Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 547 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slaglille, Bjernede og Pedersborg. I Landets Regenter fandt Klosteret en
stor Støtte; særlig Vald. Sejr, Christoffer II, Vald. Atterdag og Dronning
Margrethe begavede det med Jordegods, Pengemidler eller Privilegier,
saaledes Fritagelse af Klosterets Ejendomme for al kgl. Tjeneste og Tilladelse
til, at dets Bryder og Bønder i verdslige Sager ikke skulde bøde til andre
end Klosteret. Christoffer II og Dronning Eufemia, ligesom ogsaa Vald.
Atterdag og Kong Oluf fandt deres Hvilested i Kirken, og det var meget
mod Munkenes Vilje, at Dronning Margrethes Lig Aaret efter hendes Død
flyttedes fra deres Kirke til Roskilde Domkirke. Endelig udvidede ogsaa
flere Pavebuller Klosterets Magtomraade. Dets Abbeder fik tidligt en høj
Rang blandt Rigets Prælater, vel den første paa Sjælland næst

Sorø Klosterbygninger efter Resen. 1. Køkken. 2. Hofmesterens Residens. 3. Kornhuset. 4. Den gml. Latin-og Fægteskole. 5. Klosteromgangen. 6. Fratergaarden og Brønden. 7. Skolegaarden med Børnenes Logement. 8. Ridebanen. 9. Ridehuset. 10. Kirkegaarden. 11. Det øde Ridehus. 12. Kongens Stald. 13. Boldhuset. 14. Porthuset. 15. Oksestalden. 16. Klosterstalden. 17. Klosterets Have. 18. Porthuset mellem Ladegaarden og Borggaarden. 19. Vejerhuset. 20. Konsistorium. 21. Klostermølle og Diget. 22. Køkken, Bagers og Bryggers. 23. Porthuset til Søen.

Roskildebispen (se Gjellerups nedennævnte Artikel i Hist. Tidsskr., S. 456). De
bestyrede Indsamlingen af den Skat, som aarlig svaredes til Paven af
Cistercienserklostrene i Norden samt af Dargun og Colbatz i Venderlandet.
Flere af dem vare Medlemmer af Rigets Raad og have saaledes grebet ind
i Landets Styrelse; som en af de betydeligste maa nævnes Henrik Christensen
Tornekrans, der efter at have været Abbed i Vitskøl og i Esrom 1508
blev Abbed i Sorø, som han styrede til sin Død 1538. Ogsaa ved
boglige Sysler stod Klosteret højt; den danske Rimkrønikes Forfatter, Broder
Niels, var saaledes Munk i Sorø, og til Klosterets Historie have Munkene
efterladt et Par værdifulde Samlinger. Denne fremragende Stilling skyldte
Klosteret, at det længe efter Reformationen forblev ved Magt, om det end
da blev Kronens Ejendom. Aar 1538 betroede Kongen Abbed Henrik
Tornekrans Overopsynet med Landets andre Cistercienserklostre, og til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>