- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
618

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

618

Sorø Amt.

163 Huse med 38,9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1890: 1308
(1801: 589, 1840: 910, 1860: 1150, 1880: 1367), boede i 258 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 66 levede af immat. Virksomh., 750 af Jordbrug,
9 af Gartneri, 298 af Industri, 65 af Handel, 2 af Skibsfart, 16 af andre Erhv., 28
af deres Midler, og 74 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Pedersborg med Kirke, Præstegd. og Skole; Bor ød
med Skole; Lyng\ Haverup med Andelsmejeri. Flere Samlinger af Huse,
deribl. Pedersborgmose Huse.

Pedersborg S., der danner en egen Sognekommune, men i gejstl.
Henseende er forenet med Annekset Kindertofte i Slagelse Herred, hører under
Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø
Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 52. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under
Roskilde Domkirke S. 221).

Pedersborg Kirke (se Vignetten S. 616), beliggende paa Kirkebakken, bestaar .
af Skib og Kor med lige Gavl, lille Taarn mod N., Sakristi paa Skibets Nord- og
en Tilbygning paa Skibets Sydside. Bygningens Kerne stammer vistnok fra 2.
Halvdel af 12. Aarh., er opført af tilhugne Kampestenskvadre og bestod oprindelig
af et 18 Al. langt Skib med Kor; den var dækket med Bjælkeloft og havde smaa
højtsiddende Vinduer, af hvilke sidste dog intet fuldstændig er bevaret. Omtr. ved
Midten af 15. Aarh. blev Kirken overhvælvet, Korbuen udvidedes, og Gavlene bleve
delvis ombyggede. Sandsynligvis i 2. Halvdel af 16. Aarh. tilføjedes de to
Tilbygninger, hvoraf den nordre udgør det af Kamp og Mursten opførte Taarn (Aarstallet
1773 paa den nordre Gavl maa betegne en Restauration), og den søndre d^ls er et
Slags Vaabenhus, dels en Korsfløj; begge ere forbundne med Kirken ved en
Spidsbue; endelig 1762 opførtes paa Korets Nordside et lille Sakristi af Bindingsværk, der
1861 afløstes af en muret femsidet Bygning (efter Tegn. af Arkit. Kornerup). Altertavlen
er et godt, farvesmykket Billedskærerarbejde med Fløje (i Midtpartiet Christi
Nedtagelse af Korset) fra 15. Aarh.’s Midte (1862 blev den erstattet med en af Const.
Hansen malet Altertavle, Christus og Maria Magdalena, medens den gamle
Altertavle ophængtes i Taarnrummet, men 1875 blev den restaureret og fik sin tidligere
Plads, hvorefter den nye Altertavle fortes til Benløse Kirke). Prædikestolen er et
tarveligt Billedskærerarbejde fra omkring 1600; Døbefonten, vist fra Fred. III’s Tid, er
udskaaren i Egetræ med Fremstilling af Evangelisterne paa Foden. I Skibets nordre
Mur er indmuret en Kampesten med Basrelief (et Kors med Kløverblade); den stammer
fra Kirkens förste Tid og har oprindelig siddet over Indgangen (se J. B. Løffler,
Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 31).

Paa Kirkebakken har ligget en befæstet Gaard, „Borg" kaldet, der midt i 12.
Aarh. ejedes af den under Svend Grathe og Vald. I bekendte Peder Thorstenson,
gift med Skjalm Hvides Datter Cæcilie, og hvortil ogsaa den, vistnok af Peder Th.
opførte, lille Gaard- eller Borgkirke har hort. Gaarden, der fik Navnet Pedersborg,
er forsvunden for længe siden og dens Plads udlagt til Kirkegaard; den har bestaaet
af flere, til Dels i rette Vinkler sammenbyggede Længer (man har bl. a. fundet
Fundamenter af en 40 Al. lang Floj, der udgik fra Kirkens vestre Gavl, hvor den
bøjede mod O.) og har været omgiven af Grave og Volde, der have ligget i forholdsvis
stor Afstand fra Gaarden; bedst bevarede ere disse Volde mod N. og V., hvor de
have en Længde af omtr. 400, en Bredde af 30 og en Højde af 10 Al. Senere
ejedes Gaarden af Peder Thorstensøns Dattersøn Johannes Ulf, der ved Mageskifte
1205 skødede den til Sorø Kloster, ved hvilken Lejlighed maaske allerede Borgen
er bleven nedbrudt. Senere kom Ejendommen fra Klosteret, der atter erhvervede den
1414 og beholdt den, til det selv nedlagdes (Beretningen om, at Pedersborg paa
Vald. Atterdags Tid faldt i Holstenernes Hænder og 1346 tilbageerobredes af Kongen,
beror paa en Forveksling med Paddeborg, det nuv. Sparresholm; se Hist. Tidsskr.
6. R. II Bd. S. 370).

Aar 1574 bleve Pedersborg og Kindertofte Sogne sammenlagte; 1668 udgik et
Kongebrev om, at Pedersborg Kirke, der var meget brøstfældig og ikke selv havde
Midler til at restaurere, maatte oppebære 2 Rd. af alle Kirker i Sjælland og Fyn,
som havde Raad dertil, i 3 Aar. — Af Præster i P. kunne nævnes Biskop P. C.
Kierkegaard (1842—56) og Forfatteren Victor Heise (1869—79). — Paa Kirkegaarden
er jordet Digteren Chr. Hv. Bredahl, † 1860.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free