Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedreves Klosteromgangens østre, vestre og søndre Fløj, og 1827 nedbrødes
ogsaa den nordre Omgang, der støttede sig til det søndre Sideskib og
afstivede dette, hvoraf Følgen var, at Skibets Mure gave sig udad, og
Hvælvingerne revnede. Der aabnedes nu her en Række Vinduer, som aldrig før
havde været der, og de to rundbuede Døre tilmuredes.
Efter Midten af 19. Aarh. er der foretaget meget gennemgribende
Forandringer ved Kirken. Efter at bl. a. alle Murene vare blevne rensede og
udbedrede, undergik Kirken 1861–71 en Hovedrestauration under Ledelse
af Etatsraad Chr. Hansen, hvorved man ikke alene søgte at bøde paa dens
Brøstfældighed, men ogsaa at føre den tilbage til dens oprindelige Skikkelse.
Saaledes blev Højkoret ombygget og forsynet med en ny Hvælving og romanske
Vinduer; der opførtes en ny Taggavl paa søndre Korsfløj i Stedet for det
stygge Valmtag, der var paasat ved en tidligere Reparation; hele Kirken
tækkedes med Skifer, og et nyt (kobbertækt) Spir, 65 F., rejstes over Korset
1870, ligesom der samme Aar rejstes en ny Portal (se S. 552) i Skibets
vestre Gavl i Stedet for den, der var opført der 1772, da Indgangen var
anbragt der. Ligeledes opførtes der paa Kirkegaarden et Ligkapel med
Klokkehus. Arbejdet blev fortsat efter Hansens Død under Ledelse af
Etatsraad Herholdt. 1873 sænkedes Gulvet, omtr. 18 Tommer, til den oprindelige
Dybde, og 1870–74 blev den gamle malede Dekoration fremdragen og
saavidt muligt efter de fundne Rester ført tilbage til sit oprindelige
Udseende fra 13. Aarh. under Ledelse af Prof. Kornerup (assisteret af
Dekorationsmaler, Lieutn. V. Sørensen). Vaabenfrisen, der indeholder 150
Skjoldmærker med Indskrifter, frembød store Vanskeligheder, da den i Tidens
Løb var bleven overmalet mindst 3–4 Gange, hvorved der var sket
Omflytninger og indløbet en Del Fejl; i Koret, hvor den havde haft sit
Udgangspunkt, og hvor nu Absalons, Esbern Snares og deres nærmeste Frænders
Vaaben ses, var den helt forsvunden (se J. Kornerup, Skjalm Hvides Slægts
Grave og Skjoldmærker i Sorø Kirke, i Aarb. f. nord. Oldk. og H. 1877,
S. 195 fl.; jvfr. dog Henry Petersen, Skjoldefrisen i Sorø Kirke. Et krit.
Bidr. til dansk Heraldik, i Aarb. 1883, S. 1 fl.). I de sidste 20 Aar er
der yderligere foretaget en Del mindre Restaurationer; saaledes er den paa
Højkirkens Nordside fremdragne Hovedgesims med Rundbuefrise og
Søjlestave fornyet og overført til Sydside samt til søndre Korsfløjs Vestside,
og ligeledes ere Vinduerne paa Højkirkens nordre og søndre Side samt i
det nordre Sideskib gengivne deres oprindelige Størrelse, ligesom det nordre
Sideskib har faaet sin oprindelige Sokkel.
Kirkens Ydre, der aldrig har været rigt paa arkitektoniske Enkeltheder,
gør ved sin simple, alvorlige Stil et tiltalende Indtryk; men det imponerende
Præg, som Taarnene give andre af Landets Kirker fra omtr. samme
Tid, mangler den rigtignok.
Vende vi os nu til det Indre, da virker Hovedskibet smukt og
stemningsfuldt med sit dybe Perspektiv, sin afdæmpede Belysning fra de smaa
højtsiddende Vinduer og sin maleriske Dekoration med den lange Række
Vaabenskjolde. Blikket fæster sig ved det store, fra Hvælvingen nedhængende
Krucifiks fra 1527, der tilskrives Claus Berg eller hans Værksted (paa
Korsenes Ender ere de 4 Evangelisters Symboler udskaarne, og i 4, sidst
1847 undersøgte Glaskapsler ved Christi Hoved, Hænder og Fødder findes
der Relikvier), og paa det rigt udskaarne Korgitter og Prædikestolen, begge
fra Fred. III’s Tid. Paa Skibets Væg hænger over Meursius, Prof. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
