Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den senere katolske Tid og tyder efter sin Indskrift paa, at Kirken har været indviet
til St. Laurentius; Prædikestolen er et tarveligt udskaaret Arbejde fra 1639;
Sandstensdøbefonten, i Firkløverform, er vistnok den oprindelige. Om Benløse Kirkelade se S.
576. (J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker. S. 30).
Bo Jensen (Grib) af Kjærup nævnes 1481. Senere laa Gaarden under Ringsted
Kloster, og opstod først i Slutn. af 17. Aarh. atter som selvstændig Ejendom. Da
Chr. C. Gabel, der kaldte K. „Gabels Eje“, solgte den og Ringsted Kloster 1724, stod
der i Skødet, at Gabels Eje herefter skulde kaldes ved sit gamle Navn Kjærup. Da
havde K. Hovedgaardstakst 33 Td. og Bøndergods 207 Td. Hrtk. Gaarden havde
Ejere sammen med Ringsted Kloster indtil Beg. af 19. Aarh., da Kjærup 1812 solgtes
af J. Qvistgaard til Admiral Lor. Fisker og Konferensraad, Prof. Fr. V. Schlegel, hvis
saml. Dødsbo afhændede den 1825 (?) til Kammerherre M. Joach. Scheel v. Plessen, som
1827 solgte den til Generalkrigskommissær G. Grüner († 1869). Denne opførte 1841-42
den to Stokværk høje Hovedbygning. Efter Sønnens, Kammerherre G. J. R. Grimers,
Død 1890 ejes den (1897) af dennes Dødsbo.
Sognet blev sammenlagt med Kværkeby Sogn 1574 og hørte sammen med det
til omtr. 1664; 1687 blev det Anneks til Ringsted.
Bringstrup Sogn omgives af Annekset Sigersted, Ringsted Landsogn,
Benløse, Haraldsted og Allindemagle Sogne samt Alsted Herred (Gyrstinge
og Fjenneslev S.). Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. ½ Mil V. for
Ringsted og 1¼ Mil Ø. for Sorø. De gennemgaaende jævne og mod N.
mere lavtliggende Jorder (Blyskov Bakke og Storkereden, 50 og 56 M.)
ere lermuldede og til Dels side. Paa Nordøstgrænsen løber Ringsted Aa.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2858 Td. Ld., hvoraf 1471 besaaede (deraf med
Hvede 39, Rug 295, Byg 472, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 201, til Grøntf. 90,
Kartofler 8, andre Rodfr. 25), medens der henlaa til Afgræsn. 471, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 758, Have 18, Skov 1, Moser og Kær 68, Byggegr. 15, Hegn, Veje, Vandareal
m. m. 56 Td. Kreaturhold 1893: 206 Heste, 858 Stkr. Hornkv. (deraf 573 Køer),
249 Faar, 810 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 95: 283,7 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 140,7, 5 Arvefæstegd.
med 9, 13 Fæstegd. med 120,5, 51 Huse med 12,8 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse
(over 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 559 (1801: 384, 1840: 508, 1860:
552, 1880: 598), boede i 105 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
14 levede af immat. Virksomh., 421 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 51 af Industri, 6
af Handel, 1 af Skibsfart, 18 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 21 vare under
Fattigv. (13 i offtl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Bringstrup med Kirke, Præstegd., Forsamlingshus
(opf. 187 5), Mølle og Andelsmejeri; Egerup; Ørslev (Ørslevunderskov)
med Skole og Fattighus. — Avlsgaarden Lille-Svenstrup med de 3
nedlagte Ejlstrupgaarde i Ringsted Lands, har 50½ Td. Hrtk., 499½ Td. Ld.,
hvoraf 486 (heraf 416 Ager, 16 Eng) drives under Gaarden.
Bringstrup S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og
Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 67. Lægd. I gejstlig Henseende hører
det under Alsted Herred. Kirken tilhører Universitetet.
Bringstrup Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn mod Ø. og Sakristi
mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i 1. Halvdel af 12. Aarh. af
Fraadsten+; flere af de oprindelige smaa, rundbuede Vinduer ses endnu. I den senere
Middelalder fik Kirken Krydshvælvinger, og omtr. samtidig opførtes der i V. et Taarn,
hvis nederste Rum ligeledes overhvælvedes og forbandtes med Kirken ved en Spidsbue.
Noget senere nedbrød man Koret og forlængede Skibets Mure mod Ø. med
de ved Nedbrydningen vundne Fraadsten; endnu senere tilføjedes Sakristiet; alle
Tilbygningerne ere af røde Munkesten. Vistnok i Slutn. af 18. Aarh. nedbrødes
Taarnet i Højde med Skibet, og det nuv. Taarn opførtes mod Ø. I 1860’erne blev
Kirken restaureret (Chr. Hansen). Alterbilledet, den fortabte Søns Hjemkomst, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
