Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omgang. Midt i den mellemliggende Gaard, Fratergaarden, som var fuldt 45
Al. i Firkant, stod Fraterbrønden. Desuden hørte til Klosteret et stort Antal
mindre, fritliggende Huse, alle omsluttede af Ringmuren med dens Porthuse,
deriblandt „Porthuset til Søen“, hvorigennem en stor Del af Tilførselen til
Klosteret er foregaaet, og det nordre Porthus, „Klosterporten“, der staar endnu.
Den 22 F. brede og ca. 54 F. lange Klosterport, der fører fra
Akademiet ind til Byens Torv, er opført i to Stokværk af Munkesten med
Granitsokkel. Det nederste Stokværk, selve Porten, har 4 Krydshvælvinger, og de
brede Portaabninger i de takkede Gavlpartier ere rundbuede, dog af en noget
fladtrykt Form. Midt paa Bygningens Vestside er der af samme Materiale
som denne opført en Fløj, den saakaldte „Saxos Celle“ (et Navn, der vist
først er opstaaet langt ind i 19. Aarh.), hvis nederste Rum dækkes af 4
Krydshvælvinger, der bæres af en muret Søjle i Rummets Midte. Hele
Bygningen, hvis ældste Dele sandsynligvis stamme fra omkring Aar 1200, men
som har undergaaet en Del Forandringer i Tidens Løb[1], har indtil den
sidste Tid staaet forsømt og vanrøgtet; Murene vare overkalkede, og baade
til Nord- og Sydsiden var der tilsat misprydende Bygninger (Vaskerihus,
Gartnerbolig og den saakaldte Bogtrykkergaard, den sidste paa den Side,
der vender ind til Byen). Men fra 1883 blev der foretaget en Istandsættelse
under Ledelse af Etatsraad Herholdt, en Restauration, der først helt
er fuldendt i 1894, og hvorved de smukke Bygninger ere førte tilbage til
en Skikkelse, som antages at svare til Stilen fra omtr. 13. Aarh. Den
vestre Fløj, der var værst medtaget (det nederste Rum blev indtil 1845
brugt til Arrester), maatte helt opføres fra ny. Nu benyttes det
hvælvede Rum til et Slags Museum, en Samling dels af Inventariegenstande
fra det gamle Akademi, dels af Ting, der ere fundne ved de sidste Aars
Udgravninger; Samlingen er ordnet af Arkitekt F. C. C. Hansen (se J. B.
Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 63).
Kirken. De af Absalon til Klosteret indkaldte Cisterciensermunke have
vistnok i den første Tid benyttet den lille, af Asser opførte Stenkirke,
der har ligget lidt nordligere end den nuværende og efter Sigende ved
den østlige Side af den endnu staaende Klosterport[2]. Men det har dog
ikke varet længe, inden Absalon har taget fat paa Opførelsen af den store
Klosterkirke (vistnok kort efter, at han er bleven Biskop), der i det
væsentligste staar endnu. Om dens Opførelsestid ved man intet bestemt, men da
Pavens Stadfæstelse af Klosteret og dets Privilegier indtraf 1182, kan man
antage, at dens Fuldendelse falder noget før.
Kirken, der er en af Danmarks ejendommeligste Bygninger og Landets
største bevarede Klosterkirke, 110 Al. lang indvendig, 34 Al. bred og 26
Al. høj til Hovedskibets Hvælving, er helt opført af røde Teglsten, et
dengang nyt Bygningsæmne, som man havde lært at kende fra Nordtyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
