Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tybjærg Herred. —
Herlufmagle og Fensmark Sogne.
895
Under Koret findes en anden Gravkælder, hvor bl. a. Sognepræsten Jens Spend,
† 1676, er begravet. Den store Klokke er støbt 1418 af Daniel Michael.
Ravnstrup stammer fra 1. Halvdel’af 14. Aarh. og tilhørte 1396—1407 Esbern
Pedersen Krumpen og 1438 dennes Sønner Hr. Claus Krumpen og Jens Esbernsen.
Den sidstnævntes Datterdatter Dorte Herlufsdatter (Snekken) bragte vistnok Gaarden
for 1464 i Medgift til sin Mand, Rigsraad Claus Daa, † 1486, hvis Familie derpaa
havde R. i over 200 Aar; Claus Daas Søn var Oluf Daa, † 1532, der er bekendt fra
Chr. II’s Historie, idet han maatte betale en urimelig stor Pengebøde for nogle Uordner,
som Sønnen Claus Daa († omtr. 1575) havde begaaet. Efter den sidstnævnte Claus
Daa arvedes R. af Sønnen Oluf Daa, † 1600, der ogsaa ejede Holmegaard og
Fravde-gaard (i Fyn), og som efterlod sine Ejendomme til Sønnen, Rigsadmiral Claus Daa,
† 1641. Efter hans Død gik R. over til Sønnen Chr. Daa, † 1673, der mistede sin
Formue i Svenskekrigen 1657—60 og 1668 maatte pantsætte R. til Erik Krag til
Bramminge og Oluf Rosenkrantz til Egholm. Den førstnævnte transporterede 1672
sin Part (261j2 Td. Hrtk.) til den under Kirken nævnte Præst J. Spend, medens
Rosenkrantz 1673 overdrog sin (27 Td. Hrtk.) til Landsdommer Andreas Engberg (adlet
1679, † 1690), som samme Aar fik hele Godset samlet paa sin Haand. Hans eneste
Datter Birgitte Magdalene blev gift med Præsten Hect. Gottfr. Masius († 1709),
dtr senere ogsaa blev Ejer af Førslev, Fuglebjærg og Gunderslevholm. Efter hans
Død gik R. over til Sønnen Justitsraad Chr. v. d. Maase, der 1719 solgte den
(Hovedgaardstakst 25, Bøndergods 202 Td. Hrtk.) til Jacob Hjort til Nørager, der 1720
skødede den til Ritmester Fr. v. d. Maase, som straks efter overdrog den til Fru Edel
Cathrine Kaas, Enke efter Overkrigssekretær, Amtmand Valentin Eickstedt, senere
gift med Tordenskjolds Broder Schoutbynacht Caspar Wessel, som 1744 skødede
R. til Gaardens Forpagter Thorn. Nielsen. Denne solgte den 1747 til Kancelliassessor,
senere Amtmand Niels de Hofman († 1785), der 1760 afhændede den til Gehejmer.
Grev Eggert Chrf. Knuth, der atter 1768 solgte den til Jørgen Mauritzen, og denne
skødede den 1779 for 33,000 Rd. til Friherre F. W. Wedel Jarlsberg. Hans Søn Kmhr.
Chr. Fr. Wedel Jarlsberg solgte den 1805 for 90,000 Rd. til Kmhr. Greve
Danneskjold-Samsøe († 1823), efter hvis Enkes Død Gaarden 1844 blev solgt ved Auktion til
Generalkrigskommissær G. Grüner, der købte den til Sønnen, senere Kmhr. G. J. R.
Grüner († 1890). Nuv. Ejer V. Hahn købte Gaarden 1896 for 1j2 Mill. Kr. af
Dødsboet.— Hovedbygningen er opført 1593—95 (paa begge Sider af Porten staar,
at den er opført af Oluf Daa og Hustru Dorothea Friis) af røde Munkesten med
tilhuggen Granitsokkel og bestaar af een Fløj med Kælder, to Stokværk og højt
Tag, der er afvalmet ved Gavlene. Paa den ene Façade er der en lille Gavl paa
Midten og et lavt ottekantet Taarn ved det ene Hjørne. Paa den ene Gavl er der
et Fremspring, der naar til op over 2. Stokværk. Kælder og 1. Stokværk have
smukke Hvælvinger. I Bygningen, der nu er meget forfalden, ere de oprindelige
Vinduer tilmurede og nye indsatte. Det 2. Stokværk skal oprindelig have udgjort een
Hal, hvortil Trappen førte op midt i Salen; „for at de drukne Gæster ikke skulde
falde ned", var Trappen omgiven af et Rækværk. Bygningen har haft 4 Taarne, et
ved hvert Hjørne; men de 3 bleve nedrevne af ovennævnte Ejer N. Hofman, som
Sagnet siger, fordi han søgte efter en Skat; det fjerde Taarn skulde have haft samme
Skæbne, „men da blev Spøgeriet saa galt, at Ejeren maatte lade det staa og skille
sig ved Gaarden" (se T. Becker, i Danm. ill. Almanak, 1857, S. 27 fl.).
Broksø var oprindelig en Bondegaard, der laa paa Spragelse Fang eller Spragelse
ø, og som kaldtes „Øen"; den blev 1650 skødet af Fru Ide Daa, Enke efter Chr. Holck
til Lundby gaard, til Frands Lykke til Gisselfeld, som opkaldte den efter sin Hustru
Lisbet Brok. Da Gisselfeld efter Sønnen Kaj Lykkes Fald 1661 tilfaldt Kongen, blev
Broksø nogle Aar efter skilt fra Gisselfeld og lagt til Holmegaard, og under dennes
Ejer Otto Krabbe (se under Holmegaard) fik den Hovedgaardsrettigheder 1675. B. var
nu forenet med Holmegaard, indtil den ved Skøde af 15/6 1801 solgtes for 25,000
Rd. til Major, senere Oberst C. L. Post, i hvis Families Besiddelse den er forbleven.
Sønnesønnen Fr. V. Post overtog den efter Faderens, Hofjægermester P. F. Posts Død
(1878) for 620,000 Kr. — Hovedbygningen, der er af Bindingsværk i eet
Stokværk, er opf. i Beg. af 18. Aarh.
Fensmark Sogn omgives af Annekset Rislev og Herlufmagle Sogne,
Hammer Hrd. (Olstrup S.) og Sorø Amt (0. Flakkebjærg Hrd.). Kirken,
midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. 0. for Næstved. De noget højtlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
