Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fakse Herred. — Spjellerup og Vemmetofte Sogne.
871
Stevns Hrd. (Smerup S.) og Fakse Bugt og bestaar udelukkende af
Vemmetofte Hovedgaard med Tilliggende. Kirken, mod N. i Sognet paa
Vemmetofte Hovedgaard, ligger omtr. l3/4 Mil S. V. for Storehedinge og 3 Mil S.
for Kjøge. De jævne og gode, ler- og kalkholdige Jorder sænke sig ned
mod Stranden. Over Halvdelen af Arealet er dækket med Skov (Dyrehave,
største Delen af Vestersk. og Strandsk.).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2181 Td. Ld., hvoraf 456 besaaede (deraf med
Hvede 111, Rug 6, Byg 128, Havre 126, Blandsæd til Modenh. 62, til Grontf. 4,
andre Rodfr. 19), medens der henlaa til Afgræsn. 160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 206,
Have 24, Skov 1296, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold
1893: 61 Heste, 306 Stkr. Hornkv. (deraf 228 Koer), 17 Faar, 194 Svin og 2
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var J/i 1895: 125,8 Td. Der
var 5 Selvejergaarde med 120, 1 Fæstegd. med 1,2, 19 Huse med 4,6 Td. Hrtk. og 14
jordløse Huse (alle i Fæste og Leje). Befolkningen. 1890: 285 (1801: 198,
1840: 271, 1860: 279, 1880: 296), boede i 40 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 75 levede af immat. Virksomhed, 58 af Jordbr., 5 af Gartneri,
59 af Industri, 20 af Handel, 7 af Skibsfart, 5 af andre Erhv. og 56 af deres Midler.
I Sognet ligger Vemmetofte Kloster og Hovedgaard med en Del
Bygninger, der bebos af Embedsmænd og Betjente ved Klosteret samt af
Haandværkere og Arbejdere. Ved Vemmetofte er der Præstegd., Skole, Apotek,
Kro og Bageri. Saml. af Huse: Vemmetofte Strand, beboet af
Forstbe-tjente, Søfolk og Fiskere. — Til Vemmetofte Klosters Grund, Have og
Dyrehave høre 12 Td. Hrtk., 260 Td. Ld., til Forpagtergaarden 93 Td.
Hrtk., 7 59 Td. Ld.
Vemmetofte S., der danner en egen Sognekommune, hører under Stevns
og Fakse Herreders Jurisdiktion (Storehedinge), Præstø Amts sjæll.
Amts-stue- (Kontor i Fakse) og Tryggevælde Lægedistrikt (Storehedinge), 3.
Lands-lingskr. og Præstø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 102. Lægd.
Vemmetofte Klosters Kirke er et Kapel, der er indrettet af Tyge Brahe († 1640)
i den sydlige Ende af nederste Stokværk i Hovedgaardens ostl. Sidefløj. Kapellet
har låve Hvælvinger. Altertavlen er fra 1717, malet af H. Krock, og forestiller
Dommedag (en Kopi i Miniatur efter Kunstnerens store Loftsmaleri paa Christiansborg Slot,
der brændte 1794). Prædikestolen er fra 1630, Døbefonten med udskaaren Træfod
fra 1716. Desuden er der i Kirken en Række Oliemalerier (Christi Lidelseshist.) samt
et Christushoved og en Madonna, alle malede af Krock, der har udfort dem paa
Bestilling af Fred. IV’s Broder Prins Carl, som 1716 lod dem flytte til Vemmetofte fra
sin „Have" ved Kbh. Et i Kirken ophængt Krucifiks af Elfenben har Prinsen
hjembragt fra sin italienske Rejse. — Paa Kirkegaarden, i Dyrehaven, er der 1872
opfort et Kapel.
Som förste Ejer af Vemmetofte nævnes i Beg. af 14. Aarh. Hr. Johan Offesen
(Neb). Han elterlod sig to Dotre, der henholdsvis ægtede Hr. Niels Hak og Jens
Laurensen (Panter). Hr. Niels Hak arvede Part i V. efter sin Hustru og ægtede saa
Marine Jensdatter Galen, som 1396 solgte V. til Jens Absalonsen (Ulfeldt). Jens
Laurensen efterlod en Datter, som ægtede Hr. Jens Andersen (Brok). Efter hans Dod
kom V. af uopklaret Aarsag til en vis Fru Johanne Nielsdatter af ukendt Slægt, der
først var gift med Hr. Iver Bryske, som 1419 skrives til V., maaske derefter med Hr.
Vikke van Vitzen, der 1423 ligeledes skrives til V., og sidst med den bekendte Hr. Oluf
Axelsen Thott. Hun maa dog være død uden Born, thi paa Skiftet efter hende 147-2
blev V. udlagt til hendes „Broders" Sønnesøn Hr. Lage Brok til Estrup. Ved hans Død
deltes Gaarden mellem Sønnen Niels Brok og Datteren Ide, gift med Hr. Truid
Gregersen Ulfstand. En Broderlod gik i Arv til Niels Broks Søn Lage Brok, falden ved
Svarteraa 1565, og saa til dennes Søn Esge Brok. En Søsterlod besad siden Jens
Truidsen Ulfstand, der druknede med Flaaden ved Gotland 1566, derefter Broderen Niels
Truidsen, † 1575, hvis eneste Datter Sophie ægtede Claus Podebusk, som 1599 solgte
sin Hustrus Part i V. til Esge Brok, der saaledes blev Eneejer. Ved hans Død 1625
som sidste Mand af Slægten deltes hans Ejendomme mellem hans 3 Svigersønner.
Jørgen Skeel fik Estrup, Frands Lykke Hevringholm, Rudgaard og Nielstrup og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
