Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
918
Præs to Amt.
holt og Vejløgaard, høre 1101 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord
320, Skov 90, Bøndergods 440, Kirke- og Kongetiende 251 Td.
(Kirketienden af Vejlø, Vester-Egesborg, Sværdborg, Snesere og Roholte S.,
Kongetiende af Vejlø, Vester-Egesborg og Mogenstrup S. samt af Næstved St,
Mortens Landdistr.). Desuden høre til Baroniet: i Fideikommiskapitaler omtr.
3,437,600 Kr. foruden omtr. 3700 Td. Byg i aarl. Arvefæsteafgifter af
bortsolgt Bøndergods, Bankaktier 32,600 Kr., det Thottske Palais i Kbh.,
en stor Malerisamling paa Gaunø m. m. Hovedgaardenes og Avlsgaardenes
Jordtilliggende er i alt omtr. 3700 Td. Ld. foruden omtr. 2000 Td. Ld. Skov.
Vejlø S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Vordingborg søndre Birks Jurisdiktion (Vordingborg), Præstø Amts sjæll.
Amtstue- (Vordingborg) og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskr. og Præstø
Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 160. Lægd. Kirken tilhører
Baroniet Gaunø.
Vejlø Kirke, tidligere indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor med lige
Gavl, Taarn mod V. og Sakristi ved Korets Nordside. Kirken er opfort i
Spidsbuestil af Munkesten i Munkeforbandt (Taarnet har dog enkelte Kampesten i Grunden)
og er overhvælvet; fra Kor og Taarn fore Spidsbuer ind til Kirken; Korets, Taarnets
og Sakristiets Gavle ere kamtakkede og blindingssmykkede; i Taarnets Vestmur findes
Hovedindgangen med en anselig Portal. Udskaaren og forgyldt Altertavle fra 1669
med Trolles og Rosenkrantz’ samt Thotts og Skeels Vaabener; paa Alterbordet et
Trækrucifiks; Prædikestol fra samme Tid, ligeledes med Trolles og Rosenkrantz’
Vaaben, har Karyatider paa Hjørnerne og bæres af en Trold; gammel, firkantet
Granitdøbefont med afrundede Hjørner og Forsiringer. Stolestaderne ere fra 17. Aarh. I
Koret et gammelt forgyldt Alterskab, et udskaaret og forgyldt Epitafium over
Sognepræsten Peder Nielsen Callundan, † 1664, og en sort Tavle med en af Sognepræsten
Peder Lauridsen Norup forfattet Indskrift, der beretter, at Knud Thott og Birgitte
Skeel have ladet Kirken istandsætte 1693. Kirken er let dekoreret. Paa
Korhvælvingen findes et smukt Kalkmaleri (fra omtr. 1300, se dog M. Petersen, Kalkmal. S,
134) med Christus siddende i Højsædet paa Regnbuen og omgiven af en
mandelformet Glorie (fremdragen af J. Kornerup 1872). Paa Sakristiets Ydermur
Mindeplade over Birkedommer i Gaunø Birk Jens Liitken, † 1845. Under Koret er der
en nu tilmuret Gravhvælving, hvori der har staaet flere Kister med Ejere a£ Gaunø;
men de ere nu nedgravede ved Kirkens østl. Gavl, undtagen en, hvori Knud Thott,
† 1702, hviler.
Gaunø (Gabnø) var oprindelig Navnet paa den ved Susaaens Munding liggende
0, som nu ved en Dæmning er forbundet med det øvrige Land. Aar 1326 døde
den første kendte Ejer af G., Hr. Peder Reyenson, Ridder. Kort efter, da Holstenerne
spillede Herrer paa Sjælland, var G. kommen i Hænderne paa en af disse, Markvard
van Stowe junior, hvis Foged paa G. Ludeke nævnes 1342. Senere kom G. paa
flere Hænder. Unge Williken Stiigh arvede saaledes efter sine Forældre Part i „den
Hovedgaard, som ligger paa Gabnøø", og denne Part solgte hans Arvinger Niels
Tuesen i Sandby og Cecilie Pedersdatter af Tyvelse Aar 1400 til Dronning Margrethe,
som 1402 erhvervede en Part i Gaarden af Skovkloster og 1407 kobte en anden
Part af Vald. Bydelsbak. Dronningen stiftede her et Nonnekloster, som indviedes
til St. Agnete, og som 1403 fik pavelig Stadfæstelse. Klosteret blev en Afløser af
det aldrig fuldførte Jomfrukloster ved Gladsaxe i Skaane, som en Adelsfrue Ida Falk
kort i Forvejen havde lagt Grunden til, og som derefter Dronning Margrethe, der
var bleven indsat til hendes Executr. test., en Tid lang havde haft til Hensigt at
overflytte til Gaarden Annæs ved Arresø (Annise Sogn). Gaunø blev en Bolig for
Dominicanernonner og synes hovedsagelig at have hentet sit Personale blandt Adelen;
dets nærmere Hist. er dog kun lidet kendt. Roskildebispen Peder Lodehat skænkede
det en Del Jordegods, deribl. Svinø 1410 (Gaven stadfæstet af Paven 1412), og 1413
og 1437 fik det rigelig Aflad til alle, som betænkte det med Gaver. I Spidsen for
Nonnerne stod en Priorisse, medens en Provisor, en verdslig Adelsmand, der af
Kongen havde modtaget Klosteret i Forlening, bestyrede dets Godser og sørgede for
Nonnernes Underhold. Af disse Forstandere kendes Johannes Olsen (Væbner) 1416,
Jon Bille 1470, Johannes Tydikini 1482 og 1500, Søren Arildsen 1515 og Niels Lykke
1519. Efter Reformationen vedblev G. at bestaa en rum Tid væsentlig under samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
