Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744
Sorø Amt
Fuirendal Kirke (se Vignetten S. 728), overkalket, er en Korskirke og bestaar at
Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V., de to Korsfløje (tidligere Kapeller)
og Sakristi ved Korets Nordside. Den oprindelige Del, fra den tidligere Middelalder,
er opført af væsentlig utilhuggen Kamp med Indfatninger om Vinduer og Døre af
Limsten, Kamp og Faksekalk. I den senere Middelalder forhøjedes Skibets Mure
med Munkesten, der indbyggedes spidsbuede Stjernehvælvinger, og Skibet forlængedes
med to Hvælvingsfag mod 0., der ere meget større end de i det gamle Skib.
Noget yngre ere Korsfløjene, der forbandtes med Kirken ved Buer, Kirken forlængedes
mod V., og Taarnet og det overhvælvede Sakristi opførtes. Alle Tilbygningerne ere
af røde Mursten, dog er der i Korgavlen anvendt Kamp fra det gamle Kor.
Taarnrummet tjener som Vaabenhus. Kirkens Indre blev delvis restaureret 1882. Udskaaren
Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri (Nadveren); bag det murede
Alterbord et Rum med to Smedejærnsdøre med Aaret 1685; paa Alteret Chr. IV’s Bibel
med Sølvbeslag, skænket af Ulrik Gyldenløve til Vindingegd.; rigt udskaaren
Prædikestol fra 1616; Granitdøbefont. Smukt udskaaren Degnestol fra Chr. IV’s Tid.
I Skibet et stort Krucifiks. Paa begge Sider af Opgangen til Koret en stor, udskaaren
Figur: Gudfader og Moses, fra den yngre Renæssance. Ind til den sydl. Korsfløj
et rigt udskaaret Tralværk fra Chr. IV’s Tid (tidligere i Buen ind til Koret). I den
sydl. Korsfløj et lille Orgel fra 1683 og to Fanestænger, en Kommandostav, en
Kaarde og Sporer. I Midthvælvingen en smuk Metallysekrone fra 1685. Døren ind
til Sakristiet har Aaret 1529. Den ene Klokke er fra 1489. I nordl. Korsfløj flere
Gravsten, deribl. en meget værdifuld (lig Absalons fra 1536), med Mand i fuld
Rustning, over Erik Christoffersen, † 1554, hans to Hustruer og Søn Chrf. Eriksen;
en anden over Forvalter paa Holsteinborg og Fuirendal Chr. Lindam, † 1757. I
Taarnet Sten over Fru Hedevig Offesen (g. m. Ritmester Hans Kay), † 1715, og
over Sognepræsten Fr. Klyne, † 1667, over hvem der ogsaa hænger et Epitafium i
Koret, med Billeder af ham, hans to Hustruer og Børn. I nordl. Korsfløj
Sandstens-epitafium over Landsdommer Vilh. Dresselberg til Vindinge, † 1620, og Hustru Karen
Grubbe, † 1630; de hvile i Gravhvælvingen underneden.
Fuirendal hed tidligere Vindinge gaard efter en nu for længe siden nedlagt Bondeby
Vindinge. Thidericus Skellæ de Winningæ nævnes 1380. Senere var den Stamsæde
for en Linie af Slægten Dyre, som stundom førte Navnet Sosadel; 1405 nævnes
Niels Jensen Sosadel til Vindinge, 1446 dennes Søn Erik Jensen, hans Søn Chrf.
Eriksen 1493—1508, med hvis Søn Erik Christoffersen denne Linie uddøde 1554.
For øvrigt skrev 1472—94 Væbneren Peder Jensen Halvegge og 1504 Væbneren
Jørgen Aagesen (Paris) sig til V.; formodentlig have de været besvogrede med
Dy-rerne. Erik Christoffersens Enke Sidsel Skave døde 1592 paa Vindinge, som
derefter tilfaldt Erik Christoffersens Søskendebarn Niels Andersen Dresselberg; dennes
Søn Landsdommer Vilh. D. opførte 1609—1610 Hovedbygningen. Sidstnævntes
Svigersøn Fr. Parsberg solgte 1632 Vindinge til Chr. IV, der overdrog den til Sønnen
Hans Ulrik Gyldenløve, efter hvem Gaarden ved Indførsel 1645 kom til den bekendte
Gunde Rosenkrantz, som 1660 skødede den til sin Broder Jørgen R. til Kjeldgaard.
Denne solgte den 1663 til Dr. J. Fuirens Enke Margrethe (f. Fincke), fra hvem den
gik over til Fuirens Broder Thomas F. († 1673) og derefter til en Brodersøn
Højesteretsassessor Diderik Fuiren († 1686), der ogsaa ejede Støvringgaard og Søndervang
i Jylland, og som 13/3 1677 fik Vindinge oprettet til et Baroni under Navn af
Fuirendal. Da hans Søn Diderik F. døde 1700 uden mandlige Arvinger, faldt Baroniet til
Kongen, som overdrog det til Ulrik Ad. Holstein (se videre S. 716). —
Hovedbygningens to af røde Munkesten og med Kampsokkel opførte Fløje begrænse
de to Sider af Borggaardspladsen. Den nordl., Hovedfløjen, er en anselig Bygning i
to Stokværk, med hvælvede Kældere; paa den vestl. Gavl staar: 1610; paa
Sydsiden af Fløjen stod endnu i 2. Halvdel af 18. Aarh. et ottekantet Trappetaarn med
Portal og Indskrift, der meldte, at Bygningen var opført af ovennævnte Vilh.
Dresselberg og Hustru 1609—10; den vestl., Portfløjen, er et Stokværk med Kælder og to
Krydshvælvinger i Porten; i 1880’erne er den tredje Fløj mod S. bleven nedrevet, og
den er erstattet med en Mur, der skiller Borggaarden fra Kirkegaarden; paa den
østl. Side af Borggaarden stod der i 2. Halvdel af 18. Aarh. en Mur, med en anselig
Port, istandsat af Diderik Fuiren 1678.
I Skafterup laa ogsaa fordum en Hovedgaard, som i 14. Aarh. tilhørte Anders
Nielsen de Skafthorph; 1365 ejedes den af Hr. Fikke Moltke; 1417 blev den af Hr.
Bonde Due pantsat til Hr. Anders Jepsen Lunge, der for øvrigt maa have været
Medejer af Skafterup, hvortil han alt 1387—90 skrev sig; 1424 skrev Jesse Lunge
sig i Skafthorp, men han har vei haft Gaarden i Brug af Hr. Anders.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
