Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Sorø Amt.
i alt Fald til Tider forenet med den St. Jørgensgaard for spedalske, der
laa uden for Slagelse, og som var grundlagt i den tidligere Middelalder
(nævnt første Gang 1261). Det ældste Vidnesbyrd om de to Hospitalers
Sammenknytning er det Forleningsbrev, Mester Peder Bartskjær i Slagelse
omtr. 1541 fik paa St. Jørgensgaard og Helligaandshuset. St. Jørgensgaard
forsvandt imidlertid snart — paa Resens Tid var der intet tilbage af den —,
men dens Besiddelser ere sikkert overgaaede til Helliggeisthuset eller, som
det fra Slutn. af 16. Aarh. almindelig benævnes, Slagelse Hospital. I
Tidens Løb modtog dette betydelige Udvidelser, som have gjort det til en
anset Stiftelse. Aar 1580 lod Kongen alle de fattige, som hidtil havde
været forsørgede paa Antvorskov, indlægge i Slagelse Hospital, og 1582
skænkede han hertil Kronens Part af Bjærgby, Sludstrup, Havrebjærg og
Sørbymagle Sognes Tiende; senere i s. Aar gav han det yderligere
Kongetienden af 21 andre Sogne i Holbæk og Sorø Amter. Kort efter skete der
en vigtig Forandring i Hospitalets Forhold, idet Fred. II ved Fundats af
24/10 1585 forenede det med Slagelse Latinskole, saaledes at den
og dens Lærerstand skulde underholdes af Hospitalets Midler (i Hospitalet
skulde 40 Personer og 10 Funktionærer, ved Skolen 24 Personer forsørges).
Denne nøje Forbindelse vedvarede indtil 1751, da det ved Fund. af 17/9
bestemtes, at Hospitalets Indtægter skulde deles i 3 lige Dele, mellem
Hospitalet, Latinskolen og begge Stiftelsers Vedligeholdelse samt
Embedsmændenes og Funktionærernes Lønning. Denne Fordeling af Midlerne blev
ved Reskr. af 22/12 1812 (og Regulat. af 8/n 1814) forandret saaledes,
at Hospitalet af alle Indtægter, „Fællesfonden", efter Fradrag af
Fællesudgifterne til Administration m. m. oppebar 5/9 og Skolen eller, efter at
denne var bleven ophævet if. Lov af 14/4 1852, den almindelige
Skole-fond 4/9, ligesom ogsaa Udgifterne vedrørende Fællesfonden udredes efter
samme Forhold. Hospitalslemmernes Antal, der 1743 var forøget til 55
og 1751 til 57, blev 1752 ansat til 60, 1776 til 100, 1849 til 120
og 1/5 1883 til 126. Stiftelsen optager Individer fra hele Landet (kun
undtagelsesvis, naar de ere meget sygelige, under 60 Aar); de fleste høre til
Borger- og Haandværkerstanden; Fundatsen indeholder ingen Bestemmelse
om, hvormange der skal være af hvert Køn, men i Gennemsnit ere 5/6
Kvinder. Oprindeligt fik Lemmerne Naturalforplejning; men denne
Forsør-gelsesmaade var allerede ophørt 1751, og nu faa Lemmerne foruden fri
Bolig, Lys, Varme, Vask, Medicin og Lægehjælp, en Ugepenge, som i Tidens
Løb flere Gange er bleven forhøjet og nu bestaar af 3 Kr.; desuden faar
hver 3 Pd. Rugbrød ugentlig, og 50 af de mest svagelige faa Middagsmad 2
Gange ugentlig. Ved Hospitalet er der foruden 6 Stuekoner ansat en Læge,
en Bønholder*), en Portner og en Sygeplejerske.
Da Stiftelsens Formue stadig forøgedes, og da Hospitalets Lokaler kun
kunde udvides ved en særegen Bygning, oprettedes der ved kgl. Reskr. af
2/10 1857 for Hospitalets Midler en ny særegen Stiftelse, Slagelse Kloster.
Det er bestemt til Bolig for 50 Kvinder af den dannede Middelstand, hvoraf
i Reglen 3 5 ugifte og 15 Enker eller Koner, der uden egen Skyld ere
forladte af deres Mænd, 45 Aar gamle og i øvrigt af uplettet Rygte.
Kon-ventualinderne, som de kaldes, faa foruden fri Bolig (et Værelse med Al-
*) Aar 1802 fik Chr. N. Rosenkilde, Discipel i Latinskolen, 20 Rd. af Hospitalets Kasse for at
forestaa Kirkesangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
