Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vester Flakkebjærg Herred. — Magleby, Aggersø og Omø Sogne. 727
ere fra Midten af 17. Aarh.; Kalken er fra 1688 med Borgmester Christen Dverrigs
Navn; Prædikestol og Døbefont (støbt af Beton) ere nye.
Aggersø (i Vald. II’s Jrdb. Akærøs, vei Skrivefejl for Akærsø, af Mandsnavnet
Akær; 1290: Aghersø) har som Vidnesbyrd om dens Bebyggelse i Stenalderen endnu
to Langdysser; en Runddysse er tidligere ødelagt (paa Egholm er der sløjfet to
Gravhøje). — Øen tillige med Egholm (i Vald. II’s Jrdb. Ekholm) og Omø har været
ejet af Joh. Friis til Borreby, fra hvis Tid Lindealleerne ned til Stranden og i
Aggersø-gaards Have skulle stamme; Aggersøgaard var dengang et Jagt- og Lyststed, der
endnu nævnes som saadant i D. Atl (VI, S. 275), hvor flere af dens Ejere nævnes.
Porten foran Strandalleen stod endnu 1760. Aggersø udlagdes i 2. Halvdel af 17. Aarh.
af Kongen til Amtmand Hugo Lützow for udlagte Penge. Aar 1770 skødedes Øerne
(tils. 1651/2 Td. Hrtk.) af Generalkrigskommissær K. D. Wodroff for 16,200 Rd. til
Kromand Lars Nielsen, der 1774 solgte dem for 14,000 Rd. til Sognepræst i Skjelskør,
Fr. Lütken Thanch († 1-820) og Medinteressent, som 1782 overlod Præsten hele
Ejendommen. Derefter ejedes Øerne af Kapt., Grosserer D. Guldberg af Kbh., der 1812 solgte
dem til Assessor Møller, af hvis 3 Børnebørn en Søn arvede Egholm, en anden
Aggersøgaard og en Datter Fæstegodset paa Aggersø og Omø, men dette sidste er nu
næsten alt overgaaet til Selveje. Egholm blev 1895 købt af Hr. G. Qvistgaard for
70,000 Kr. — Chr. V og Dronning opholdt sig 1681 flere Dage hos Præsten paa
Aggersø, da de ved Overfarten over Bæltet havde maattet søge derind for Uvejr. —
Paa Sydsiden ved Omø Sund ses en Skanse, der stammer fra Krigen 1807—14, da
et jydsk Jægerkorps havde Station her. øen har ingen Ræve, Muldvarpe, Rotter,
Snoge eller Oldenborrer, derimod Vandrotten (her kaldet „Mosegris"), som ofte kan
blive en hel Landeplage. — Den låve Egholm, der næsten helt var oversvømmet
under Stormfloden 1872, er kendt af sin Rigdom paa Maager og andre Strandfugle.
Aggersø og Omø vare indtil 1574 Annekser til Skjelskør (se S. 609), da de bleve
et eget Pastorat. Fra Begyndelsen boede Præsten paa Omø; omtr. 1600 flyttede han
til Aggersø; 22/10 1859 bleve de to øer særskilte Pastorater.
Omø Sogn bestaar af en 0 i Store Bælt, S. V. for Aggersø og
adskilt fra denne ved det omtr. 1J4: Mil brede og i Midten meget dybe Omø
Sund (16—25 Favne). Øen er fra N. til S. 0. (Ørespids) omtr. V2 Mil lang>
indtil 114 Mil bred og omtr. 0,0g Q] Mil (4,18 Km.). Kirken ligger omtr.
midt paa Øen. De i den nordl. Del („Skoven" kaldet, skønt her ingen
Skov er) noget højtliggende og bakkede (Skovbanke 75 F., 23,5 M., med
trigonom. Station), i den sydl. Del. låve og jævne Jorder ere dels sand-,
dels lermuldede. Omtr. 3/4 Mil S. for Øen ligger et Rev med en Stengrund,
„Omø Tofte", der ved Lavvande er tør.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 764 Td. Ld., hvoraf 331 besaaede (deraf med
Hvede 3, Rug 82, Byg 121, Havre 58, Ærter og Vikker 41, Blandsæd til Modenhed
14, Kartofler 9), medens der henlaa til Afgræsning 80, Høslæt, Brak, Eng m. m. 310,
Have 9, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 25. Kreaturhold 1893: 57 Heste,
273 Stk. Hornkvæg (deraf 163 Køer), 431 Faar og 130 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. var 1j1 1895: 58,8 Td. Der var 21 Selvejergaarde med
47,7, 2 Fæstegd. med 5,8, 24 Huse med 5,4 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse.
Befolkningen, !/2 1890: 250 (1801: 156, 1840: 190, 1860: 231, 1880: 304), boede i 56
Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11 levede af immat.
Virksomhed, 151 af Jordbr., 53 af Fiskeri, 20 af Industri, 3 af Handel, 5 af Skibsfart,
1 af andet Erhv., 3 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv. Søfart og især Fiskeri
(se under Skjelskør S. 612) ere vigtige Erhverv ved Siden af Agerbruget.
I Sognet Byen Omø By med Kirke, Skole (tillige Præstegaard), 2 Møller
(begge uden for Byen) og Andelsmejeri. Ved Nordkysten den lille
Baade-havn Kirkehavn, 7 Fod dyb med en 1896 opf. Stenmole paa Vestsiden. Paa
Øens vestlige Pynt, Langelandsøre, er Omø Fyr (1 Fyrmester og 1
Assistent), taget i Brug 1894; det er et Vinkelfyr, som viser 17 forskellige
Lys; det røde, runde Fyrtaarn med hvidt Tag er 71 F. høj, Flammens
Højde o. H. 67 F., Lysvidden 31/4 Mil. Granitstenene i Taarntrappen ere
kun sammenføjede, ikke murede, for at Taarnet kan fjedre. Omø staar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
