- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
781

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Storehedinge.

781

væsen 1816, Medicinalvæsen 1075, Gader og Veje 3417, Gadebelysning
726, Renlighed 122, Brandvæsen 1393, kirkelige Formaal 1020 Kr.
Kommunen ejede 31/12 1895 i Kapitaler 42,122, i Ejendomme, som give
Udbytte, 78,924 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 74,655 Kr.
Kommunens Gæld var 65,060 Kr. For 1897 er Skatteprocenten for Afgiften
paa Formue og Lejlighed 49/10 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 618,600
Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 589,700 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: */4 af Raadhuset, Borgerskolen,
Friskolen, Fattiggaarden, Sygehuset, Svendsens Stiftelse og 81 Td. Ld. Jord.

Storehedinge har et Politikorps, der bestaar af 1 Overbefalings- og 1
Underbefalingsmand samt 16 menige. Det rekruteres navnlig ved frivillig
Tilgang af Borgerne under 50 Aar, der saaledes fritages for Tjeneste i
Brandkorpset. Det sidste bestaar af alle tjenstdygtige Borgere under 50
Aar; det kommanderes af en Brandinspektør, der tillige med Korpset er
Brandkommissionen undergiven.

I Sparekassen for Storehedinge og Omegn (opr. 3% 1839) var
31/3 1895 Sparernes saml. Tilgodehavende 3,143,834 Kr., Rentefoden 21/2—4
pCt., Reservefonden 248,584 Kr., Antal af Konti 2912. — I Storehedinge
og Omegns Spare- og L aanekasse (opr. 1872) var Sparernes
samlede Tilgodehavende 1,248,422 Kr., Rentefoden var 34/5 pCt.,
Reservefonden 43,387 Kr., Antal af Konti 1816.

I gejstlig Henseende udgør Storehedinge eet Pastorat med Storehedinge
Landsogn; ved Pastoratet er ansat en Sognepræst og en Kapellan pro loco
(1809—54 var Højerup annekteret til det).

Storehedinge hører til 3. Landstingskreds og Præstø Amts 1.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Præstø Amts sjællandske
Amtstuedistrikt og Tryggevælde Læge di strikt (Distriktslægen bor
her) og har et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskreds’ 109.
Lægd og er Sessionssted for Lægderne 92—104, 109 og 127.

Ved Storehedinge Toldsted er ansat en Toldforvalter og en
Toldmedhjælper samt to Assistenter, der ere Strandkontrollører henholdsvis ved Rødvig
og Bøgeskov. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og en Ekspedient),
der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Storehedinge staar i
Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og de andre sjællandske Byer.

Paa den østsjællandske Jærnbane (se nærmere under Kjøge S. 231)
befordredes der i Driftsaaret 1895—96 (Finansaaret) til Storehedinge 26,726.
og fra Storehedinge 19,434 Personer. Totalvægten af Gods, Kreaturer osv.
ankommen til Storehedinge var 27 5,075 og afg. fra Storehedinge 90,209 Cntr.

Historie. Storehedinge er en gammel By, som tidligere biot kaldtes Hedinge
(i Vald. IT s Jrdb. Hedding, Hæddyng), men fra 1261, da Lillehedinge udskiltes fra den,
fik Navnet Hedingemagle (Heddynge maglæ eller maklæ, endnu 1510:
Heddynge-magle) Indgang; endnu langt op i 16. Aarh. brugtes dog „Hedinge". Hvornaar
den er bleven Købstad, vides ikke; 1441 fornyede Chrf. af Bayern dens Privilegier
(Stadsretten er aftrykt hos Weinwich, Béskr. over Stevns Hrd., Kbh. 1798 S. 86),
senere bekræftede bl. a. af Fred. II 1563 (dog med det Forbehold, at Kongen havde
Ret til at revidere dem i Overensstemmelse med Rigets Tarv) og af Chr. IV 1598.
I Middelalderen havde Byen to Gilder, et St. Olai- og et St. Knudsgilde\ det sidstes
Skraa er affattet 1256. Den har derimod ikke haft noget Kloster (se S. 776). Efter
Reformationen havde den en Latinskole, hvis Rektor tillige var Degn, og som
kun havde een Klasse, saa at den ikke kunde dimittere til Universitetet; den ned-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:32:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free