Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind: paa Østkysten Stavnsfjord (eller Østerfjord), der mod N. afsluttes af
Halvøen Langøre og mod Ø. (her kaldet Besser Fjord) skilles fra Havet
ved det mod N. udskydende, omtr. 1 Mil lange, men ganske smalle Besser
Rev, og som er opfyldt af mange Smaaøer, som Hjortholm, Mejlsholm,
Yderste Holm, Hundsholm, Egholm, Sværm og Eskholm; paa Vestkysten den
store halvmaaneformede Bugt, hvis sydl. Del kaldes Sælvig, medens den
mod Nord gaar under Navnet Maarup Vig. Henved ½ Mil N. for Besser
Revs Nordspids, Havnehage, ligger den lille Ø Kyholm og Ø. for den Øerne
Lindholm, Vejrø og Bosserne, alle benyttede til Græsning. Øen er ikke
særlig høj, men dens Kyster have til Dels bratte Skrænter, og Landet er
for det meste bakket. Sydlandet har særlig i Midten og mod S. Ø. en Del
spredte Bakkepartier med Højdepunkter paa 100 F. og derover; højeste Punkt
er Dyret ved Onsbjærg (med en af Generalstabens trigonometriske Stationer),
157 F., 49 M.; men særlig Nordlandet er opfyldt af Bakkekæder, der med
bratte Sider og dybe Længdedale strække sig fra S. til N.; ogsaa enkelte
Tværdale med meget smukke Partier løbe ned til Havet. Fra Højdepunkterne,
som Ballebjærg, 204 F., 64 M., og Annebjærg, 165 F., 52 M., er
der vid Udsigt over de omliggende Farvande og til Sjællands, Fyns og
Jyllands Kyster. I det hele minder Naturen mere om et jydsk end om et
sjællandsk Landskab. Øen har ingen Søer og Aaløb; paa Sønderlandet er der
nogle Render („Sørender“), der føre Vandet ud til Havet og sikkert ere
Rester af tidligere Vandløb. Den sydl. og østl. Del have de bedste Jorder,
idet Leret her er det overvejende, medens den vestl. Del og især Nordlandet
have mere sandede Jorder. Med Hensyn til Frugtbarheden staar Øen noget under
Gennemsnittet i Holbæk Amt, idet der i Gennemsnit gaar hen ved 12½ Td.
Ld. paa 1 Td. Hrtk. Naar undtages Brattingsborg Skov paa Sydkysten, er
Øen næsten helt blottet for Skov. Ved Matrikuleringen var Øens
Fladeindhold ansat til 20,102 Td. Ld. (2,01 □ Mil, 110,7 □ Km.). Ager og
Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 1616 Td.
Folketallet var 1/2 1890: 6475 (1801: 4049, 1840: 5246, 1860: 5875,
1880: 6599). I gejstlig Henseende danner Samsø tillige med Øen Tunø
(under Aarhus Amt) eet Provsti under Aarhus Stift. I verdslig-administrativ
Henseende hører det under Holbæk Amt, Samsø Birks Jurisdiktion
(sammen med Tunø), Holbæk Amtstue- og Samsø Lægedistrikt (Tranebjærg),
2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr., med særlig Valgsted i
Onsbjærg, samt Amtets 6. Forligskreds. Øen udgør et eget Branddirektorat
(med Tunø) og et eget Toldforvalterdistrikt.
Om Samsøs økonomiske Forhold gives her følgende nærmere Oplysninger:
Af det 16/7 1888 ansatte Fladeindhold: 20,102 Td. Ld., vare 9742 Td.
besaaede (deraf med Hvede 352, Rug 2036, Havre 2708, Byg 2650, Ærter
og Vikker 129, Blandsæd til Modenhed 332, til Grøntfoder 388, Kartofler
470, andre Rodfrugter 545, Raps 103, andre Handelsplanter 12, Spergel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
