Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid alt fra tidligere Tid været delt mellem flere Ejere. Niels Snubbe synes
saaledes alt før sit Giftermaal at have haft Part i G., thi 1388–1410 nævnes en
Peder Nielsen Snubbe til G., der utvivlsomt er hans Fader. Endvidere ejede Jep
Jensen (Godov) og hans Hustru Eline Palnesdatter, Jens Grubbes Enke, G., som de
1417 afhændede til Hr. Anders Jepsen Lunge, en af den Tids rigeste Adelsmænd.
Aar 1475 var Gaarden Genstand for en Trætte mellem Jørgen Rud og Erik Jensen
(Dyre), hvilken sidste beviste, at Gaarden havde tilhørt hans Forældre. Hans Datter
Anne ægtede Væbneren Claus Hansen, som skrev sig til G., og dennes Søn eller
Svigersøn er maaske den bekendte Søren Stampe, der 1529 nævnes som Ejer til G.
Men Gaarden maa endnu dengang have været delt mellem flere Ejere, thi 1483 skrev
en anden Adelsmand Knud Barvitsen og 1518 ligeledes dennes Son Peder Knudsen
sig til Gaarden; maaske har den sidste været gift med Ellen, Claus Hansens Datter,
som siden ægtede Peder Hundermark, der 1558 ejede G. Den blev nu i dennes Slægt
og ejedes af Peder Hundermarks Søn Claus og dennes Sønner Peder og Erik, hvilken
sidste døde 1613 som Slægtens sidste Mand. Senere tilhørte den Frands Kaas (†
1638), gift med Anne Clausdatter Hundermark, John Cunningham, en skotsk
Adelsmand, der 1625 blev gift med Ellen Hundermark (Enke efter Anders Skram) og
dode 1651, og en anden Skotte, David Welwood (begr. i Egeslevmagle Kirke). Aar
1654 skødede Lorentz Cunningham, Friherre til Barons i Skotland, og David
Welwoods Son, Hans Welwood, G. til den bekendte Rentemester Peder Wibe, † 1658.
Hans Enke Anne Cathrine Budde ægtede Dec. 1662 Joachim Fr. Vind til Gundestrup,
der saaledes ved hende skulde antages at have faaet Gaarden; men if. Skøde af 29/3
1662 solgte Hans Ribolt, kgl. Maj. Herold, G. (64 Td. Hrtk.) til J. Fr. Vind. Efter
at Vind var død (1687), overdroges G. for en Gældsfordring paa 7650 Rd. til
Vicekansler Holger Vinds Enke Margrethe Gjedde, † 1706. En af hendes Døtre,
Anne Elisabeth, blev 1690 gift med Mag. Diderik Larsen Grubbe, Sognepræst til
Kvislemark og Fuirendal , til hvem Svigermoderen 1693 overdrog G. Grubbe, der
ikke var adelig, blev tillige Skaberen af Lyngbygaard, idet han af det Krongods,
som if. Forordn, af 11/12 1688 skulde sælges, købte den 1658 afbrændte og ikke senere
opbyggede By Lyngby[1], nemlig 1696 „Lillevang“, 37½ Td. Hrtk., for 1100 Rd., og
1701 Byens to andre Vænger, „Grønhøjsvang“ og „Søndervang“, tils. 61½ Td.
Hrtk., for 615 Rd., og af disse sammenbragte Jorder oprettede han Lvngbygaard.
Efter Grubbes Død 1702 ejedes G. af Enken († 1727), hvis Dødsbo solgte den 1728
til Sønnen Lieutn. Holger Grubbe for 28,110 Rd. D. C.; men han afstod Ejendommen
1729 til Søsteren Diderikke Elisab. Grubbe for 26,000 Rd. (Hovedgaardstakst omtr.
61, Lyngby Ladegaard 57, Bøndergods 445 og Boeslunde halve Konge- og Kirketiende
22 Td. Hrtk.). Derefter ejedes Gaardene kort Tid af Gehejmeraadinde Christine
Harboe, f. Baronesse Fuiren († 1735), som maatte overtage dem for Fordringer paa
afdøde Elisab. Vind, og efter hvis Død den ved Auktion solgtes 1737 for 20,100 Rd.
til Assessor, senere Justitsraad og Byfoged i Kbh. Oluf Bruun († 1767; gift med
Ritmester v. d. Maases Enke, Conradine Sophie f. Rostgaard) og Overførster Jørgen
Willumsen, hvilken sidste dog 1739 overdrog sin Del til Bruun, som 1750 solgte
Gaardene til Kancelliraad S. Borthuus; denne skødede dem (i alt 895 Td. Hrtk.) 1755
for 49,000 Rd. til Broderen, Generalauditør O. Borthuus, som Aaret efter afhændede
dem til Major C. F. Bülow, der 1760 solgte dem for 52,000 Rd. til Morten Qvistgaard,
senere Justitsraad og en af de 16 Mænd i den store Landbokommission af 1786
(† 1798); han forøgede betydelig Ejendommene, bl. a. med Hovedgaarden Espe (se
S. 697) og det saakaldte Gimlinge Kirkegods 1782 for 5000 Rd. Medens den ældste
Søn, som omtalt, alt i Faderens Live overtog Espe, fik den yngste, P. Chrf.
Qvistgaard, senere Kommerceraad og Landeværnskaptejn (falden 1807[2], se S. 696), if.
en mellem Brødrene indgaaet Arveforening 1799 Gjerdrup og Lyngbygaard med
Gimlinge Kirkegods for 127,000 Rd. Efter P. C. Qvistgaards Død overtog Enken
Ejendommene. Hun giftede sig 1814 med Justitsraad, senere Etatsraad Peter Johansen
Neergaard til Gunderslevholm, men if. Ægtepagt blev deres Ejendomme uden for
Formuefællesskab; 1831 overdroges Godserne til Qvistgaards Sønner, saaledes at
M. C. Qvistgaard († 1842) fik Gjerdrup og C. J. R. Qvistgaard († 1877) Lyngbygaard,
medens Gimlinge Kirkegods overdroges til C. S. Qvistgaard, Præst i Boeslunde, senere
i Gimlinge. Gjerdrup ejes nu af V. E. Qvistgaard, den sidstnævnte Ejers Sønnesøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
