- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
610

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

610

Sorø Amt.

Den gamle anselige Altertavle med to Fløje og en Fremstilling af
Korsfæstelsen i Midtpartiet er et Billedskærerarbejde fra omtr. 1500, der er
indfattet i en nyere i gotisk Stil udført Ramme; paa Alterbordet staa et
lille Sølvkrucifiks, vist fra den ældre Middelalder, og to smaa
Malmalter-stager, omtr. fra samme Tid. Den ualmindelig rigt udskaarne
Prædikestol, hvis Fyldinger have Fremstillinger af Christi Fødsel og Daab, Gangen
til Golgatha, Korsfæstelsen og Opstandelsen, bærer Chr. IV’s Navnetræk og er
fra 1631. Døbefonten er af gullig Kalksten og formentlig fra den senere
Middelalder. Stoleværket i Koret, fra den senere katolske Tid, har fra først
af strakt sig langs Væggene, men er nu skaaret i enkelte Bænke (se S.
615). Døren ind til Sakristiet synes at være fra Beg. af 16. Aarh. I
Ligkapellet findes to udskaarne Arbejder, „Christus paa Korset" og „Jomfru
Maria", fra den senere katolske Tid. Den ældste, smukke Klokke er støbt
1516 af Joh. Fastenove og bærer St. Nicolaus’ Navn. Af Kirkens Ligsten
og Epitafier ere kun faa bevarede. I Taarndøren ligger som Flise en
sønderslaaet Gravsten fra omtr. 1350; i Sakristiet er henstillet en Gravsten
over Handelsmand Lorentz Petersen, † 1748 (se S. 611) og et Brudstykke
af en anden over Sognepræst Hans Jacobsen, † 1593, paa hvilken Præsten
har været afbildet i hel Skikkelse (Afbildningen findes i Edvardsen Friis’
Bog). I Murbuen mellem Kor og Korrunding er indsat en Mindesten for
Provst Edvardsen Friis, † 1765, med en af ham selv forfattet Indskrift.
Paa en af Pillerne er indmuret en Mindetavle over Oberstlieutenant J. A.
Warnstedt, † 1797. En Gravsten over Raadmand Poul Hansen, † 1617,
og hans 6 Hustruer, alle afbildede paa Stenen, ligger nu i Haven ved
Basnæs*). Af forsvundne Epitafier nævnes et over Oberstlieutenant og
Kommandant paa Korsør Fæstning 1676—88 Just Ebel, bekendt fra Møens
Forsvar 1658, † i Skjelskør 1700 (se/. B. Løffler, Indberetn. til
Nationalmuseet 1884).

Kirken ejer: a) Kirketienden af Aggersø og Omø Sogne, b) Jorder af
Hrtk. 2 Td. og c) i Kapitaler 6,197 Kr.; dens Gæld er 4,917 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Gammeltorv ved Kirkegaardens
nordøstlige Hjørne, er opført 1895—96 efter Tegn. af Arkitekt F. C. C.
Hansen i gotisk (nordtysk) Stil af røde Mursten med Skifertag og paa
Granitsokkel; ved Vinduer og Døraabninger er der anvendt grønne glaserede
Sten. Bygningen er i 2 Stokværk og har blindingsprydede Trappegavle mod
0. og V.; den mod S. vendende Hovedfaçade er bl. a. prydet med Byens
Vaaben, af Majolika, og en legemsstor Figur, Justitia, ligeledes af Majolika,
udført af Billedhugger Harboe og anbragt i et lille Gavlparti. Bygningen
indeholder, foruden Kontorer, Retslokaler og Politistation, en med Bjælkeloft
forsynet Byraadssal; Vestibulen og Trappegangen ere holdte i middelalderlig
Stil. I en Sidefløj findes Arrestlokalerne, hvor der er Plads for 10
Arrestanter. Bygningen er opført for 72,000 Kr. af Sorø Amt, der ejer 3/4, og
af Skjelskør, der ejer 1/4. (Det ældste Raadhus, man kender, var i 2
Stokværk og blev nedrevet 1682; det laa ogsaa paa Gammeltorv ligesom det
1896 nedrevne, 1 Stokværk høje Raadhus, der var opført 1829; det 1736
opførte Raadhus ligger endnu i Gammelgade, ud mod Gammeltorv, og er
Privatbolig).

*) Den skal være købt af Basnæs’ Ejer i Slut. af 18. Aarh. ved en Auktion i Skjelskør og først
være brugt som Flisesten ved Havedøren. Senere blev den flyttet ud i Haven og lagt op ad
en lille Jordforhøjning; men den er nu næsten ødelagt: mosbegroet og revnet af Væde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free