Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594
Sorø Amt.
1889 fastslog som Statsbaneanlæg en Bane fra Slagelse til Næstved (5,$
Mil, 40,x Km.) med Sidebane til Skjelskør fra Dalmose Station (1,5 Mil,
11,5 Km-) samt Flytning af Slagelse Station (se S. 581). Til Anlægget
bevilgedes — foruden Ekspropriationsomkostninger — i alt 3,570,000 Kr.;
men deraf skulde Egnen tilskyde 40,000 Kr. pr. Banemil at betale med
1/I5 i 15 Aar. Banen aabnedes for Driften 15/5 1892. Den forøgede
Trafik, som disse Baneanlæg have bragt Byen, vil yderligere stige, naar
den under Arbejde værende Slagelse-Værslev Bane kommer i Stand
(Slutn. af 1897). Efter at Regeringen alt 1888 havde foreslaaet en Bane
mellem de to nævnte Punkter, uden at den dog dengang blev vedtaget,
fastsloges den ved Lov af 8/5 1894; den anlægges i Lighed med
Slagelse-Næstved Banen og er anslaaet til at koste omtr. 2 Mill. Kr. (inkl.
Drifts-materiel, men ekskl. Ekspropriation), saaledes at ogsaa her de paagældende
Egne erstatte Statskassen 40,000 Kr. pr. Banemil med 1/15 aarl. i 15 Aar.
Banen er omtr. 4,3 Mil, 32,6 Km., lang og har Stationer ved Forsinge, Jerslev,
Fuglede, Gjerlev, Høng, Løve og Havrebjærg. Der er nu Forbindelse mellem
Kjøbenhavn og Slagelse 8 Gange dagl. (2 Iltog) fra Kbh. til Slagelse og
8 Gange omvendt (2 Iltog); med Næstved er der Forbindelse 5 Gange og
med Skjelskør 5 Gange dagl. i hver Retning. I Driftsaaret 1895—96
(Finans-aaret) befordredes pr. Bane til Slagelse 111,070 og fra Slagelse 110,623
Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet til Slagelse var
1,030,523 og afgaaet fra Slagelse 394,265 Cntr.
Historie. Slagelse (i Vald. II’s Jordeb. : Slauløsæ og Slaglæsæ, 1374: Slawelsæ,
1575: Slaugelsé) er en meget gammel By, om ogsaa det Sagn, at den er grundlagt
af Slag eller Aslag, Skjalm Hvides Bedstefader, har Uret. 111. Aarhundrede nævnes
den som Møntsted, idet man har Mønter, der ere prægede her under Kongerne
Knud den store, Hardeknud og Knud den hellige, og under de to sidste Kongers
Tid nævnes Møntmestrene Ulf og Fathir i Slagelse. Byen skal have faaet sine første
Købstadsprivilegier 1280 af Erik Glipping, og 1289 tilstodes der den Toldfrihed
overalt undtagen paa Skanør Marked; 8/6 1321 stadfæstedes dens Privilegier. Fra
Valdemar Atterdags Tid blive Efterretningerne om Byen mere fyldige. Denne Konge
gav 13/4 1348 Bekræftelse paa dens Privilegier og føjede nye til, bl. a. gav han
dens Borgere lige Rettigheder med Roskilde Borgere. Vei led Byen meget under
den sorte Død, der skal have bortrevet omtr. en Fjerdedel af Befolkningen; men at
den paa den Tid har været anset som en ret betydelig By, viser det der afholdte
Danehof 3/5 1376, hvor Dronning Margrethe lod sin lille Søn Oluf kaare til Konge.
De følgende Regenter viste ogsaa Byen deres Bevaagenhed. Saaledes bekræftede
Erik af Pommern 1403 dens Privilegier, Chrf. af Bayern tilføjede nye 1441, 1460
bekræftedes de atter, 1489 tilføjedes nye, 1515 bekræftedes de af Chr. II, 1534 gav
Grev Chrf. nye; ligeledes bekræftede Chr. III dem 1552 og Fred. II 1561. I det hele
var det vei til Gavn for Byen, at den sidstnævnte Konge saa ofte opholdt sig paa
det nærliggende Antvorskov, om ogsaa det paa den anden Side har medført Byrder
for Borgerne, naar de skulde holde Staldrum til 500 Heste beredt under Hoffets
Ophold der. Chr. IV (1597) og Fred. III (1648) bekræftede ligeledes dens Privilegier.
Ogsaa Hospitalet og Kirkerne maa være et Vidnesbyrd om Byens Betydning
i den senere Middelalder. Foruden de to nuv. Sognekirker og Hospitalskirken havde
den endnu to, nemlig St Clemens Kirke (nævnt i et udat. Brev fra senest 1223),
om hvilken man for øvrigt intet ved, ikke engang hvor den har ligget, og Vor Frue
Kirke (nævnt tidligst 1382), som har staaet omtr. paa den nuv. Skoles Plads, paa
Hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade. Den er vist forsvunden kort efter
Reformationen, thi 1551 udgaar kglt. Brev om, at den „øde Kirke, som kaldes Vor Frue
Kirke", maa nedtages til Brug for Sognekirken, Præstegaarden, Skolen og Raadhuset,
vei omtales i Slutn. af 18. Aarh. en lille Kirke af Bindingsværk, der stod paa Frue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
