Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hammer Herred. — Vester-Egesborg og Hammer Sogne.
921
fiks ; Alterskranke med Aarst. 1853; rigt udsk. Prædikestol fra 1632; Døbefont af Jærn.
Lysekrone med Aarst. 1892 og Navnet Thorn. Rørdam. Gamle udskaarne Stolestader.
Ved Vester-Egesborg og Dybsø Fjord er der gjort flere betydelige Stenaldersfund.
Hammer Sogn omgives af Mogenstrup og Vester-Egesborg Sogne,
Dybsø Fjord, Kjøng S. og Annekset Lundby samt Baarse Herred (Baarse
og Snesere S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 11/2 Mil S. 0. for
Næstved og omtr. lige saa langt V. N. V. for Præstø. De noget højtliggende,
men temmelig jævne Jorder (Galgebakke, 163 F. 51 M.; en trigon. Station
er 233 F., 73 M.) ere af god, lermuldet Beskaffenhed. I Sognet Lov
Østerskov og -Sønderskov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Næstved til Præstø
og den sydsjæll. Jærnbane.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4727 Td. Ld., hvoraf 2332 besaaede (deraf med
Hvede 117, Rug 435, Byg 768, Havre 512, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh.
297, til Grøntf. 122, Kartofler 11, andre Rodfr. 27), medens der henlaa til Afgræsn.
780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1224, Have 51, Skov 117, Moser og Kær 111,
Stenmarker 16, Byggegr. 34, Veje, Vandareal m. m. .62 Td. Kreaturhold 1893:
408 Heste, 1514 Stkr. Hornkv. (deraf 1011 Køer), 517 Faar, 1239 Svin og 31
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 499,2 Td. Der
var 39 Selvejergaarde med 227.9, 27 Arvefæstegd. med 134,4, 17 Fæstegd. med 104,4,
155 Huse med 32,5 Td. Hrtk. og 49 jordløse Huse (c. 1/3 Fæste og Leje).
Befolkningen, V2 1890: 1395 (1801: 885, 1840: 1155, 1860: 1353, 1880: 1448), boede
i 281 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 82 levede af immat.
Virksomh., 841 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 229 af Industri, 35 af Handel, 136 af forsk.
Daglejer virksomh., 19 af deres Midler, og 49 vare under Fattigv. (36 i offtl. Anst.)
I Sognet Byerne Hammer med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard
for Hammer-Lundby Kommune (opr. 1881, Plads for 50 Lemmer),
Forsamlingshus (opf. 1894), det Arboeske Hospital — opr. ved Testam. af 1844 af Anne
Cathrine Collet, Enke efter P. N. Arboe til Lundby- og Oremandsgd., med
et Hus til 4 Familier og 4000 Rd., nu 10,600 Kr., hvis Renter anvendes
til de syge i Hospitalet og andre syge og fattige af Lundby gaard s Gods —,
Andelsmejeri og Mølle med Bageri; Torup, ved Landevejen; Faarup med
Skole; lidt af Blangslev (i øvrigt i Mogenstrup S.); Lov (Lou), ved
Jærnbanen, med Jærnbane- og Telegrafstation, Skole, Kro og Andelsmejeri; Ring
(gml. Form Rengæ) med Skole. Saml. af Gaarde og Huse: Riselod,
Ring-Firgaarde, Ny skovAhninde- og Hammer Huse, Hundstrup og
Tvedegaarde. — Nyløkkegaard har 147/8 Td- Hrtk-> 142 V2 Td. Ld., alt Ager.
Hammer S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Vordingborg søndre Birks Jurisdiktion (Vordingborg), Præstø Amts sjæll.
Amtstue- (Vordingborg) og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og
Præstø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr/ 162. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Lundbygaard.
Hammer Kirke (overkalket), tidligere Herredskirke, er højtliggende og bestaar af
Skib og Kor med Korrunding, højt, anseligt Taarn mod V., Vaabenhus mod S.,
Tilbygning (nu Materialhus) mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Den ældste Del
er opført i den tidligere Middelalder (ved 1200) i Rundbuestil af Kamp;
Korgavlens Kamme ere senere tilmurede af Mursten, ligesom der i Tilbygningerne ogsaa
findes Mursten. Korrundingen er udvendig prydet med Lissener og smaa Rundbuer og
har et nu tilmuret Vindue med 3 Buer; indvendig paa hver Side af Alternichen findes
Søjler med Kapitæler; Korbuen er rund. Senere i Middelalderen overhvælvedes Skibet
og Koret, ligesom Taarnet af Faksekalk tilføjedes; det overhvælvede Taarnrum er
forbundet med Skibet ved en Rundbue. Kirken blev restaureret 1854. Rigt udskaaren
Altertavle, med Korsfæstelsen i Midten, fra 1642; lignende Prædikestol, som bæres
af Moses med Tavlerne, fra 1667; Granitdøbefont. Stolestaderne ere gamle, nogle
under Taarnhvælvingen have Aarstaliene 1587 og 1592. Over Indgangsdøren et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
