- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
825

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stege.

825

styrer. Telegraflinien til Rusland gaar over Stege til Klinten og derfra pr.
Kabel over Bornholm. — Stege er fra 1897 i Telefonforbindelse med Kbh.
og de andre sjællandske Byer.

Historie. Stege — gml. Form Stickeburgh, Stigheborgh, Stikee, Stighe, Steckæ og
Stæcke (allerede 1268 forekommer dog Formen Stege), vistnok af oldn. stik, o: Pæl,
der nedrammes i Vandet, og stika, at spærre for Sejlads ved at nedramme Pæle
(se O. Nielsen, i Bland, til Opl. om dansk Sprog osv. I S. 342) — er meget gammel
og skylder den faste Borg Stegehus eller Stegeborg, der laa mod S. i Byen ved
Indløbet til Noret paa den nuv. Havneplads, og som maaske er anlagt af Vald. I.,
sin Opkomst. Slottet omtales flere Gange i Historien, saaledes 1247, da Erik
Plovpenning holdt sin Halvbroder Hertug Knud af Bleking fangen her, fra hvilket Fangenskab
Lübeckerne befriede ham samme eller det næste Aar. Ved Lübeckernes Hjælp kom
Hr. Henrik Æmeltorp i Besiddelse af Slottet 1254, hvilket han dog snart igen maatte
opgive. Aar 1288 angreb de fredløse forgæves Borgen, da Fyrst Vitslav af Rügen
havde den (og Møen) i Forlening; 1290 nævnes en tj^sk Adelsmand Hinze
Falken-hagen som Høvedsmand paa Stegeborg; 1310 indløste Erik Menved Stegeborg og
befæstede den paa ny ; men fra 1329 var den næsten uafbrudt i 30 Aar i tyske
Panthaveres Hænder. Da erobrede Vald. Atterdag den 1358; han skal have ombygget
den og forsynet den med 3 Taarne og stærke Ringmure. Aar 1438 havde en at
Erik af Pommerns Fættere den i Forlening. Af kgl. Høvedsmænd i Middelalderen
kunne i øvrigt nævnes Henning Moltke 1323 (se under Kjeldbv Kirke), Hr. Fikke
Moltke 1363, Hr. Valdemar Bydeisbak 1419, Hr. Erik Aagesen "(Thott) 1461, Axel
Walkendorff, Vincents Iversen (Dyre) 1486, Hr. Mogens Gøye, Jørgen Rud 1502
og Anders Bille (fra 1505), der er bekendt af sit tapre Forsvar af Stege, da
Lübeckerne, efter at være landede paa Øen 1510 og efter at have ødelagt Købstaden Borre,
angrebe Stege selv og Borgen; han tilføjede dem et saa stort Nederlag, at de maatte
rømme Øen.

Hvornaar Stege har faaet Købstadsrettigheder, vides ikke. Det første Privilegium,
man kender, er Erik Glippings af 14/5 1268, hvorved han gav Stege Bys Borgere
Bevilling paa at bruge Skovene, der den Gang omgav Byen, saavel som Græsningen
smstds. efter den Rettighed, de forhen havde faaet i hans Farfader Vald. II’s Tid ;
senere ere Byens Privilegier bekræftede bl. a. 1321, 1447, 1483, 1572, 1590 og 1696.
Stege har i Middelalderen utvivlsomt været en ret anselig By, udrustet, som den
var, med en god Havn og beskyttet af den stærke Borg og sin egen Befæstning
af Volde og Grave. Den havde god Handel og Søfart paa Tyskland, og den tog,
som det synes, levende Del i Sildefiskeriet i Øresund og havde Fiskerlejer ved Skanør
og Falsterbo. Den har staaet i høj Gunst hos Kongerne i 15. Aarh. Saaledes tilsiger
Chrf. af Bayern i et Brev af 16/4 1447 (samme Dato som han bekræfter Byens
Privilegier) Byen, at Borgerne ubehindret maa købe i Sjælland og andensteds i Riget
Korn, øxen, Fæ og andre ædende Varer; 1450 kundgør Chr. I., at, da den menige
Almue og Bønder, som bygge og bo paa Møen, drive Handel paa Tyskland, saa
forbydes dette, „da vor Købstad Stege derved bliver særlig fornedret og fordærvet",
thi „Bønder bjerge sig af Ager og Eng og Købmændene af Købmandsskab" ; dette
Forbud indskærpedes flere Gange senere. Men Stege havde ogsaa sine
Modgangs-dage, saaledes flere heftige Ildebrande, især i 1457, da næsten hele Byen skal være
brændt, og den voldsomme Pest paa Møen 1484, der ogsaa i høj Grad berørte
Stege. Byen har i Middelalderen haft en Kirke foruden St. Hans, nemlig St,
Gertruds, der laa mod S. i Byen nær ved Borgvolden, og som efter nogle Beretninger
skal være bleven nedbrudt efter Reformationen som overflødig, efter andre først være
bleven ødelagt af de Svenske 1658 (dens Materialer skulle være anvendte til at
istandsætte St. Hans Kirke). Byen havde i Middelalderen et St. Knuds Gilde.

Under Grevens Fejde blev Stegeborg ødelagt. Allerede da Anders Bille straks
ved Fred. I’s Tronbestigelse sluttede sig til denne, blev Forholdet mellem Lensmanden
og Stege Borgere, der holdt ved Chr. II, daarligt. Da han, efter at have befæstet
Stegeborg og sikret den saavidt muligt mod Overrumpling, ved den lybske Flaades
Ankomst til de danske Farvande 1534 forlod Møen for at begive sig til Kjøbenhavn
(som han dog ikke naaede, da Chrf. af Oldenburg allerede var trængt frem til Kjøge,
saa at Anders maatte søge Tilflugt paa sin Gaard Søholm i Stevns, som han snart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free