Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjenneslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører
i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. samt Udskrivningskr.’ Lægd som dette. Kirken tilhører Sorø Akad.
Fjenneslev Kirke, der hører til vore interessanteste Landsbykirker, bestaar af Skib
og Kor med Korrunding, Tvillingtaarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken maa
antages at være opført henimod Midten af 12. Aarh. af Asser Rig (maaske har den
afløst en ældre Trækirke), hvis Gaard laa her, og som sandsynligvis har bestemt
den til Andagtssted for Gaardens Beboere. Den ældste Del af Kirken, Skib og Kor,
var en i Forhold til sin Længde meget høj Bygning i Rundbuestil og var
hovedsagelig opført af utilhuggen Kamp, dog med Anvendelse af tilhuggen Kamp,
Faksekalk og Kridtsten, hvilke Æmner benyttedes til Hjørnekvadrene og Dør- og
Vinduesindfatningerne; hele Bygningen hvilede paa en 10 T. høj Sokkel af Kamp, Skib og
Kor havde Bjælkeloft, Korrundingen en halvkuppelformet Hvælving, Vinduerne vare
smaa og højtsiddende. I denne Kirke jordedes Assers Fader Skjalm Hvide og Broder
Toke (vistnok foran Alteret), hvis Lig dog senere førtes til Sorø Kirke (se S. 551).
Ikke lang Tid efter Kirkens Fuldendelse, vist inden Slutn. af 12. Aarh., foretoges
der en vigtig Forandring ved Bygningen, der betydeligt forøgede dens Skønhed,
idet den forsynedes med to Taarne, der opførtes af Munkesten paa Kirkens Vestgavl
(som kun for en Del blev nedbrudt), og hvis Mure forhøjedes omtrent til Skibets
Rygning, hvorfra de deltes i to kvadratiske Taarne, som dækkedes med smaa lave
firsidede Spir (se nedfr.). Til Støtte for Taarnbygningen rejstes der i det Indre ved
den vestre Væg to, omtr. 6½ Al. høje Granitsøjler med trapezformede Kapitæler og
rigt ornamenterede Sokler; Søjlerne og Sidemurene bleve forbundne med Rundbuer,
saaledes at der fremkom 3 Arkader, henover hvilke der anbragtes en
Tandsnitsgesims; mellem Taarnets og Skibets Væg, der forbandtes ved 2 spidsbuede Murbuer,
spændtes der i søndre og mellemste Felt ribbeløse Krydshvælvinger, og over hver
af de 3 Arkader anbragtes der 4 slanke, ved smaa Søjler forbundne Bueaabninger.
Taarnets andet Stokværk kom saaledes til at danne et Galleri[1]. Saaledes stod
Bygningen indtil Slutn. af Middelalderen, da Skibet og Koret fik Krydshvælvinger (Skibet
2, Koret 1), hvorved en af vore smukkeste Prøver paa middelalderlig Arkitektur
ødelagdes, idet bl. a. Galleriets Arkadebuer for største Delen tilintetgjordes. Vist omtr.
paa samme Tid tilføjedes der et Vaabenhus paa Skibets Sydside (der har ligeledes paa
Sydsiden været en Tilbygning, et Kapel, der maaske har hort til Morup, men som er
nedrevet i Beg. af 19. Aarh.). Aar 1561 berettes det, at der styrtede noget af det
ene Taarn sammen, og at Sorø Klosters Abbed Oluf Karsemose lod Resten bygge
sammen til eet Taarn (det har da rimeligvis faaet et alm. Skraatag med Gavlene i N.
og S.). Allerede omtr. et Aarhundrede efter styrtede atter en Del af Taarnbygningen
sammen, og Sorø Akademis Hovmester, Jørgen Rosenkrantz, lod da 1657—59 Taarnet
opføre fra ny i eet; 1687—88 maatte atter Taarnet og hele Kirken istandsættes paa
Grund af Brøstfældighed. Taarnet, som maa antages efter den første
Sammenstyrtning at have været opført i hele Skibets Bredde, har vist ved den sidst omtalte
Restauration faaet den Skikkelse, som det havde indtil Restaurationen i den nyeste
Tid, idet det nemlig blev gjort en Tredjedel smallere. I det Indre rejste man inden
for de to Søjler en Skillemur, og det derved fremkomne smalle Rum, hvor
Taarntrappen fandtes, mellem Skillemuren og den vestre Ydermur fik Tøndehvælving.
Det mere og mere almindelige ønske om at faa den interessante Kirkebygning
ført tilbage til dens oprindelige Skikkelse, blev endelig realiseret ved en under Ledelse
af Etatsraad Chr. Hansen foretagen Hovedrestauration 1872—74. Hvælvingerne i
Skib og Kor nedbrødes og erstattedes med farvesmykkede Bjælkelofter, de
tilintetgjorte Arkader fornyedes, saa at Galleriet fremkom, omtr. som det maa antages at
have været, Vinduerne fik deres tidligere Form, et nyt Vaabenhus opførtes ved
Kirkens Sydside, og over den gamle Underbygning rejstes atter de to Smaataarne,
som dog desværre ikke fik smaa firsidede Spir, men Saddeltage[2]. — Ved
Nedbrydningen af Hvælvingerne fandt man Levninger af de Kalkmalerier, hvormed Kirken
var bleven smykket i 12. Aarh., og af hvilke de betydeligste paa Skibets østre Væg
omkring Korbuen til Dels bleve bevarede (restaur. af J. Kornerup), navnlig to Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
