Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7 22
Sorø Amt.
Grundlag af Prof. R. Mejborgs Rekonstruktioner af de gamle Vægmalerier. I Haven
er der flere store Lindealleer, der stamme fra V. Berregaards Tid (de vævede Tapeter
i Havesalen og Spisestuen stamme rimeligvis ogsaa fra hans Tid), flere Støtter
(opsatte under Generallieutn. Castenschiold) og en Mindestøtte for A. F. H.
Castenschiold, rejst 1865 af Godsets Bønder.
Magleby er det Sogn i Herredet, i hvilket de fleste Oldtidsmonumenter ere
iagttagne. Der kendes omtr. 15 Stengrave og 35 Gravhøje, men over Halvdelen er nu
sløjfet. Der er 7 fredlyste Mindesmærker: ved Magleby „Brakhøj", ved Holten to
mindre Langdysser og en Gravhøj med Stenkreds ved Foden, ved Østerhoved
„Tudehøj" og ved Noret en Langdysse og en Høj med Stenkammer. I Magleby Nørrekjær
er der gjort et stort og værdifuldt Depotfund fra Broncealderens Slutn., med 2 Hængekar,
en Smykkeplade, en Halsring, nogle Armringe og Mejsler m. m., af Bronce.
Aggersø Sogn bestaar af en 0 i Store Bælt, der adskilles fra Sjællands
sydvestl. Halvø Stigsnæs ved det 3/8—1/2 Mil brede Aggersø Sund samt
fra Omø ved Omø Sund. Øen er omtr. 3/4 Mil lang fra N. til S. og indtil
lidt over 1/4 Mil bred og udgør i Forbindelse med den til Sognet hørende
mindre 0 Egholm (omtr. 250 Td. Ld.), der ligger N. for Aggersø, omtr.
0,13 □ Mil (7□ Km.). Over det omtr. 300 Al. brede Sund, der skiller
Egholm fra Aggersø, gaar der en Vejle, der ofte kan befares. Kirken ligger
paa Østsiden af Aggersø, omtr. lige langt fra Nordspidsen og fra
Sydspidsen af den smalle Landtange Helholm. De lavtliggende og jævne Jorder
(højeste Punkt, Tværbjærg, paa den midterste Del, er 37 F., 11,8 M.) ere
dels sand-, dels lermuldede. Lidt Skov (paa Egholm: Storskov).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1322 Td. Ld., hvoraf 491 besaaede (deraf med
Rug 107, Byg 203, Havre 98, Ærter og Vikker 49, Blandsæd til Modenhed 9, til
Grøntf. 11, Kartofler 11, andre Rodfrugter 2), medens der henlaa til Afgræsning 178,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 478, Have 9, Skov 22, Moser og Kær 28, Stenmarker 45,
Byggegr. 6, Veje, Vandareal m. m. 65. Kreaturhold 1893: 89 Heste, 410 Stkr.
Hornkvæg (deraf 259 Koer), 454 Faar, og 210 Svin. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. var 1/1 1895: 99,1 Td. Der var 33 Selvejergaarde med 91, 41
Huse med 8,0 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, lj2 1890: 463 (1801:
294, 1840: 361, 1860: 430, 1880: 491), boede i 103 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomhed, 232 af Jordbr., 84 af
Fiskeri, 81 af Industri, 11 af Handel, 10 af Skibsfart, 10 af andre Erhv., 8 af deres
Midler, og 13 vare under Fattigv. (5 i offtl. Anst.). Skibsfart og især Fiskeri (se
under Skjelskør S. 612) ere vigtige Erhverv ved Siden af Agerbruget.
I Sognet Byen Aggersø By med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri,
Statstelefon til Skjelskør og daglig Dampbaadsforbindelse (undt. Søndag)
med denne By, samt Baadehavn (6 Fod dyb). — Agger Søgaard har 123/4Td.
Hrtk., 1367/8 Td. Ld., hvoraf 372 Eng og Strandkyst, 5 Skov, 33/8 Have
og Gaardsplads, Resten Ager; til Gaarden hører et Hus med 4% Td. Ld. —
Paa Helholms (Helleholm, Helgeholm) yderste Spids ligger en Mølle og et
Fyr (hvidt, rundt Fyrtaarn; hvidt, fast Fyr, Fl. Højde o. H. 28 F.,
Lys-vidden l112 Mil). — Paa Sydøstsiden af Egholm ligger Bugten Bøgevig, der
benyttes som Ankerplads.
Aggersø S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester
Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), Slagelse Amtstue- og Skjelskør
Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt under
2. Udskrivningskr.’ 312. Lægd. Kirken tilhører Skjelskør Kirke.
Aggersø Kirke var fra först af Bindingsværk; 1805 opførtes en Kirke af
Mursten med Taarn og fladt Brædeloft, men den var saa daarligt bygget, at den maatte
restaureres 1848 og endelig helt afløses af en ny. Den nuv. Kirke er opfort 1872
af røde Mursten og bestaar af Skib og Taarn, der tillige tjener som Vaabenhus;
Skibets Østside og Taarnet have takkede Gavle; Kirken har fladt Bjælkeloft.
Altertavlen, med et Kors malet i Guld paa blaa Grund, sidder i en Ramme, hvoraf Stykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
