Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at meddele dem Sakramentet. Smstds. Gravsten over Sognepræsten Peder Hansen
(Lolch), † 1710. I Skibet Mindetavle af Sandsten over Sognepræsten, Provst over
Alsted Herred, Peder Ladorph, † 1741 (se Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 27).
Aar 1260 indgav Peder Thygesen af Gyrstinge sig i Antvorskov Kloster, hvortil
han skænkede alt sit Gods, deribl. sin Hovedgaard i Gyrstinge. Aar 1387 nævnes
en Væbner Andreas Olufsen af Gyrstinge. Troligvis har den ved 16. Aarh.’s Beg.
uddøde Adelsslægt Gyrstinge sit Navn fra denne Gaard.
Ruhedal har været ejet af C. Fr. Gyllembourg-Ehrensvärd, der tog Ophold her,
da han i Dec. 1801 havde ægtet Thomasine Heiberg. Da Gaarden brændte 1806,
flyttede de til Kbh.
I Store og Lille Bøgeskov findes Rester af flere Stenaldersgrave, af hvilke een —
en Langdysse i St. Bøgesk. —, før den ødelagdes, hørte til Landets smukkeste
Oldtidmonumenter. Den henved 130 F. lange Jordhøjning har været omsat med indtil 7
F. høje Randsten, af hvilke der endnu findes 59, til Dels i oprindelig Stilling; ved
Dyssens Vestende have de dannet en dobbelt Række.
Flinterup Sogn, Anneks til Gyrstinge, omgives af dette, Bjernede,
Munke-Bjærgby og Stenmagle Sogne samt Holbæk Amt (Merløse Hrd.).
Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 11/3 Mil N. Ø. for Sorø og 1½ Mil
N. V. for Ringsted. De gennemgaaende lavtliggende og jævne Jorder ere
lermuldede. Mod N. V. en Del Skov (Enemærke og største Delen af Nordsk.).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2309 Td. Ld., hvoraf 1004 besaaede (deraf med
Hvede 51, Rug 192, Byg 312, Havre 203, Ærter og Vikker 10, Blandsæd til Modenh.
122, til Grøntf. 38, Kartofler 27, andre Rodfr. 48), medens der henlaa til Afgræsn.
362, Høslæt, Brak, Eng m. m. 528, Have 20, Skov 300, Moser og Kær 55, Byggegr.
15, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1893: 177 Heste, 665 Stkr.
Hornkv. (deraf 476 Køer), 193 Faar, 459 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 188,4 Td. Der var 16 Selvejergaarde med 117,3,
6 Arvefæstegd. med 41,1, 38 Huse med 11,3 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse (næsten
½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 574 (1801: 367, 1840: 415, 1860: 538,
1880: 642), boede i 108 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11
levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 87 af Industri, 13 af
Handel, 5 af andre Erhverv, 5 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. (deraf 9
i offentlige Anstalter).
I Sognet Byerne: Kirke-Flinterup med Kirke og Skole; Frenderup;
Tygestrup; Vilsted med Mølle og Bageri. — Ødemarkshuse.
Hovedgaarden Hellestrup har 26¼ Td. Hrtk., 263 Td. Ld., hvoraf
37 Eng, 6 Skov, 6 Gaard og Huse, Resten Ager (1 Hus). — Avlsgaarden
Juliedal (Arvef. under Sorø Akad.) har 16¾ Td. Hrtk., 212 Td. Ld., hvoraf
10 Eng, 2 Skov, Resten Ager (2 Fæste- og 2 Lejehuse).
Flinterup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 48. Lægd. Kirken tilhører Sorø
Akademi.
Flinterup Kirke, tidligere indviet til Jomfru Maria, bestaar af Skib, Kor med
Korrunding, Taarn, Vaabenhus mod S. og Tilbygning (tidligere Gravkapel) mod N. Den
oprindelige Del, der har været meget lille, bestod af Skib og Kor og er opført i
den ældre Middelalder hovedsagelig af Kamp; af de smaa, rundbuede Vinduer ses
endnu eet, nu tilmuret, paa Korets Nordside. I den senere Middelalder forhøjedes
Murene, Kirken fik Krydshvælvinger, Taarnet opførtes paa Kirkens Vestgavl, og det
overhvælvede Taarnrum fik Spidsbue ind til Kirken; samtidig tilføjedes Vaabenhuset,
alt af Munkesten. Endnu senere tilføjedes Tilbygningen mod N., af Kamp og
Munkesten, med en Rundbue ind til Kirken (med Bjælkeloft, oprindelig Tøndehvælving). En
større Restauration, hvorved der bl. a. indsattes store, rundbuede Vinduer,
underkastedes Kirken 1867–68[1]. Alterbilledet, Christus, er malet 1878 af F. Storch (den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
