Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjeverskov Herred. — Herfølge Sogn.
835
Aashøj, Klemmenstrup, Hadstrup, Svansbjærg, Egøje og Billesborg) og 90.
Lægd (sydl. Distr.: Herfølge, Søllerup, Vedskølle, Tessebølle og Gunderup).
Kirken tilhører Vallø Stift.
Herfølge Kirke, den største i Herredet, 93 F. lang, bestaar af Skib, af hvis 4
Hvælvinger den østl. tjener til Kor, Taarn mod V., Sakristi og Tilbygning mod N.
og Vaabenhus mod S. Den ældste, vestl. Del af Skibet er opført i den tidligere
Middelalder af Kridtsten; to rundbuede Vinduer skimtes endnu. Noget senere er
Taarnet opført, ligeledes af Kridtsten og med Kridtstenshvælving; senere er Taarnet
blevet forhøjet med røde Mursten og har faaet Kamgavle med Blindinger. Vistnok
ved Slutn. af Middelalderen er Skibet blevet forlænget mod O. af Mursten og
Kridtsten, ordnede i Bælter, Kirken er bleven overhvælvet og Sakristiet med Hvælving
opført. Tilbygningen, med flad Krydshvælving, og Vaabenhuset, med fladt Loft,
begge af røde Mursten, stamme fra Renæssancetiden. Skibets 3. Hvælving er aaben
ind til Tilbygningen; til Taarnrummet forer en Spidsbue. Altertavlen er et Maleri
af Adam Müller fra 1840: Simeon med Christusbarnet, i en moderne Ramme; paa
Kalken staar F. Mette Rosenkrantz 1586; paa Oblatæsken staar: „Bekostet af Walløe
Stift istæden for den af de engelske Tropper bortrovede". Prædikestolen er et
Billedskærerarbejde fra Chr. IV’s Tid. Døbefonten, af graat Marmor, er ny. I Skibet en
stor Messinglysekrone fra 1700 med Skeelernes og Billernes Vaaben. En Niche, ved
Vestsiden af den Bue, der forer ind til Tilbygningen, har vistnok været Nedgang
til den nu lukkede Begravelse. Af Kirkens to Klokker er den ene fra 1506 (se
Kirkeh. Saml. II S. 92). Paa Korets Nordvæg et Maleri og stort Marmorepitafium,
opsat 1621 af Historiografen Claus Christoffersen Lyskander, der var Sognepræst her
fra 1587 til sin Død omtr. 1624, oVer hans Søn Claus, † 1619, og øvrige Familie
(paa Maleriet et Billede af Lyskander selv). Paa Skibets sydl. Væg Epitafium over
Sognepræsten Jens Sørensen Kaalund, † 1659, hvis Ligsten ligger foran Alteret.
Desuden i Skibet en lille Mindetavle over Birkedommer i Vallø Stift, Esaias Fjeldsted. I
den tilmurede Begravelse findes bl. a. Ligene af Rigsraad Oluf Rosensparre, † 1624,
og Hustru, samt deres Søn Sten Rosensparre, falden i Kalmarkrigen 1612. — Paa
Kirkegaarden ere begravede 4 Matroser og 1 Soldat, hvis Lig vare opdrevne fra
Besætningen paa Dannebrog, der med Iver Huitfeldt sprang i Luften under Kampen
4/10 1710 i Kjøge Bugt. Til Minde om denne Kamp er der i Tilbygningens nordl.
Mur indsat en Marmortavle med et Vers af B. S. Ingemann. Paa den sydl. Mur af
Kirken er der en Mindetavle over Sognets faldne i de slesvigske Krige. Paa nordl.
Mur sidder der en 1885 opdaget lille Kridtsten med Jesu Monogram.
Den lærde Professor Jonas Jacobsen "Venusinus, senere Forstander i Sorø, var
Præst i Herfølge 1584—87.
Gunderup var oprindelig en Landsby Overgaarde, der 1582 af Fru Mette
Rosenkrantz blev oprettet til Ladegaard for Vester-Vallø (se Vallø); den tilhørte 1616 Fru
Mette Grubbe, Anders Greens Efterleverske. For øvrigt nævnes 1570 Hans
Wittenberg til G.
Billesborg hed tidligere Egøjegaard og skal oprindelig have været en Del af
Landsbyen Egøje (ogsaa en Del af en By Oelstrup), der 1563 beboedes af Jep
Mogensen, Borgmester i Storehedinge. Senere hørte den til Oster-Vallø (se S.
838); Fru Kirsten Munk gjorde den til Ladegaard og nedbrød Gaarden; men
Christen Skeel, der kobte den af Kirsten Munk 1651, opbyggede den igen paa dens
nuv. Plads 1653 og kaldte den Rudholt efter sin Hustru Birgitte Rud. Sit nuv.
Navn fik den, da Fru Kirsten Bille efter sin Mands, Otto Skeels Død 1695 havde
den til Enkesæde. — Hovedbygningen, i eet Stokværk af Grundmur med Kælder,
er opført af Kirsten Bille. Den har ofte staaet ubeboet; ved 1870 istandsattes den
til Bolig for Enken efter Kmhr. P. B. Scavenius til Gjorslev; senere har den nogle
Aar været beboet af Vallø Stifts Kurator. Paa Egøje Mark findes Rester af et
Voldsted „Kaninhøjen", hvor Gaarden siges oprindelig at have ligget. I Voldbankens
Grund er der foruden Murbrokker fremdraget et Stykke Mur af tilhugne
Kridtsten. I Lavningen mod Nord skal der have ligget en Vandmølle, og i Bakken oven
for Voldstedet har man truffet en Kælder af røde Mursten.
Søllerup har ogsaa været en Hovedgaard, tilhørende Roskilde Bispestol, der 1439
havde bortforlenet den til Peder Neb, efter hvem Ove Neb, Peder Neb og
derefter Claus Neb, Slægtens sidste Mand, havde Lenet. Aar 1774 laa endnu paa
Alterbordet i Herfølge Kirke en Ligsten over. „Johannes Cliphta de Sølleruph".
Aar 1387—1402 nævnes Oluf Lunge af Suansbjcerg og 1446 Jep Lunge smstds. —
53*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
