Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St. Pauls Altere stode, ere nu Gravkapeller, det ene for Grev Otto Thott til
Gavnø, † 1785, og Frue Birgitte Charlotte Kruse, † 1771 (han var den
sidste Mand af Familien Thott her i Danmark og hun den sidste Kruse), hvis
Marmorsarkofager og den mellem Sarkofagerne staaende Marmorstatue ere
forfærdigede af C. F. Stanley, det andet for Ludvig Holberg, der hviler i en
med Portrætmedaillon og Relieffer af Klio og Kalliope prydet Marmorsarkofag,
der er forfærdiget af Wiedewelt og bekostet af Akademiet 1780 (se F. J.
Meier, Wiedewelt, S. 131, og J. Bidstrup, Holberg og Sorø Akad., i
„Museum“, 1893, II).
I Højkoret op imod østre Væg staar nu Christoffer II’s og Dronning
Eufemias Sandstenssarkofag; Ligene findes ikke i den, men i Gravrummene
under Koret. Den bestaar af et omtr. 10 F. langt, 6 F. bredt og 3 F. højt,
i 1777 udført Fodstykke, ovenpaa hvilket der ligger Broncestatuer af
Kongen, Dronningen og deres lille Datter; paa Siderne af Monumentet er der
Relieffer med bibelske Æmner (som først iagttaget af Prof. Løffler, Gravmon.
28, har Monumentet oprindl. været meget højere og inddelt i to Stokværk
ligesom Dronning Margrethes). Skønt Figurerne ere en Del beskadigede,
have de som et Kunstværk, der rimeligvis er fra Slutn. af 14. Aarh.,
stor Interesse. — Til højre for dette staar Valdemar Atterdags Sarkofag
af sort Marmor, der tidligere stod midt i Munkenes Kor, men 1777
flyttedes til sin nuv. Plads. Man ser endnu paa Laaget Spor af Monumentets
tidligere Prydelser, Kongens Billede af Alabast i fuld Rustning med en Løve
ved Fødderne (af et Kobberstik, der vistnok er fra 17. Aarh., ved man
nogenlunde, hvorledes det har set ud); men disse Prydelser ere nu helt
forsvundne, maaske først i den svenske Krig, 1658–60. Da Graven blev
aabnet 1756 (for anden Gang), fandtes nogle af hans Ben, indsvøbte i et
Stykke Silketøj, og hans Sværd. Af Laarbenets Længde, 20¼ Tomme,
kan man slutte, at han har været meget høj (se Jul. Lange, Iagttagelser
over den plastiske Udsmykning af Chrf. II’s, Vald. Atterdags og Dronning
Margrethes Gravmæler, i Aarb. f. n. Old. 1893). — I Højkorets østre Væg
er indmuret Brudstykket af Kong Olufs gamle Ligsten (fra omtr. 1525),
hvorpaa ses Norges Vaaben, en Løve med krum Hellebard (over hans
formentlige Grav paa den nordre Side af Alteret, hvilken aabnedes af Fr. VII
1857, ligger der en ny Granitsten). Over denne Sten er der 1777 i Muren
indsat en Marmorsten med Fortegnelse over alle de fyrstelige Personer, i alt
13, der hvile i Kirken. — Lige bag ved Alteret er Ærkebiskop Absalons
Grav (den var, som nævnt, fra først foran Alteret, men fik sin nuv. Plads,
da det ny Alter 1656 flyttedes frem til Højkorets vestligste Del). Paa den
store smukke, i Renæssancestil udførte Ligsten, som Abbed Henrik
Tornekrans lod forfærdige 1536 af Kalksten, ses Absalon i fuldt Ornat med
venstre Haand omfattende Patriarkstaven og med den højre Haand opløftet
til Velsignelse; ved hans Fødder sidde Aarhusbisperne Peder og Skjalm
Vagnsen, nederst er anbragt Absalons formentlige Vaaben, en springende
Hjort, og ved Siderne Henrik Tornekrans’ fædrene og mødrene Vaaben.
Hans Grav er to Gange bleven aabnet, første Gang 1536 i Chr. III’s, Bisp
Peder Plades og Henr. Tornekrans’ Nærværelse, og anden Gang 1827,
ved hvilken sidste Lejlighed man fandt hans Benrad af en anselig Størrelse,
en Guldring med en Safir, en Sølvkalk, Stykker af hans Bispestav og af en
Blyplade med lat. Indskrift: „Her ligger Ærkebisp Absalon, Assers Søn,
den gode og fromme Mand, som grundlagde dette Kloster“ (se Nye danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
