Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sneslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under
Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), men i øvrigt under de samme
Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2.
Udskrivningskr.’ 60. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Eskildstrup.
Sneslev Kirke bestaar af Skib og lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus
mod N. og Sakristi ud for Koret. Den ældste Del, vist fra Midten af 12. Aarh., er
opført af Faksekalk; paa Skibet ses et nu tilmuret lille, rundbuet Vindue. I den
senere Middelalder er Skibet forlænget baade mod V., hvor Taarnet opførtes, og
mod Ø., idet det oprindelige Kor nedbrødes, og Kirken blev overhvælvet. I disse
saavel som i de andre Tilbygninger anvendtes Mursten iblandet med Faksekalk.
Under Ledelse af Arkitekt H. Kampmann er Kirken 1890–91 underkastet baade
ind- og udvendig en grundig Restauration, hvorved den saa vidt muligt er bleven ført
tilbage til sit oprindelige Udseende. Ved Restaurationen fandtes Kalkmalerier fra 15.
Aarh., som dog vare saa medtagne, at de ikke kunde bevares. Altertavlen og
Prædikestolen ere rigt udskaarne Arbejder i yngre Renæssancestil, Døbefonten af Faksekalk
fra omtr. 1500. I Koret et Krucifiks fra den senere Middelalder. Ved Korvæggen
Gravsten over Mourids Skave til Eskildstrup, † 1532, og hans Hustru Eline, † 1559,
samt deres Datter Anne, † 1560 (prægtig Sten med de afdødes Billeder i Legemsstørrelse),
og over Herluf Skave til Eskildstrup, † 1583, og hans Hustru Anna Brahe,
† 1590; 1895 optoges af en Kælder, som var bleven indrettet under Sakristiet af
Justitsraad Astrup, og hvori der henstod flere Kister, og restaureredes en Gravsten
(af sort Marmor) fra Chr. IV’s Tid over Ditl. Holck † 1633, og hans 2 Hustruer; den
ligger i Gulvet ved Taarnet med Rækværk om. En sjælden Kirketavle fra den senere
Middelalder er nu i Nationalmuseet. — Paa Kirkegaarden er 1893 opført et Ligkapel. —
Kort efter Reformationen blev Kirken bestemt til Nedbrydning, uden at denne Bestemmelse
dog kom til Udførelse (1556 tales om Sneslev øde Kirke ved Eskildstrup).
Eskildstrup — if. Navnet opstaaet af en nedlagt Bondeby — er en gammel
Hovedgaard, som 1328 tilhørte Oluf Nielsen, 1334 Niels Jensen (Hvidding), † 1381,
1363 Niels Olsen, 1382 Oluf Grubbe og senere i lange Tider Familien Skave, nemlig Hr.
Jens Skave 1400, Hr. Niels Jensen Skave, Landsdommer i Sjælland, 1446–51, Herluf
Skave 1463–1505, Mourids Skave, † 1532, Herluf Skave, Landsdommer i Sjælland,
† 1583 som Slægtens sidste Mand. Dennes Datter Birgitte († 1636) overlod sin Svigersøn
Ditlev Holck († 1633) Gaarden, som Enken 1647 solgte til Niels Parsberg, der 1664
skødede den til Otto Rantzau til Bollerup. Denne solgte den 1669 til sin Moder Ide
Skeel, Enke efter Fr. Rantzau til Asdal, hvorefter den af Margrethe Rantzau til Skabersø
i Skaane skødedes 1688 til Fr. Thott, efter hvis Enkes, Helvig Sophie Sehesteds
Død den (Hovedgaardstakst 49 Td. Hrtk.) 1728 gik over til Sønnen Ove Thott. Siden
ejedes den af V. Berregaard, senere Kammerherre og Gehejmeraad († 1769), der
1747 solgte den til Grev A. G. Moltke, som atter afhændede den (Hovedgaardstakst
og Bøndergods 287 Td. Hrtk.) 1751 til P. Neergaard til Ringsted Kloster. Denne
solgte den 1755 til sin Svoger Joh. Saabye, der opbyggede Hovedbygningen af
Bindingsværk og i det hele gjorde en Del for Ejendommen, men senere afhændede
den til J. Astrup, Justitsraad, der 1790 solgte den for 57,000 Rd. til Fr. Holger Barner,
i hvis Families Besiddelse den senere er forbleven. Nuv. Ejer er Kammerherre H.
S. V. Barner. — Hovedbygningen er efter en Brand 1847 opført i 1 Stokværk.
Byen Fredsgaarde har tidligere været en samlet Ejendom (under en af Gaardene
i Byen er der en af røde Munkesten bygget Kælder, omtr. 30 F. lang og 17 F. bred).
Blandt Indskrifterne til Skjoldefrisen i Ringsted Kirke staar „Fru Giise af
Fredsgaarde“. Senere var den et Len under Roskilde Bispestol. Af Lensmændene nævnes
Lasse Henriksen (Fikkesen) 1430, Saxe Pedersen 1436 og 1457, Peder Falster 1459,
Henr. Meinstrup 1464, Anders Nielsen 1475, Palle Daa 1502. Senere var Lenet en
Tid lang knyttet til Landsdommerembedet, men blev 1585 mageskiftet fra Kronen
til Niels Parsberg; 1630 tilhørte Ejendommen Fru Anne Hansdatter til Sandbygaard,
der da pantsatte den til Knud Gyldenstjerne, men 3 Aar efter solgte den til Peder
Basse. (Om Fredsgaarde se D. Mag. 3. R. III Bd. S. 233, og Repholtz, Beskr. over
Baroniet Stampenborg, Kbh. 1820, S. 40, 87, 91).
Aar 1320 nævnes Hastanus af Almstofte. — I Horsetofte boede 1390 en anset
Frue Gertrud Grubbe, Enke efter Hr. Erik Barnumsen af Skarsholm. — Ved Hjelmsømagle
skal der have været en Ruin fra Middelalderen; der er fundet Munkesten.
Paa en af Fredsgaardes Lodder ligger en fredlyst Gravhøj „Loddenhøj“, med en
dobbelt Jættestue, hvorfra et af Nationalmuseets største og bedste Fund hidrører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
