Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringsted Kirke.
573
Snares borgmæssige Kirkebygning ved Hærvig (Kalundborg), at man begyndte
at anvende brændte Sten til større Arbejder paa Sjælland (ligesom Vald. I
anvendte dem i Muren ved Dannevirke). At „Vor Frue Kirke" har
staaet færdig 1161, er dog ikke sandsynligt; men i Sommeren 1170 maa
i alt Fald de vigtigste Arbejder have været fuldendte; thi 25/6 s. Aar
blev St. Knuds Helgenskrin under stor Højtidelighed hensat paa Højalteret,
efter at han ved Pave Alexander III’s Bulle af 8/n 1169 var bleven
kanoniseret. Under Højtideligheden vare til Stede, foruden Kongen og Landets
fornemste Mænd (deribl. Absalon), Ærkebisp Stephan af Upsala, der paa
Kongens Vegne havde udvirket Kanonisationen paa en Rejse til Rom, og
Bisp Helge af Oslo; Ærkebisp Eskil løftede selv Helgenens Legeme op af
Graven, indsvøbte det i hvidt Silketøj og nedlagde det i Helgenskrinet.
Ringsted Kirke, set fra Sydøst.
Efter Højtideligheden kronedes Valdemars Søn Knud (se S. 569). Kirken,
der maa antages at have været helt fuldendt 1182 (Prof. Løffler mener,
at dens Fuldendelse maa sættes til 1170), da Valdemar I blev begravet
der, kaldtes nu ofte „St. Knuds Kirke" — Navnet „St. Bendts
Kirke" tilhører ikke den ældre Middelalder —, og Knud Hertug eller
Martyr kaldtes „Sanctus Kanutus de Ringstath" eller „Ringstadiensis" for
at skelne ham fra den i Odense skrinlagte Knud Konge, „Sanctus Kanutus
Othoniensis".
Kirken er helt opført af røde Teglsten og er en hvælvet, treskibet
Korskirke; det forholdsvis korte, 90 Al. lange og 12 Al. brede Hovedskib har
samme Højde som Højkoret og Korsfløjene (28 Al. til Hovedskibets
Hvælvinger), de smalle, 5—6 Al. brede Sideskibe ere meget lavere. Til den østlige
Side af det anselige, fra N. til S. 62 Al. lange Tværskib sluttede sig indtil
Branden 1806 (se S. 576) ligesom i Sorø Kirke 4 eller rettere 2 tvedelte,
uden Tvivl hvælvede Kapeller, der dækkedes med Halvtage og havde flad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
