Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næstved.
799
langt. Udhavnen Karrebæksminde (se S. 745), hvis Grund for en stor Del
er købt af Saltø 1805, har et Indløb af 70 F. Bredde, dens Dybde er
omtr. 12 F. (ved Bolværkerne 10—12, i Midten 11 — 13 F.), Havnepladsen
er omtr. 3. Td. Ld., Bolværkernes Længde 730 F. Trafikken mellem de
to Havne foregaar ved 12 Pramme og en Bugserdamper, der tilhøre
Havnevæsenet. Ved Karrebæksminde er der Lods. Der paatænkes nu en
Uddybning af Karrebæksminde Havn til 18 F. og en Jærnbaneforbindelse med
Næstved. Den for begge Havne fælles Bestyrelse bestaar af Borgmesteren,
der er Formand, og 3 Medlemmer, hvoraf 2 ere Medlemmer af Byraadet.
Havnekassen ejede 1. Aug. 1897 i Kapitaler og rentebærende Effekter 37,427
og i faste Ejendomme, Maskiner og Bugsermateriale 80,600 Kr.; dens Gæld
var 31,167 Kr. Indtægterne af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 11,000 Kr.
Næstved hører til 3. Landstingskreds og Præstø Amts 3.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Præstø Amts sjællandske
Amt stuedistrikt (Amtsforvalteren bor i Vordingborg) og Næstved
Lægedistrikt (Distriktslægen bor i Næstved, hvor ogsaa Landfysikus for
Sjællands søndre Fysikat har Bolig) og har et Apotek. Den hører til 2.
Udskrivningskred s’ 143. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 110—
113, 118, 130—143, 159—162, 285, 290—95, 304 og 306.
Ved Næstved Toldsted er ansat 1 Told forvalter, 1 Toldkontrollør og
4 Toldassistenter, hvoraf en fungerer i Karrébæk og en i Bisserup. Ved
Postvæsenet er ansat 1 Postmester og 3 Ekspedienter. Ved
Telegrafstationen er ansat en Bestyrer og 2 Telegrafister. Næstved er i
Telefonforbindelse med Kbh. og de andre sjællandske Byer.
Jærnbaner. Om den sydsjællandske Jærnbane, der aabnedes 1870, se
nærmere under Vordingborg, om Slagelse-Næstved Banen, der aabnedes
1892, under Slagelse. Der er Forbindelse mellem Næstved og Kjøbenhavn
6 Gange dagl. (2 Iltog) fra Kbh. til Næstved og ligeledes omvendt; med
Slagelse er der Forbindelse 5 Gange dagl. i hver Retning. I Driftsaaret 1895-96
(Finansaaret) befordredes pr. Bane til Næstved 110,169 og fra Næstved
111,512 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommen til
Næstved var 475,563 og afgaaet fra Næstved 261,843 Cntr.
Historie. Næstved, hvis Navn man har villet aflede af Næs og Tved o: ryddet Jord
eller Vandskel, nævnes alt som By i 12. Aarh., da Ridder Peder Bodilsen m. fl. ved
1135 grundlagde St. Peders Benediktinerkloster*), om hvilket efterhaanden Købstaden
Store-Næstved voksede op — medens Lille-Næstved**) vedblev at være Landsby —,
men som alt i Slutn. af 12. Aarh. udflyttedes til Herlufsholm (se om Klosteret S.
749). Som alt omtalt stod Byen if. Erik Lams Gavebrev til Klosteret 1140 (se om
*) Klosteret har utvivlsomt ligget tæt ved St. Peders Kirke, der tjente som Klosterkirke; men
den bekendte Tradition, at den gamle, interessante Kælder under „Hotel Vinhus" skulde være
en Levning deraf, er ganske urigtig, da de 6 her bevarede Krydshvælvingsfag af stilistiske
Grunde først kunne hidrøre fra 14. Aarh.
**) Lille-Næstved og Grimstrup (se S. 783) vare, som det synes, i den katolske Tid et Par mindre
Len, tilhørende St. Peders Kloster. Til Grimstrup skrev Peder Finkenov sig 1400; 1475 havde
Jesper Bryske, 1482 Hans Tidikesen og 1516—17 Søren Arildsen dette Len, der efter
Reformationen blev et Kronlen, som endnu bestod 1557. Den fornævnte Jesper Bryske skrev sig
1483 af Næstved og hans Hustru Fru Mette Ottesdatter ligeledes 1471 og 1486; men det er vei
tvivlsomt, om man deraf kan slutte, at de have haft Lille-Næstved i Forlening, hvilket ogsaa
gælder om Jep Eriksen af Næstved 1483 og Hr. Claus Daa af Næstved 1492, der mulig alle,
skønt Adelsfolk, have boet i Byen Næstved. Derimod synes Lille-Næstved i mange Aar at
have været arveligt Len i en Linie af Slægten Baden, thi det indehavdes 1488 af Villum Sort og
1545 af dennes Søn Hans Villumsen, hvis Søsterdatter Anne Grubbe døde i Lille-Næstved 1575.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
