Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V. Flakkebjærg Herred. —
Kirkerup, Gimlinge og Haarslev Sogne.
711
jordlose Huse (’/g i Fæste). Befolkningen, J/2 1890: 865 (1801: 534, 1840: 716,
1860: 897, 1880: 901), boede i 162 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 37 levede af immat. Virksomh., 620 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 131 af
Industri, 18 af Handel, 7 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
(21 i offtl. Anst).
I Sognet Byerne: Gimlinge, ved Landevejen til Sorø, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1892) og Andelsmejeri; Vollerup med Mølle;
Sparekasse for Høve, Flakkebj. og Gimlinge S. (opr. */5 187 1 ; 31/3 95 var
Sparernes samlede Tilgodeh. 800,972 Kr., Rentefoden 33/4 pCt., Reservefonden
49,781 Kr., Antal af Konti 1076); Bjertip; Vemmeløse (gml. Form
Vimb-løse, Vemløse). Enghave Huse. — Ved Slagelse-Næstved- og Dalmose-Skjelskør
Banernes Knudepunkt Dalmose (Dalemose) Jærnbanestation med Kro.
Gimlinge Kirkegods (se S. 705) bestaar af Gimlinge Kirke og
Kirketiende, med 323/8 Td. matrik. Kirketiende, samt 4 Fæstegaarde og 4
Fæstehuse, tils. 27*/4 Td. Hrtk., og desuden 4 Arvefæstehuse.
Gimlinge S., der danner en egen Sognekommune, hører under
Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Skjelskør
Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 330. Lægd. Kirken tilhører Gimlinge Kirkegods.
Gimlinge Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus
mod S. og Materialhus mod N. samt Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del,
Skib og vestl. Del af Koret, stammer fra den tidligere Middelalder og er opført af
utilhuggen Kamp; endnu ere delvis bevarede et lille, rundbuet Vindue og en
rundbuet Dør mod S. (nuv. Indgang). I Løbet af Middelalderen er den vestl. Gavl
ommuret med Munkesten (senere atter ommuret med Kamp), Kirken er bleven
overhvælvet, Koret udvidet (2 Hvælvinger), og Taarnet og de andre Bygninger ere tilføjede,
alt af Mursten. Vaabenhuset har fladt Loft; en Del af Taarnet er ombygget 1861,
Materialhuset 1870. Anselig Altertavle fra 1680 med malede Fremstillinger af Christi
Hist. i Midtfeltet; Dele af Altertavlen ligesom Malerier paa Alterbordets Forside ere
ældre; udskaaren Prædikestol fra 1594; Granitdøbefont med Rebsnoning. I Sakristiet
Krucifiks fra Middelalderen. 1 Skibet anselig Malmlysekrone fra 1694, skænket af
Oberstlieutn. Fr. Lützow. I Sakristiet Mindetavle over Amtmand Hugo Lützow,
† 1693, og hans to Hustruer; paa Tavlen staar, at Lützow købte Kirken til „sig oc
sine tvende Hustruers Hvilested"; i Sakristiets Gulv ligger deres Gravsten, som
tidligere skal have haft sin Plads i Gulvet foran Koret. Et pyramideformet Egetræsskab
med Indskrift i Munkebogstaver er nu bragt til Nationalmuseet.
Ovennævnte H. Lützow stiftede ogsaa et til 8 fattige indrettet Hospital i
Gimlinge, hvornaar vides ikke; det blev nedlagt 1895.
V. for Vollerup ligge ved Lindesaa to af et Dalstrøg omgivne Bøndergaarde, der i
sin Tid have været een Ejendom og have været skærmede af Grave. Den kaldtes
1354 Woldorp og ejedes da af en af de rigeste Mænd i Landet, Hr. Niels Esgesen
eller Eisen, der forte 3 Roser i sit Vaaben ligesom Slægten Lange. Senere var
Vollerup Stamsædet for den gamle sjællandske Slægt Present, nemlig Hr. Peder Nielsen
1387—1414, Jens Pedersen 1432, Hr. Niels Jensen 1464, hvis Søn Torbern Nielsen
var Slægtens sidste Mand. Dennes Datter Inger bragte V. til sin Ægtefælle Erik
Daa. Deres Søn Torbern Daa ejede V. i Fællesskab med sin Søster Fru Karen Daa,
der var gift med Jørgen Nielsen (Basse); den Niels Jørgensen, som skal have ejet
V. 1584 (se D. Atl. VI, S. 269; endnu i 1. Halvdel af 19. Aarh. fandtes Mindetavlen
over ham i Kirken), maa være sidstnævntes Søn; thi 1576 havde en anden Son af
Erik Daa, Jørgen Daa til Snedinge, mageskiftet V. til Kronen mod Birkebjærg i
Skaane. V. var endnu til 1657, da Hugo Lützow fik Brev paa den.
Bjerup hed 1305 Biarnerop (1327 Byernethorp), og her boede da en Adelsmand
Peder Nielsen. — Olavus Raaris in Wimløse nævnes 1387.
Haarslev Sogn omgives af Annekset Tingjellinge, Hyllested og Venslev
Sogne samt Øster Flakkebjærg Herred (Fuirendal, Kvislemark, Førslev og
Krummerup S.). Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr. 11j2 Mil 0. for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
