Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838
Præs to Amt.
Stift 1738 indrettedes i Taarnrummet et Gravkapel for Stifsdamerne, hvilket adskiltes
fra Kirken og fik egen Indgang fra V. Under Koret er et tredje Gravkapel. Omtr.
1840 indsattes der store spidsbuede Vinduer i Kirken; 1861 restaureredes
Vaabenhuset. Altertavlen er et Billedskærerarbejde fra 1682 med en stærkt forgyldt Ramme
og et tarveligt Oliemaleri: Nadveren. Paa Kirkens nordl. Væg hænger den gamle
katolske Altertavle (restaureret 1861) med Billeder af Treenigheden og, paa Fløjene,
af St. Jacob d. ældre, St. Antonius, St. Bartholomæus og St. Jørgen (se Ny Kirkeh.
Saml. V S. 257). Prædikestolen er et godt Billedskærerarbejde med Rosenkrantzernes
og Billernes Vaaben; Granitdøbefonten har udhugne Dyrefigurer og Bladornamenter.
Skib og Kor adskilles ved en høj Egetræsskranke i gotisk Stil. De øverste
Stolestader ere smukt Renæssancearbejde; paa de to staa Aarstallet 1591 og Birgitte
Rosenkrantz’ og Peder Billes Vaaben; de to næste bære Rosensparrernes og Gylden
-stjernernes Vaaben. Over Døren til Gravkapellet hænger et Krucifiks i gotisk Stil.
Paa Korets sydl. Væg hænge to paa Lærred malede Stamtræer over Billerne og
Skeelerne. I Koret er der et Epitafium over Oluf Rosenkrantz, † 1545, med Hustru;
i Gulvet ligger en Ligsten over ham, og i Muren er indsat en Gravsten over Karen
Rosenkrantz, † 1553. I Skibets Gulv Ligsten over Præsten Niels Schouning, † 1561.
Under Kirkens vestl. Hvælving findes et Pulpitur (paa hvilket der 1858 er opsat
et Orgel) fra 1591, et i Renæssancestil smukt udført Arbejde med 13 Adelsvaabner
(det har før haft Plads i Korhvælvingen). I Gravkapellet ved Koret staar en
Marmor-sarkofag med Liget af Louise Sophie Frederikke Prinsesse af Slesvig-Holsten, Abbedisse
paa Vallø, † 1782 (i Kapellet bleve ogsaa 3 af Fr. IV’s og Anna Sophies Børn
begravede, men de antages at være nedsatte under Gulvet, da Prinsessen bisattes
her). I Gravkapellet under Taarnet staar en Marmorsarkofag med Liget af
Dekanesse for Vallø, Grevinde Eleonora Lovisa Caroline Knuth f. Moltke, † 1785. Da
det til Vedligeholdelsen af hendes Kiste 1792 stiftede Legat paa 500 Rd. i Tidens Løb
var vokset betydeligt, lod Stiftet 1883 for omtr. 22,000 Kr. Kapellet restaurere og
dekorere (under Ledelse af Kammerraad Zeltner, Dekorat. af Landskabsmaler Kabell)
samt pryde med to mægtige Marmorbasrelieffer af Th. Stein: „Kvinderne ved Jesu
Grav" og den afdødes Brystbillede. Samtidig bleve 14 Kister med Ligene af
Stiftsdamer nedsatte i Gravhvælvingen under Koret, hvor ogsaa Oluf Rosenkrantz, † 1545,
med Hustru, Peder Bille til Svanholm, † 1580, og Hustru Birgitte Rosenkrantz, † 1592,
Gehejmeraad Otto Skeel til Vallø, † 1695, Oluf Bille, † 1602, m. fl. ere begravede.
Herregaarden Vallø (gml. Form Waleuæ, Wallewæ, Wallof, Valløffue) tilhørte i
Chrf. II’s Tid en af denne Konges mest ansete Tilhængere, Hr. Eskild Krage, vistnok
Fader til Valløs følgende Ejer Hr. Bo Falk, der spillede en ikke mindre fremtrædende
Rolle under Vald. Atterdag. Hans Søn Eskild Falk, † 1387, og Sønnesøn Hr. Jens
Falk ejede derefter V., som sidstnævntes Datter Karen tilførte sin Ægtefælle, den
mægtige Hr. Oluf Axelsen Thott, † 1464. Hans Datter Birgitte den yngre bragte
Gaarden eller vei rettere Fordringen paa denne — thi Kongerne Chr. I, Hans og
Chr. II havde den længe i Besiddelse i Henhold til en Overdragelse af hendes ældre
Søster, Fru Birgitte af Hamarstad, „svenske Birgitte", af dennes formentlige Andel
i V. (se Allen, De tre nord. Riger II S. 374 fl.) — til sin Mand Hr. Niels Eriksen
Rosenkrantz til Bjørnholm, Hofmester under Chr. II, † 1516, hvis Søn, Hr. Oluf Nielsen
Rosenkrantz overtog Gaarden 1523 (under ham plyndredes Gaarden i Grevens Fejde
af Grev Chrf.’s Folk) og ved sin Død 1545 efterlod 3 Døtre, af hvilke de to delte Gaard
og Gods. Den ældste af Døtrene Fru Birgitte, gift med Peder Bille til Svanholm, fik
Øster-Vallø med den ostl. Halvdel af Borggaarden; hun efterlod ved sin Død 1592
Ejendommen til Sønnen Oluf Bille, † 1602, gift med Margrethe Rosenkrantz. Deres
"eneste Søn Peder Bille døde alt 1612, og Ejendommen gik derfor efter Margrethe
Rosenkrantz’ Død 1615 over til hendes Broder, Holger Rosenkrantz den lærde til
Rosenholm og Skafføgaard, der dog allerede 4/6 1616 solgte øster-V. og Egøjegaard
(se S. 835) til Fru Ellen Marsvin. Fra hende kom den vistnok til Dattersønnen Grev
Valdemar Christian, Chr. IV’s Søn, og fra ham (maaske efter Chr. IV’s Død) til Moderen
Fru Kirsten Munk, som 1I6 1651 skødede øster-V. med Egøjegaard til Rigsraad Christen
Skeel, der atter samlede hele Vallø. Oluf Rosenkrantz’ yngre Datter Fru Mette Rosen
krantz fik Vester- Vallø. Hun var først gift med Rigsraad Sten Rosensparre, der faldt i
Syvaarskrigen 1565, anden Gang med Rigshofmester Peder Oxe. Fru Mette
Rosenkrantz døde 1588 og efterlod Vester-V. til Sønnen, Rigsraad Oluf Rosensparre, † 1624.
Af dennes Døtre blev Birgitte gift med Corfits Rud til Sandholt, der allerede 1612
synes at have arvet Vester-V. eller Del deri; men rimeligere er det, at Oluf
Rosen-sparres Enke Fru Lisbeth Gyldenstjerne har beholdt Ejendommen til sin Død 1638.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
