Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
876
Præs to Amt.
stille Johanneslegenden og kunne tyde paa, at Rummet tidligere har været
Daabs-kapel (se Kornerup, Aarh. f. n. Oldk. 1888 S. 130; Magn. Petersen, Kalkmal. S. 140).
Altertavlen er malet 1717 af H. Krock (Nadverens Indstiftelse); Prædikestolen er et
pragtfuldt Billeskærerarbejde i Renæssancestil, opsat af Fru Jytte Gyldenstjerne til
Minde om hendes første Mand Peder Juel, † 1612; Granitdøbefonten fra den ældste
Kirkebygnings Tid har Rebsnoning og stjerneformede Figurer. I Taarnet et
Krucifiks fra den senere Middelalder (ligesom Degnestolens Endestykker). Sammesteds
Træfigurer af Johannes og Maria. I Sakristiet findes Marmortavler over
Sognepræsterne Espen Haste, † 1785, og Andr. Dreyer, † 1788. Desuden Gravskrifter over
Sognepræsterne Niels Christensen, † 1616, Christen Bagger, † 1710, og Søren Joh.
Heiberg, † 1822; i Kirkegulvet en næsten helt udslidt Ligsten over Præsten Hans
Strangesen, † 1619. Kisterne i Gravkapellet, hvor bl. a. Peder Juel, † 1612,
Generalmajor Chr. Juel, † 1717, Gehejmeraad Holger Rosenkrantz, † 1785, hvilede, bleve omtr.
1855 nedsatte paa Kirkegaarden (H. F. Rørdam, Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 195
og 702 fl.). — Sognepræsten Joh. Svendsen, † 1645, fik 1633 oprettet en Skole i
Fakse, maaske den første særlige Skole paa Landet i Danmark.
Rosendal hed fordum Totterupholm efter en nedlagt Landsby Totterup. Den
tilhørte i 16. Aarh. Hr. Oluf Rosenkrantz og hans Enke, Fru Ide Munk, † 1586, der fik
den opr. til Hvdgd. 1560, og hvis Datterdatter Birgitte Rosensparre ægtede Preben
Gyldenstjerne til Nørre-Vosborg († 1616). Deres Datter Jytte Gyldenstjerne arvede
Gaarden 1588 ; hun var først gift med Peder Juel til Gjorslev, derefter med Chr. Grubbe
til Lystrup, hvis Søn Peder Grubbe 1644 solgte Gaarden til Fru Edele Rosenkrantz,
Enke efter Gabriel Laxmand til Hofdal i Skaane († 1642) og senere gift med Knud
Ulfeldt til Svenstrup († 1657). Efter hendes Død 1686 solgte Medarvingerne T. til
Admiral Niels Juel, der var gift med Knud Ulfeldts Datter Anne Margrethe Ulfeldt.
Efter Niels Juel gik Gaarden over til Svigersønnen Niels Krag til Egeskov († 1713) og
derpaa til dennes Svigersøn Generalmajor Chr. Juel († 1717), hvis Datter ægtede Major
Holger Rosenkrantz, der 3/5 1748 fik Gaarden oprettet til et Baroni under Navn af
Rosenlund, dog uden de 100 Td. Hartkornsfrihed, vistnok paa Grund af Godsets
ringe Størrelse, 399 Td. Hrtk. Den barnløse Holger Rosenkrantz havde ved sin Død
1785 givet sin Successor, Brodersønnen Iver Rosenkrantz til Villestrup Tilladelse til
at sælge Rosenlund mod at oprette en Fideikommiskapital paa 60,000 Rd. (Bevil. af
2618 1 7 8 6), og Brodersønnen skadede 1788 Gaarden til cand. jur. Haagen Chr. Astrup
for 90,000 Rd. paa det Vilkaar, at den atter skulde kaldes Totterupholm; men 23/i
1789 fik Astrup Tilladelse til at kalde den Rosendal. Astrup solgte den 1801 for
175,000 Rd. til Søkapt. L. M. Hofgaard, af hvem den atter solgtes 1806 for 255,000
Rd. til Grev Chr. Conr. Sophus Danneskjold-Samsøe, Amtm. i Præstø Amt († 1823) —
og Medinteressenter (Baron Holstens Arvinger) —, hvis Enke solgte den 1837 til
Svigersønnen Grev Gustav Holck-Winterfeldt. Nuv. Ejer er hans Søn Grev F. F.
C. S. Holck-Winterfeldt. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af Grave,
og som bestaar af en af Faksekalk bygget Hovedfløj i 2 Stokværk og to Sidefløje
i eet Stokværk, er opført 1847—49 paa samme Sted som den tidligere
Bindingsværksbygning. S. S. V. for Gaarden ses en gammel Voldplads.
Gruberjie i Fakse Kalkbjærg (se S. 866) have allerede været ben}7ttede i
Middelalderen, da Materialet brugtes til .Kirkebygninger. De senere Hovedejere af
Gruberne, Vemmetofte Kloster, Rosendal, Bregentved og Gaunø, have længe udnyttet
dem, men Mangelen af en Udførselshavn — og vei ogsaa den Omstændighed, at
Virksomheden var paa flere Hænder — hæmmede Afsætningen af den fortrinlige
Kalksten. Ved 19. Aarh.’s Midte blev der anlagt en Skibsbro ved Stranden; men
först da Vemmetofte Kloster og Grev Moltke-Bregentved 1862—64 i Fællesskab anlagde
en Udskibningshavn ved Fakse Strand (se S. 877), samtidig med at der anlagdes
en Havnebane (i Beg. trukken af Heste, fra 1866 befaret med Lokomotiv), kom
der Opsving i Produktionen; 1870 anlagde Rosendal en ny Havn lige ø. for
den første, og Havnebanen blev ved den østsjæll. Jærnbanes Aabning 1879 sat; i
Forbindelse med denne. Driften forbedredes ved Anlæget af roterende Kalkovne,
Stenenes fabrikmæssige Behandling ved Dampkraft osv. Endelig samledes hele Driften
paa een Haand 1883 ved Oprettelsen af det S. 875 nævnte Aktieselskab, der for 5
Mill. Kr. købte alle Gruberne af Ejerne. Gruberne, tidligere kaldte „Limkulerne",
omfatte nu et Areal af omtr. 155 Td. Ld., deres største Dybde er omtr. 80 F.
Selskabet beskæftiger omtr. 300 Arbejdere; Produktionen bestaar væsentlig i Brydning
af Kalksten til Kalkbrænding og industriel Brug; Stenværkstederne ved Fakse
Ladeplads ere bortforpagtede. Aktieselskabet ejer desuden et Teglværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
