
nævnes den sidste Roskilde Bisp, Joachim Rønnow, der sad her til sin Død 1544,
Aarhusbispen Ove Bille, der dog kun var fængslet en kort Tid, Bothwell (se S. 521),
1573–78 (Sagnet paaviser endnu den Kælder med Jærnbøjler i Muren, hvor han
sad fangen), hans Fjende, den skotske Kaptejn John Clark, 1571–75, Eiler
Brockenhuus til Søndergaarde († omtr. 1607), den berygtede Friherre til Herningholm
Sigfred Reinschatt, fra 1610 til sin Død, Teologen Niels Svendsen Chronich, der blev
dømt for sine separatistiske Anskuelser, 1655–58, med flere. Den sidste slap ud,
da de svenske indtoge Slottet i Krigen 1658–60 og afbrændte det 1659, saa at
kun Murene, der til Dels ere bevarede endnu, bleve staaende.
Aar 1664 fik Rentemester Henr. Müller Dragsholm for tilgodehavende Penge (312,259
Rd.; Hovedgaardstakst 64 Td. Hrtk.). Men han maatte gaa fra den paa Grund af
Gæld, hvorefter den blev udlagt til Hovedkreditoren, den portugisiske Jøde, Købmand
i Hamburg, Manuel Texieira, hvis Søn Samuel Texieira paa Faderens Vegne skødede
den (Gaard og Gods 1445 Td. Hrtk.) 1694 for 20,000 Rd. (!) til Admiral Cort Adelers
yngste Søn, Kammerjunker, senere Gehejmeraad, Stiftamtmand Fr. Chr, Adeler († 1726),
som istandsatte Hovedbygningen. Dennes Søn Kammerjunker, senere Konferensraad
Chr. Lente-Adeler († 1757) købte den 1727 af sine Medarvinger for 76,000 Rd. D. C.
Han fornyede det gamle Slotskapel og oprettede 10/1 1755 Gaard og Gods til Stamhus
for sin Brodersøn, Lieutenant, senere Kammerherre Conr. Vilh. Adeler. Denne blev
udnævnt til Friherre kort for sin Død 1785, og Stamhuset blev da 9/9 s. Aar ophøjet
til Baroni for Sønnen Fr. Baron Adeler, senere Gehejmeraad og Overpræsident i
Kbh. († 1826), der foretog mange Forbedringer paa Godset og ved kgl. Bevilling af
31/10 1810 substituerede Baroniet med en Fideikommiskapital paa 300,000 Rd. (efter
Pengekrisen 120,000 Rd.). Hans Enke beholdt Godset, købte Dønnerup (se S, 497)
og oprettede Godserne 15/12 1843 til et Baroni for sin Datterdatter Bertha Henriette
Frederikke Løvenskiold og hendes Mand, Kammerherre, G. F. O. Baron Zytphen-Adeler
(† 1878). Nuv. Besidder er dennes Søn F. H. C. de Falsen Baron Zytphen-Adeler.
Som det ses af de to Billeder, der begge gengive den samme Façade, er der sket
betydelige Forandringer ved Hovedbygningen, især i 17. og 18. Aarh.; men som alt
nævnt ere de gamle Mure til Dels bevarede, og den store Bygning virker endnu
ret imponerende, skønt den har mistet en Del af sit gammeldags, borgagtige Præg.
Ladebygninger, Stalde og Udhuse ere af den forrige Besidder opførte i en gammeldags
Stil. I det lille Dragsholms Kapel (indviet 1732), der ligger i den nordre Fløj, og
som er forsynet med Bjælkeloft, hænger der et Portræt af Cort Adeler, der skal
være malet af Carl v. Mandern. — Den i engelsk Stil holdte Have, hvori der er et
stort Vandspring, staar i Forbindelse med en Skov, der har bevaret sit gamle Navn
Fruerlund. I Udkanten af Vejrhøjs Skoveng paa Toppen af en Høj, Brydebjærg,
er der 1873 rejst en Mindestøtte for den forrige Besidder og Hustru (en
Sandstensobelisk med Portrætmedailloner). — Endnu i Slutn. af 18. Aarh. var der paa
Dragsholm et Stutteri af den „Hesseløske vilde Art“.
Ved Ris har der fordum ligget en Hovedgaard (se om Fru Inger S. 520), af
hvilken der endnu i 18. Aarh. fandtes Ruiner, og man kan endnu paa Stedet finde
Mursten. Den tilhørte 1324–41 Stig Pedersen af Riis, der forte Slægten Haks Vaaben;
derefter Sønnen Hr. Niels Stigsen 1355–74, hvis Arvinger Johannes Genvædder og
Hr. Ludv. Andersen afhændede Riis til Biskop Niels i Roskilde, som 1384 skænkede
den til Bispestolen.
Hr. Jakob Absalonsen (Ulfeld) de Wethinge nævnes 1323–36. Hans Søn Peder
Jepsen af Wethinghæ nævnes 1354, men dennes Broder Biskop Niels i Roskilde gav
1384 Wæthingæ til Bispestolen.
Byerne Stubberup, Ordrup og Kaarup hørte i ældre Tider til Vallekilde Sogn,
men bleve ved kgl. Bevilling af 13/10 1580 henlagte til Faarevejle Sogn, hvis Kirke
laa nærmere; dog saaledes at Præstetienden af de tre Byer vedblev at tilhøre
Vallekilde Sognekald. Nu er den henlagt til Nykjøbing Kapellan pro loco in spe.
Vejrhøj ligesom flere af de andre nærliggende Bakketoppe ere Gravhøje. Disse
Graves Pladser ere endnu delvis kendelige.
I Kolaas Skov findes en 116 F. høj Bøg, 10 F. 2 T. i Stammens Omfang.
Vallekilde Sogn omgives af Faarevejle (tidligere berørte det paa en
lille Strækning Lammefjord, ved hvis Udtørring det har vundet 1 Td. Ld.)
og Annekset Hørve, Tudse Herred (Svinninge S., fra hvilket det tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
