- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
649

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbrug, 7 af Gartneri,
8 af Fiskeri, 68 af Industri, 13 af Handel, 40 af andre Erhverv, 22 af deres Midler,
og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Valsølille med Kirke og Skole; Høed. — Flere Saml.
af Gaarde og Huse, som Hopold, Svineold, Avnstrup- og Svalmstrup Huse.

Hovedgaarden Skjoldenæsholm har 63 Td. Ager og Engs Hrtk. og
11 Td. Skovsk., omtr. 500 Td. Ld. og 170 Td. Ld. Skov. Til Skjoldenæsholm
høre Parcellen Valsølillegaard, 55½ Td. Hrtk., omtr. 550 Td. Ld.,
samt Avlsgaardene Laurentziuslund og Højbjærggaard, alt under
Fideikommisgodset Skjoldenæsholm[1]. Fiskeriet i Søerne er forbeholdt Ejeren af
Skjoldenæsholm. — Desuden mærkes Nyoldsgaard og Nebs Mølle.

Valsølille S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 70. Lægd. Kirken
tilhører Skjoldenæsholms Fideikommis.

Valsølille Kirke bestaar af Skib og Kor med Korrunding, prydet med Lissener
og halvrunde Buer, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, vistnok
fra Midten af 12. Aarh., er opført af Fraadsten, iblandet med Kridtsten og Kamp.
I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (det er ombygget 1762 og har sikkert
været højere, end det nu er), hvis Rum ligesom Koret overhvælvedes, medens Kirken
selv har fladt, pudset Loft; samtidig med Taarnet tilføjedes Vaabenhuset. Kirken er
bleven restaureret omkring 1880. Alterbilledet, Christi Daab, er malet 1863 af Raadsig;
Rammen er fra 18. Aarh., skænket af Ferd. Ant. Greve Danneskjold-Laurvigen,
† 1754, og hans anden Hustru Ulrikke Eleonore Grevinde Reventlow og bærer deres
Vaaben; Prædikestol fra 1579; Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden er der
Begravelsesplads for Familien Neergaard til Skjoldenæsholm.

Skjoldenæsholm, der ligger meget smukt, omgiven af Skov og Sø, er et ældgammelt
Herresæde. Man viser endnu noget S. for den nuv. Gaard det nu med Træer helt
overgroede Voldsted (egentlig to omtr. Ø. og V. for hinanden liggende ovale
Voldsteder, der ere omgivne af fælles Grav og Vold) paa en Odde („Slotsbanken“) i
Valsølille Sø. Skjoldenæsholm har vistnok i den ældste Tid tilhørt Kronen. I en
gammel Krønike (S. R. D. VI 254, jvfr. Huitfeld S. 498) fortælles, at Borgen 1368
blev belejret, sandsynligvis af Kongens Tropper. Aar 1364 og 1377 tilhørte
Skjoldenæs Væbneren Peder Nielsen (Jernskjæg). Hans Datter Anne ægtede først Hr.
Oluf Lunge og siden Hr. Mikkel Rud, der begge ejede Gaarden. Den sidstes Søn,
Hr. Jørgen Rud, mageskiftede den 1429 til Erik af Pommern imod Vedbygaard, og
nu blev S. et af Kronens særskilte Len. Det indehavdes 1430 af Jes Madsen (Ulfeld),
1435–37 af Landsdommeren i Sjælland, Peder Jensen, der førte en Enhjørning i sit
Vaaben, 1471 af Christoffer Jensen (Sparre), 1473 af Jens Pedersen (Jernskjæg),
1477 og 1481 af Herluf Skave, 1494 og 1496 af Hr. Predbjørn Podebusk, 1504 og
1522 af Hr. Hans Bille. En Tid hørte det til Dronning Dorotheas Livgeding.
Lensmændene boede paa Slottet fra 1430 til 1567, da det blev nedbrudt (Materialet skal
være blevet benyttet til Byggearbejderne ved Frederiksborg), og Lenet blev lagt under
Roskildegaard. Aar 1662 blev Ejendommen solgt til Rentemester Henr. Müller, men
ved dennes Opbud kom den atter tilbage til Kronen, hvorefter Chr. V 1683
overdrog den (91 Td. Hrtk., hvortil lagdes 3 Gaarde, saa at den blev 131 Td. Hrtk.)
som Mageskifte mod Gods i Holsten og Gyldenlund i Kbh’s Amt til sin Halvbroder
Ulrik Fred. Gyldenløve, og fra ham gik den ved Datterens Giftermaal over til Chr.
August af Augustenborg, der 20/11 1720 skødede den (Hovedgaardstakst 705/8,
Bøndergods og Kirketiende 690 Td. Hrtk.) for 52,000 Rd. C. til Ferd. Ant. Greve
Danneskjold-Laurvigen. Dennes Enke Anna Joachimina, f. Ahlefeldt, der er bekendt for sine
Bestræbelser for at forbedre Bøndernes Stilling, solgte Gaarden 1794 for 128,000 Rd. C.
til Etatsraadinde Anna Marie Neergaard, som 1796 solgte den for 134,214 Rd. C. til


[1] Til Skjoldenæsholms Familiegods høre Hovedgaardene Skjoldenæsholm og Allindemaglegaard
samt Valsølillegaard, Laurentziuslund og Højbjærggaard, af Hrtk. af alle Slags 768 Td., hvoraf
fri Jord 251, Fredskov (baade Ager og Eng og Skovsk.) 71, Fæstegods 200 og Arvefæstegods
246 Td., i Bankhæftelsesobligationer 14,944 og Fideikommiskapital omtr. 538,000 Kr. Gaardenes
saml. Jordtilliggende udgør 2230 Td. Ld. foruden Fredskovenes Areal, omtr. 1920 Td. Ld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:48 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free