Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
916
Præs to Amt.
Kirken overhvælvet, og Taarnet (næsten helt fornyet 1868) og det overhvælvede
Sakristi opførte af Mursten, Taarnet dog med Skifter af Kamp forneden. Fra
Taarnrummet, der har fladt Loft og dybe Nicher paa Nord- og Sydsiden, fører en
Spidsbue ind til Skibet. Alterrammen er fra 1682 ; i Midten Thorvaldsens Christus;
udskaaren Prædikestol fra 1632; smuk, gammel Granitdøbefont. Ved Siden af Korbuen
et stort gotisk Krucifiks; i Koret en Series pastorum. Udvendig paa Korets Sydside
en gammel Ligsten.
I Nestelsø laa 1355 en Hovedgaard, der tilskødedes Vald. Atterdag af Henrik
Ovesen fra Paddeborg. — Aar 1356 oplod Bo Iversen Brandelev og Brandelev Fang
til Kongen som Sone for hans Fader Iver Iversens Forseelse. — Fru Magdalene
Gabrielsdatter Akeleye, Fr. Paslicks Enke, skrev sig 1631 til Bonderup.
I den vestl, Del af Brandelev Holme Skov er der en Langdysse med to
Gravkister, dækkede af anselige Overliggere.
Mogenstrup Sogn, Herredets mindste Sogn, Anneks til Nestelsø,
omgives af dette, Rønnebæk, Vester-Egesborg og Hammer Sogne samt Baarse
Herred (Everdrup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. 0.
for-Næstved og 2 Mil N. V. for Præstø. De højtliggende og bakkede Jorder
(Bakkerne ved Mogenstrup, 188 F., 59 M., Fladsaa Banker mod N. V.,
163 F., 51 M.) ere ler- og sandmuldede, paa sine Steder stenede; Sognet
gennemløbes af et mindre Aaløb og er rigt paa Kilder og Bække. Mod
N. 0. Stenskov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Næstved til Præstø og
den sydsjæll. Jærnbane.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1787 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med
Hvede 29, Rug 167, Byg 223, Havre 178, Boghvede 2, Ærter og Vikker 15, Blands.
til Modenh. 99, til Grøntf. 19, Kartofler 3, andre Rodfr. 3, andre Handelspl. 4), medens
der henlaa til Afgræsn. 256, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429, Have 20, Skov 238,
Moser og Kær 33, Stenmarker 26, Byggegr. 11, Veje, Vandareal m. m. 32 Td.
Kreaturhold 1893: 134 Heste, 515 Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 477 Faar,
401 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1
1895: 142,5 Td. Der var 6 Selvejergaarde med 44,2, 9 Arvefæstegd. med 80,3, 1
Fæstegd. med 9,3, 46 Huse med 8,7 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse (omtr. 1j2 i
Fæste og Leje). Befolkningen, */2 1890: 392 (1801: 319, 1840: 384, 1860: 387,
1880: 419), boede i 81 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhv. saaledes: 10 levede
af immat. Virksomh., 265 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 58 af Industri, 29 af Handel,
9 af andre Erhverv, 3 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mogenstrup, ved Landevejen, med Kirke, Kro med
Mølle, Bryggeri og Bageri (hørende under Grevensvænge, se S. 911);
Peders-trup med Skole; Blangslev (en lille Del i Hammer S.) med Teglværk.
Fladsaaløjet, Huse. — Avlsgaarden Fladsaa, bestaaende af 10 nedlagte
Bøndergaarde, 7 i Fladsaa (deraf den ene den tidligere Tvedegaard) og 3
i Myrup (Vester-Egesborg S.), har 44 Td. Hrtk., i alt 700 Td. Ld., hvoraf
430 Ager, 30 Eng, 100 Granplantage og Løvskov, 70 Græsgange,
Tørvemose, Gaardsplads, Have m. m. og 28 Fæste- og Lejehuse med 70 Td.
Ld.; til Gaarden hører en Mølle. Desuden Borup gaard.
Mogenstrup Sogn, der danner een Sognekommune med Hovedsognet,
hører under Vordingborg søndre Birks Jurisdiktion (Vordingborg), men i
øvrigt under samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet
samt under 2. Udskrivningskr.’ 161. Lægd. Kirken hører til Holmegaard.
Mogenstrup Kirke (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn
mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Den ældste Del, fra
den tidligere Middelalder, er opført af Kamp og Munkesten (de sidste vist stammende
fra senere Restaurationer); et rundbuet Vindue ses; den smalle Korbue er rund;
senere er Skibet blevet forlænget mod V., Taarnet, med overhvælvet Taarnrum og
Spidsbue ind til Kirken, opført og Kirken overhvælvet, ligesom Vaabenhuset og
Sakristiet (det sidste overhvælvedes og fik en smuk, blindingssmykket Kamgavl)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
