Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7 22
Sorø Amt.
Kirken); 1621 fik Jomfru Anna Godske den i Leje af Kronen. Maaske har den under
Kirken nævnte Poul Christensen ejet den; i Slutn. af 17. Aarh. vides den tillige med
Sortebrodregaard ved Næstved at være ejet af Jørgen Arenfeldt til Rugaard († 1717),
der 1695 solgte dem (tilsammen 247 Td. Hrtk.) for 6700 Rd. C. (og lOODukater til hans
Frue) til Kommerceraad Hans Dreyer; men Gaardene bleve frakendte den sidste ved
Højesteretsdom, hvorefter Arenfeldt 1701 solgte dem (244 Td. Hrtk.) for 7990 Rd. C.
til Søkaptejnlieutn. Erik Lygaard. Derefter ejedes den af en Fr. Schrøder, der købte
den ved Auktion 1711 ved Skiftet efter Madam Christina Suhr, som havde været
gift med Fr. Schrøder. Den kaldes dengang (204 Td. Hrtk., solgt for 26 Rd. pr. Td.)
ikke Hovedgaard. Senere købtes den af Købmand i Næstved Wilken Horneman, der
1723 solgte den til C. Ad. Plessen, hvorpaa den hørte til de Plessenske
Fideikommisgodser (se S. 736; 1795 solgtes alt Bøndergodset til Arvefæste), indtil den med de
andre Godser købtes 1803 af Peter Johansen Neergaard, som 1805 frasolgte
Fodby-gaard for 41,000 Rd. til Købmand Lars Olsen, der atter solgte den 1806 for 47,500 Rd.
til Forvalter Møller; 1818 købtes den af Forpagter N. Lund, hvis Søn solgte den
1855 for 90,000 Rd. til Baroniet Gaunø, der 1863 solgte den til Hr. E. Lage, efter
hvis Dod den solgtes til Hr. Reedtz, af hvem den nuv. Ejer, Hr. H. L. Th. Bencard,
købte den 1886. — Den nuv. Hovedbygning er opfort 1865 af Grundmur i et
Stokværk med Kælder; delvis ombygget 1879. De gamle Bygninger, opførte af store
rode Mursten med Kældere af Kamp, have ligget omtr. 300 Al. N. V. for den nuv.
Gaard ved Bøssevænge og have været omgivne af Volde og Grave, der omspændte
et meget betydeligt Areal; 1770 brændte den, og Gaarden blev da flyttet til sit nuv.
Sted. Resterne af Bygningerne ryddedes helt 1867—68, og Materialet benyttedes til
den nuv. Gaards Udhuse.
Ydernæs var fordum et kglt. Len, der 1572—74 indehavdes af Fru Birgitte Goye,
men 1576 overdroges til Fru Birgitte Bille, Chrf. Galdes Enke, efter hvem
Svigersønnen Jørgen Friis fik Gaarden. Den kom senere til Bendix Sehested; han
pantsatte 1629 Ydernæs til Falk Gøye, som 1632 overtog Gaarden. Aar 1666 skødedes
den (den kaldes dog dengang ikke Hovedgaard) af Jomfru Helvig Reedtz til Jørgen
Jørgensen i Holløse Mølle. Senere ejedes den af Hans Jacobsen Gyntelberg, der
solgte den til Knud Thott, som henlagde den under Gaunø.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Fodby skulde annekteres til St. Peders
Kirke i Næstved efter den dav. Præsts Dod; men 1584 havde F. endnu sin egen
Præst; Sognefolket klagede da over, at deres Præst kun havde ringe Indtægter, da
Præsten i Næstved oppebar Tienden af Fodby. — Fra 17/3 1741 til 26/8 1803 var F.
annekteret til St. Peders Kirke i Næstved, men bestyredes af Sognekapellaner.
Herlufsholm Sogn, det største i Herredet, omgives af Fodby, Vallensved
og Gunderslev Sogne samt Præstø Amt (Tybjærg og Hammer Hrd.), hvorfra
det for en Del adskilles ved Susaa, som i øvrigt løber midt gennem Sognet
fra N. til S. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. x/4 Mil N. for
Næstved. De mod 0. og N. noget højtliggende (Gillesbjærg 210 F., 66 M.)
og paa flere Steder meget bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede.
Omtr. 1/6 er dækket af Skov (Lammehave, Kohave, Raadmandshave,
Friheden, Grønbakke, Kalby Ris, noget af Stensk. osv.). Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Næstved til Karrebæksminde, Skjelskør, Slagelse, Sorø,
Ringsted og til Stevns, samt den østsjæll. Jærnbane og Slagelse-Næstvedbanen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6265 Td. Ld. (deraf 43 i den lille østl. Del),
hvoraf 2659 besaaede (deraf med Hvede 114, Rug 505, Byg 921, Havre 650, Ærter
og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 239, til Grøntf. 101, Kartofler 35, andre Rodfr.
50, andre Handelspl. 6), medens der henlaa til Afgræsn. 789, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1497, Have 81, Skov 925, Moser og Kær 60, Byggegr. 66, Veje, Vandareal m. m.
188 Td. Kreaturhold 1893: 492 Heste, 1732 Stk. Hornkv. (deraf 1090 Ko er), 558
Faar, 1106 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
var 1I1 1895: 613,2 Td. (deraf 3,5 i den ostl. Del). Der var 6 Selvejergaarde med
105, 67 Arvefæstegd. med 441,7, 8 Fæstegd. med 32, 182 Huse med 34,x Td. Hrtk.
og 60 jordløse Huse (omtr. 2/3 i Fæste). Befolkningen, 1j2 1890: 2278 (deraf
175 i den ostl. Del) (1801: 1155, 1840: 1463, 1860: 1754, 1880: 1954), boede i
315 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 308 levede af immat.
Virksomh. (heraf 161 paa Opdragelsesanstalten), 956 af Jordbrug, 4 af Gartneri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
