- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
656

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

841/4 Skov, Resten Ager; Hovedgaarden og Skovene ligge i Vetterslev S.,
Godset i Vetterslev, Sneslev og Høm Sogne.

Vetterslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og
Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 64. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sørup.

Vetterslev Kirke bestaar af Skib med lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus
mod S. og stor Tilbygning mod N. samt Sakristi paa Korets Nordside. Kirken er
opført i 1. Halvdel af 14. Aarh. af røde Munkesten i Spidsbuestil. I den senere
Middelalder blev Kirken overhvælvet, og Taarnet og de andre Tilbygninger tilføjedes,
alt af røde Munkesten. Altertavlen fra 1671, med den korsfæstede i Midtfeltet, er
et ualmindeligt rigt Billedskærerarbejde; paa Alterbordet et lille Metalkrucifiks fra
omtr. 1600; rigt udskaaren Prædikestol fra 1625; Døbefont af rød- og hvidspraglet
Marmor fra omtr. 1700; velbevarede Stolestader fra Chr. IV’s Tid; Malmlysekrone
omtr. fra Midten af 16. Aarh. I Korets Gavl en til Dels skjult Gravsten i
Renæssancestil med Billedet af en Ridder i fuld Rustning og hans Hustru. I Sakristiet en
Mindeplade fra en Kiste over Kjøn Jochum Grabow til Watke, Befalingsmand paa
Borreby, f. 1594, g. m. Anne Steensen til Sørup, og † paa Sørup 22/11 1667. I Skibets
Gulv 3 Gravstene over Sognepræsterne Søren Olufsen, † 1629, og Jacob Adsersen Arp,
† 1702, samt over Foged paa Sørup og Ottestrup, Sejer Christensen, † 1649. I
Korbuen er indmuret en Gravsten over Herredsfoged Jens Clausen Tidemand, † 1755.

Sørup er en meget gammel Gaard, som det synes med en højst indviklet
Fortidshistorie. I en Række Breve fra 1376–88 nævnes Jacob Nielsen af Syøthorp,
Væbner, der førte 3 Blade i sit Vaaben; Peder Jensen (Sparre) skrev sig 1348 af
Syerop, 1398–1404 nævnes Torbern Pedersen af Siøthorp, og 1419 skrev Karl
Nielsen sig i Syødrup. Derefter kom Gaarden til Jep Jensen af den paa Kjeldstrup i
Slagelse Herred bosatte Slægt. Han skrev sig 1421–36 til Gaarden, der 1453
tilhørte hans Sønner Jens og Per Ibsen; Svoger til dem var maaske Aage Paris, der
1452 kaldes af Sørup i et Vidne af Ringsted Herreds Ting. Kort efter kom Sørup
til Chrf. Jensen af Vetterslev, der 1456 skrev sig til Sørup, og den blev nu i mange
Tider hans Slægts (Basse) Hovedsæde. Ejerne af denne Slægt vare hans Søn Basse
Christoffersen, der var Landsdommer i Sjælland, dennes Sønner Chrf. Basse 1527
og Erik Basse, hvis Søn Peder Basse døde 1639 som Slægtens sidste Mand. Sørup
tilfaldt derefter deres Søstre og disses Børn. Chr. IV paatænkte 1642 at købe S.
til sin uægte Datter Elisab. Gyldenløve, men Købet kom ikke i Stand, og Gaarden
samledes først for en stor Del atter af Kjøn Jochum Grabow og hans Hustru Anne
Steensen; de boede i alt Fald paa Gaarden, hvor Grabow døde 1667; Enken solgte
sin Del (70 Td. Hrtk.) 1672 til Ceremonimester Bolle Luxdorph († 1698), der 1674
ogsaa købte de andre Parter (omtr. 53 Td. Hrtk.), som vare blevne samlede af Søren
Mathiesen, Borger i Kbh. Fra Luxdorph gik Sørup over til Svigersønnen Kammerherre
Ad. Chrf. Greve Knuth til Knuthenborg († 1736). Knuths anden Hustru, Ida
Margrethe Reventlow, fik 2/8 1743 Sørup tillige med Rosengaard og Sandbygaard og
7 Kirker (Vetterslev, Høm, Sigersted, Vigei sted, Kværkeby, Sandby og Bringstrup) og
over 800 Td. Hrtk. Bøndergods, i alt 1176 Td. Hrtk., oprettet til et Baroni Conradsborg
for sin tredje Søn Conr. Ditl. Friherre Knuth († 1805), senere Ejer af
Rudbjærggaard, Gottesgabe og Fredsholm. Ved Bevilling af 26/10 1796 substituerede
denne Baroniet med et Fideikommis, hvorpaa Gaarden, der atter fik sit gamle Navn,
1798 solgtes for 69,000 Rd. C. til Jens Dahl, som afhændede den til Justitsraad
Callisen; 1828 blev den købt af Thor Muus, hvis Søn, Ritmester W. Muus (fra 1881)
er den nuv. Ejer. Hovedbygningen, tidligere i 3 Fløje med 2 Stokværk, er nu i 1
Stokværk med gammel Kælder, opført efter en Brand.

Der har ogsaa i Sognet ligget en anden gammel Hovedgaard, som tilhørte
den Slægt Basse, der i sit Vaaben førte to Vædderhorn. Af denne Slægt var
Væbneren Jens Andersen og hans Søn Chrf. Jensen, der henholdsvis 1439 og 1443 skrev
sig af Vetterslev. Den sidste synes at have lagt Gaarden under Sørup.

Høm Sogn, Anneks til Vetterslev (fra 1574), omgives af dette, Ringsted
Landsogn og Sigersted Sogn, fra hvilket det adskilles ved Ringsted Aa,
samt Præstø Amt (Tybjærg Hrd.). Kirken, mod N. Ø. i Sognet, ligger omtr.
½ Mil S. for Ringsted. Jorderne ere af samme Beskaffenhed som
Hovedsognets. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringsted til Næstved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:32:52 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free