Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Sorø Amt.
søgelse af Gravene, der lededes af Kongen selv med Bistand af Oldgranskerne
Professor Worsaae, Herbst og Strunk, Anatomen Prof. Ibsen,
Bygningsinspektør Kornerup og Maleren Heinr. Hansen. Uagtet det viste sig, at
Gravene til Dels vare forstyrrede, gav Undersøgelsen interessante Resultater. Det
viste sig, at Ligene vare nedlagte i smukt murede Kister med særskilt Rum
til Hovederne, brede over Skuldrene, smalle over Fødderne samt omhyggeligt
dækkede enten med store Fliser eller med tagdannede Laag. Vald. fs
Lig var uberørt, og hele den 3 Al. lange Benrad var indhyllet i et
Læderhylster; bag Hovedet laa en Blyplade med latinsk Indskrift, hvori Kongen
berømmes som Slavernes mægtige Betvinger, det undertrykte Fædrelands
herlige Befrier, Fredens Genopretter og Bevarer, den første, der omvendte
Rügens Beboere, efter at have overvundet dem, Opbyggeren af den af
brændte Sten opførte Mur ved Dannevirke og Anlæggeren af Fæstningen
paa Sprogø. Denne Indskrift, hvoraf der paa Bagsiden af Pladen findes en
forkortet Gengivelse, har man gættet at være forfattet af Svend Aagesen,
fordi han i sit Skrift bruger lignende Udtryk om Valdemars Bedrifter. I
Dagmars Grav fandtes intet (om det byzantinske, emaillerede
Guldrelikvie-kors, der skal være optaget tidligere af Graven og nu findes i
Nationalmuseet, se G. Stephens, Queen Dagmars cross, Kbh. 1883), men af
Berengaria fandtes et helt Skelet samt Hovedskallen, hvis smukke Form vidnede
om hendes Skønhed, og en svær Haarfletning*). Ved Undersøgelsen af
Knud V/s Grav viste det sig, at han har været ualmindelig høj, nemlig
7 71/2 T.; Vald. II har været 70 T. Ved Eleonoras Lig, der viste Spor
af stærk Benedder, som vei har forvoldt hendes Død, stod en Blykiste med
Liget af et lille Barn. Erik Plovpennings Lig, der først var blevet jordet
i Sortebrødrenes Kirke i Slesvig og derpaa var blevet ført til St. Hans
Nonnekloster sammesteds, blev 1257 flyttet til Ringsted og begravet i Koret,
men 1520 atter taget op og efter Biskop Lage Urnes Foranstaltning
indmuret i nordre Væg. En Plade med en latinsk Indskrift dækker over en
Fordybning, hvori der stod en lille Egetræskiste med nogle faa Ben**). I
Erik Menveds og hans Dronnings formentlige Grav fandtes intet.
I Renæssancens Tid blev Koret prydet med en Række Billeder af de
der begravne kgl. Personer, af hvilke der under Kalken i 1868 fandtes
Rester; men under disse meget haandværksmæssig udførte Billeder var der
Levninger af en endnu ældre, langt bedre malet Udsmykning, omtr. fra
Erik Menveds Tid. Det viste sig, at der paa Sidevæggene under Vinduerne
har været malet brede Friser med siddende Konger og Dronninger, der
holde det danske Kongevaaben, af hvilke Friser endnu et Stykke er bevaret
paa søndre Væg, og denne blev tillige med de øvrige Kalkmalerier
fremdragen 1879 af Prof. Kornerup. Imellem Vinduerne i Korrundingen fandtes
3 stilfulde Figurer i overnaturlig Størrelse: en ubekendt Helgen med Bog
og Palmegren, Jomfru Maria med Barnet og Knud Lavard med Krone
og Scepter som Obotriternes Konge. En fjerde Figur, rimeligvis St.
Benedikt, er bleven ødelagt 1582, da Fred. II’s og Dronning Sophies Vaaben
blev malet paa dens Plads. I Felterne fandtes der Spor af et Fodstykke
*) Blypladen tillige med en Haarlok af Vald. I, Berengarias Haarfletning og noget Tøj, der fandtes
paa Ligene, opbevares nu i et Skab i Korets nordre Væg. I et Skab i den østre Væg staa
Gibsafstøbninger af Dronningerne Sophies og Berengarias Kranier.
**) Et i Silketøj indhyllet Stykke Ben, der 1807 udtoges af Erik Plovpennings Grav, da
Englænderne aabnede den, fordi de troede at skulle finde en Skat der, kom i Pastor Fyhns
Besiddelse (se S. 410), da han var Kateket i Ringsted 1821—24, og gik fra ham i Arv til Familien,
indtil det 1890 afgaves til Nationalmuseet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
