Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676
Sorø Amt.
en Forestilling om, hvorledes Slottet har set ud paa Fr. II’s Tid, idet det nemlig i
den forløbne Tid ikke var undergaaet større Forandringer. Det egentlige Slot var
et trefløjet, 2 Stokværk højt Bygningskompleks, til hvilket mod S. Kirken sluttede
sig som fjerde Fløj; inden for Firkanten laa Borgegaarden. Kirken — den gamle
Klosterkirke — var omtr. 100 Al. lang og bestod af Skib med Kapeller, Kor og Taarn
med et højt (1C0 AL), 1581 opsat Spir. De tre andre omtr. lige saa store Fløje hidrørte
i det væsentlige fra Munketiden. Ind mod Gaarden var der under Fr. II blevet
rejst ottekantede Trappetaarne, af hvilke eet med en af sine Sider skjulte en
Indskrift fra 1472, der meldte om Klosterets Ombygning. Til Slottet stødte mod
ø. Bryggerset, mod V. Dronningens Værelser, og S. derfor laa Kirkegaarden. Hele
denne Del af Slottet laa paa en Banke, der til den ene af Siderne, mod S., havde
stærkt Fald; neden for Banken laa Stalde, Ridehus, Ridebane og „Sparepenge" (til
hvilken Kongen havde en „hemmelig Gang’4, og som ved Midten af 17. Aarh. blev
omdannet til Poststald) samt Kongens Have.
Fr. II døde som bekendt paa A. 4/4 1588. Efter hans Tid opstod nye og større
Slotte, som stillede A. i Skygge. Chr. IV opholdt sig vei undertiden her, dog mest paa
Gennemrejse eller under særlige Forhold som 1592, da Pesten hærgede Landet, og
Grundplan af Antvorskov Ruin.
Udarbejdet efter Arkitekt Erik Schiedtes Opmaalinger (i Nationalmus. Arkiv).
1619, da Herredagen holdtes paa A. Men de senere Konger skøttede ikke om Slottet.
Det beboedes af de kgl. Lensmænd, 1589—96 af Chr. Friis, senere af Ebbe Munk,
Ernst Normand, Wentzel Rothkirk og Hugo Lützow; fra 1662 blev det Bolig for
Amtmændene over Antvorskov Amt. Under Svenskekrigen 1658—60 led Slottet meget
(ifølge en Synsforretnng fra 1660 var Blytækket paa Taarnene nedtaget, Kirken
brøstfældig, Skovene forhuggede osv.). Aar 1684 blev Kirken lukket og Menigheden
henvist til St. Peders Kirke i Slagelse. Da Fr. IV 1703 ophøjede A. til Grevskab
for sin Elskerinde Elisabeth Helena v. Vieregg, syntes der at skulle oprinde en
ny Tid for det; men allerede Aaret efter døde Grevinden og 1705 Kongens og hendes
lille Søn Frederik. A. blev derefter et af Landets 12 Rytterdistrikter og var som
saadant forenet med Hovedgaardene Pebringe, Landbytorp og Lystager samt en
Del Bøndergods, hvis Fæstere ikke gjorde Hoveri; til Brug for de Rytterkompagnier,
der havde Kvarter ved A., blev Kirken 1722 atter aabnet til Gudstjeneste. Efter
at det ved kgl. Resol. af 15/8 1763 var blevet bestemt, at Ryttergodserne skulde sælges,
blev A. tillige med Pebringe, i alt 1700 Td. Hrtk., afhændet 1774 for 175,523 Rd.
D. C. til Finansraad G. D. Fr. Koes († 1804), som nedrev Klosterkirken og
benyttede Stenene til Opførelsen af Falkensten i Stedet for det nedlagte Pebringe. Koes
solgte A. og Falkensten 1794 for 310,761 Rd. D. C. til Grev Dernath, som atter 1799
solgte det for 492,833 Rd. til Etatsraad, senere Gehejmekonferensraad Constantin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
