- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
772

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

772

Præs to Amt.

stationen. Præstø staar i Telefonforbindelse med Kbh. og de andre sjæll,
Byer.

I Loven af 1894 om private Jærnbaner findes optaget en Bane fra Præstø
til et Punkt paa den sydsjællandske Bane mellem Lundby og Haslev, og
det er nu vedtaget at bygge en saadan Præstø-Næstved Bane (kgl.
Kone. 4/e 1897); Overslagssummen er 876,000 Kr., af hvilket Beløb Staten
skal tilskyde Halvdelen.

Historie. Præstø hører ikke til Landets ældste Byer. Navnet forekommer förste
Gang 1353, da Skovkloster bl. a. afstod „Præstø med sit Fang" til Vald. Atterdag
for at blive fri for Gæsteri, og Byen fik 1403 sine förste Privilegier af Erik af Pommern,
idet han tilstod Bymændene i Pr. alle de Friheder og Privilegier, som hans
Forgængere havde indrømmet Borgerne i Roskilde. Byen har oprindelig ligget paa en
ø, som først i Beg. af 19. Aarh. er bleven landfast; men hvoraf den første Del at
Navnet kommer, ved man ikke. If. en vistnok helt uhjemlet Tradition skal Øen have
faaet sit Navn, fordi den benyttedes af Præsten i Skibbinge, før Byen blev til; da
det ældste Vaaben, som fremstiller en sortklædt Præst med en Guldkalk i Haanden,
er fra 1519, skyldes det antagelig et senere opstaaet Sagn, naar Volf — i
En-comion Regni Daniæ, 1654, S. 551 — fortæller, at Vaabenet forestiller den første
lutherske Præst i Byen, tidligere Munk i St. Antonii Kloster, „Hellig Anders" (se
Ligstenen S. 768). Byen stod vist tidligst i Forbindelse mod V. med det omliggende
Land ved en Træbro, „Vesterbro", som holdt sig til Beg. af 19. Aarh., da den afløstes
af en fast Dæmning (den vestl. Del af Algade, der er anlagt i den nye Tid, bærer
Navnet „Vesterbro"). Mod ø. over Tubæk Aa blev der först langt senere
Forbindelse; her foregik Overfarten ved Baade eller Vogne, eller man passerede ad store
Sten ved Lavvande; senere byggedes der en Træbro „Østerbro", men den solgtes
ved Auktion 1784, og Overfarten foregik da som for, indtil den nuv. Dæmning, der
forer til Skibbinge, opførtes 1819.

Byens Betydning i Middelalderen var kun ringe og knyttede sig særlig til St.
Antonii Kloster, der laa N. V. for Kirken paa Klosternakke. Dets Grundlæggelse
skyldes Chr. I, som 1470 skænkede Antoniterne i Morkjær i Angel „Vor Frue Kirke
i Præstø" med tilhørende Præstegaard (senere laa Byens Præstegaard i Grønnegade,
indtil den 1732 solgtes ved Auktion; siden den Tid har Byen ingen haft), for at de
der kunde stifte en Filial. Først 1474 blev Kirkens Forening med Morkjær dog
retslig anerkendt. Klosteret stod i stærkt Afhængighedsforhold til Morkjær; Munkene
maatte aarlig betale dertil en større Afgift i Korn og Penge, og for at bringe denne
til Veje saavel som for selv at skaffe sig Underhold gik de Tiggergang i Roskilde
og Lunde Stifter. Forskellige Gaver af anden Art tilflode dog ogsaa Klosteret;
saaledes betænkte Jørgen Gøye det 1474 i sit Testamente med 10 Mark, Fru Ingerd
Bille skænkede det en Gaard i Øllerup i 0. Flakkebjærg Hrd., og Kong Hans
henlagde 1504 Beldringe Kirke i Baarse Hrd. til det, fra hvilken Tid Munke fra Klosteret
betjente Præsteembedet her (det er urigtigt, at Klosteret oprindelig har ligget i
Beldringe, hvad man før har antaget). Aar 1476 lod Markvard Nielsen og 1511 Anders
Billes Hustru, Fru Pernille Krognos, sig optage i Ordenens Broderskab. Paa
Reformationstiden var Klosteret meget fattigt; 1532 maatte det „af Nød og Trang" sælge
en Gaard i Kbh. i Lille Pilestræde (Antonistræde), hvori de terminerende Brødre
havde deres Tilhold, og omtr. samtidig afhændede det Gods i Øllerup o. a. St. Omtr.
1536 ophævedes Klosteret; et Par af Munkene bleve evangeliske Præster.
Klosterkirken blev Byens Sognekirke; 1560 fik Borgerne 7 af Klosterets Boder, som de
skulde bygge og forbedre, og Landgilden deraf skulde bruges til Vin og Brod for
Sognepræsten. Samtidig tillodes det at nedbryde St. Gertruds Kapel, der laa i
Byens vestl. Udkant og vistnok skrev sig fra Klosterets Oprettelse*), og anvende
Materialet til Sognekirkens Forbedring (muligvis stammer den nye Del af Kirken

At Kapellet har været til før Klosterets Tid, og den lille By saaledes har haft to Kirker, er
ikke rimeligt. Biskop Oluf Mortensen knyttede til sit Samtykke til Klosterets Oprettelse den
Betingelse, at Menigheden derved ikke maatte lide Skaar i sin sædvanlige Gudstjeneste og
Sjælerøgt; formodentlig derfor er Kapellet blevet oprettet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free