- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
595

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slagelse.

595

Kirkeplads, men den har vistnok kun været et Ligkapel. Hvornaar Latinskolen er
oprettet, vides ikke; den gaar i alt Fald tilbage til Begyndelsen af 16. Aarh. (se
videre S. 585). — I Slagelse har der været et St. Knuds Gilde.

Landbruget maa i Middelalderen og langt op i den nyere Tid siges at have været
Byens vigtigste Erhverv (se S. 591); men den har ogsaa fra gammel Tid været ea
af Sjællands betydelige Handelsstæder paa Grund af sit rige Opland. Endnu ved
Midten af 17. Aarh. kunde Arent Berntsen („Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed"),
sige, at, skønt der ikke er Indsejling til Slagelse, „forsættis der alligevel en stor
Handel, eftersom der omkring er it saare got oc velbygget Land". Byen havde ogsaa
tidligere saa at sige sin egen Havn, omtr. 1 Mil V. for Byen ved Store Bælt, nemlig;
Skibsholm Havn, der vist har ligget ved Udløbet af Tude Aa, og som maaske
allerede har været benyttet i Middelalderen; Aaen skal ogsaa tidligere have været
meget bredere og dybere end nu. Fred. II befalede 1574, at Havnen skulde
nedlægges som Handelshavn og kun maatte bruges som Nødhavn; men da
Slagelse-Borgere klagede over den Skade, dette Forbud forvoldte dem, blev den atter aabnet
1580; 1648 klagede Korsør over det Afbræk, Havnen gjorde den, og efter at denne
By var bleven Stabelstad 1661, blev Skibsholm Havn endelig nedlagt 1664, og
Slagelse maatte da søge Korsør Havn. Fra den Tid blev den overfløjet af Korsør;
1672 havde Slagelse 1832, 1769 kun 1289 Indb. Selvfølgelig har den ogsaa som
de andre Byer lidt meget ved hærgende Ildebrande. Aar 1515 blev By skatten
nedsat, fordi Byen havde lidt stor Skade ved Ild, og lignende Bestemmelser toges 1530,
1540 og 1650; en voldsom Brand 22/6 1 652 fortærede omtr. 100 Gaarde og Huse,
hvorfor Byen fritoges for Skat i 3 Aar, og senere forlængedes denne Skattefrihed
for 5 Aar; om nye Ildebrande berettes 1666 og 1669, i hvilket Aar der brændte
36 Huse, 1740 brændte 44 Gaarde og Huse samt Raadhuset, 1772 hele Skovsøgade
(22 Gaarde og Huse), og 1801 afbrændte atter en Del af Byen. — I 19. Aarh. har
Slagelse hævet sig betydeligt, og i Modsætning til flere sjællandske Byer har den
haft megen Gavn af Jærnbaneanlæggene.

Flere bekendte Mænds Navne ere knyttede til Slagelse. Her ere Historieskriveren
Niels Slange 26/7 1657 og Skuespilleren Chr. N. Rosenkilde 8/1 1786 fedte. Slanges Fader
Peder Willadsen, bekendt fra Rigsdagen i Kjøbenhavn 1660 og senere Bisp i Viborg
(† 1673), var 1636—61 Præst ved St. Mikkels Kirke. Ogsaa den lærde Teolog,
Grundtvigs Modstander, Dr. A. G. Rudelbach († 1862) var Præst ved Kirken fra
1848 til sin Død. Af St. Peders Kirkes Præster kan nævnes Hans Bastholm (Præst
her 1800—1846, † 1856), der gjorde meget for Byens Fattig- og Skolevæsen og;
1815—36 udgav „Vestsjællandske Avis eller Slagelse Ugeblad". Af
Latinskolens-Rektorer nævnes i Beg. af 16. Aarh. Mads Lang, senere Randers Bys Reformator,
dernæst Jens Jensen Bircherod 1652—54 († 1686), senere Prof. ved Kbh’s Universitet,
Prof. P. Wøldike, fra 1777 til sin Død 1811, og den for sine Oversættelser af
Klassikerne bekendte Dr. S. Meisling 1822—26. Til Navnene paa Skolens bekendte
Elever (se S. 585) kunne føjes Biskopperne Hans Tausen og Niels Hemmingsen og
Prof. Jens Møller († 1833). (Om Skolens Lærere og Disciple se Hundrup, i Roskilde
Skoleprogram 1861—63).

Litt.: O. Rud (Rhud, Rektor ved Skolen), De urbe Slaglosia, Hafn. 1769. — „SI.
og dens Omegn i antiqv. Henseende", i Antiqv. Ann. II (1815). — J. C. Qvistgaard
(Rekt. ved Skolen), Efterretn. om SI. By og Skole i ældre Tider, SI. Skoleprogr.
1831—32. — F.R.Friis, Bidr. til SI. Bys Hist., Slagelse 1875. — J. Heilmann,
Bidr. til SI. Bys Hist., Slagelse 1885.
38*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free