- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
730

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7 22

Sorø Amt.

14, Veje, Vandareal m. m. 47 Td. Kreatur ho ld 1893: 145 Heste, 752 Stkr. Hornkv.
(deraf 441 Køer), 229 Faar, 517 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 162,6 Td. Der var 23 Selvejergaarde med 86,7, 14
Fæstegd. med 51,]*, 57 Huse med 21,3 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse (næsten alle
i Fæste). Befolkningen, i/2 1890: 622 (1801: 396, 1840: 471, 1860: 656, 1880:
647), boede i 123 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 68 levede
af immat. Virksomh., 403 af Jordbrug, 2 af Fiskeri, 87 af Industri, 5 af Handel, 37 af
andre Erhv., 15 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. Skovarbejde er et
væsentligt Bierhverv. — I Sognet drives stor Raceavl af Køer, og „Tjustrupracen", en
Afstamning af den fynske røde Malkeko, er vidt bekendt og meget søgt.

I Sognet Byerne: Tjustrup (gml. Form Tyufsthorp, Thiwstorp, Tyffstorp),
ved Tjustrup Sø, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole; Vindstrup (gml.
Form Vinstorp) med Forsamlingshus (opf. 1883), og Mølle; Kilderød
(Kjelderød) ; Brunemose, de to sidste med spredt Beliggenhed. Flere Saml. af
Huse, deribl. Langebjærg med Andelsmejeri og Lindekrog. Den Del af
Vindstrup, der ligger S. for Kastrup Storskov, kaldes Hammermølle og
bestaar af Huse og Gaarde, bl. hvilke HammermøUegaard. — Ved
Tjustrup Sø er den smukt beliggende Tadse Mølle.

Tjustrup S. der danner een Sognekommune med Annekset, hører under 0.
Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), Slagelse Amtstue- og Næstved
Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 286. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kastrup.

Tjustrup Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn
mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Den ældste Del, fra
den tidligere Middelalder, er opført hovedsagelig af utilhuggen Kamp; der er flere
rundbuede Vinduer, og den rundbuede Dør paa Skibets Sydside skimtes. I den
senere Middelalder blev Kirken overhvælvet, og Taarnet og de andre Bygninger
tilføjedes, alle af røde Mursten med Fod af Kamp. Paa Skibets Nordside har der været
et Kapel (eller maaske 2 sammenbyggede Kapeller), der har aabnet sig ind til Kirken
med to Spidsbuer, og som vist har haft to Gavle; men det er for længe siden
nedbrudt. Sakristiet er if. en Indskrift fornyet af Provst, Mag. Poul Munkgaard 1689,
da hele Kirken blev restaureret. Udskaaren Altertavle fra Chr. IV’s Tid med en
Kopi af Carlo Dolcis Maleri: Christus velsigner Brødet (Tavlen hænger nu paa
Korvæggen); rigt udskaaren Prædikestol med Chr. IV’s Navnetræk og Aaret 1689 paa
Himlen; værdifuld Granitdøbefont med Palmetter og Rebsnoning samt et Baand af
Ringe paa Foden. Den ene Klokke er fra 1487. I Korgulvet Gravsten over
Sognepræsten Berthel Mai, † 1711; i Korvæggen en Porcellænsplade over Sognepræsten
Søren Wædelee, † 1802; Kummer over hans Søn, Sølieutn. Hans Holm Wædelees
Død i Slaget paa Reden 2/4 1801 nedbrød hans Helbred, som Indskriften siger.

Paa et Næs ved Tjustrup Sø har ligget Hovedgaarden Vindstrup gaard, hvis
Voldsted ses endnu. Pladsen har været adskilt fra det øvrige Land ved en over Næsset
dragen, omtr. 500 Al. lang Grav med en, nu næsten helt sløjfet Vold. Bygningen
har været opført af røde Munkesten (en Del af Materialet er benyttet til Opførelsen
af det paa Næsset liggende „Hovgaardshus", under Gyldenholm), dens Kældere af
Kamp; endnu staa Resterne af en cirkelrund Vindeltrappe. Paa en lille Holm i Søen
S. ø. for Næsset skal der have staaet et rundt Taarn, hvorfra der har været
Løngang til Borgen (se ogsaa Molbech, Ungdomsvandringer, S. 363). — Aar 1382 nævnes
Fru Sidsel Olufsdatter, Niels Tygesen (Impe) af Windstorps Elterleverske. Kort efter
kom Gaarden til Slægten Banner og ejedes efterhaanden af Hr. Erik Thomsen
1392—1410, Hr. Niels Eriksen, Hr. Anders Nielsen, Erik Andersen; dennes Datter
Kirsten bragte Gaarden til sin Ægtefælle Gjord Nielsen (Drefeld), hvis Datter Anne
ægtede Anders Bjørnsen. Deres Søn, den bekendte Rigsraad Bjørn Andersen,
mageskiftede 1573 Vindstrup til Kronen.

Til Vindstrup By hører den med gamle Ege bevoksede, anselige, meget gamle
Borgplads Hammers-vold, der bestaar af to ved en Grav adskilte, væsentlig kunstige
Banker, som have været omgivne af en fælles Grav og Vold, hvoraf endnu ses
Rester; paa den sydl., højeste Banke, hvor der er fundet Murrester, har vist Borgen
staaet. Ogsaa i de saakaldte Kildehaver, der gaa ned til Søen, er der paa et Sted,
der har været et Næs, fundet Rester af en gammel Bygning af røde Munkesten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free